Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Universitet - Kjøbenhavns Væbning - Kjøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er ansvarlig over for Ministeriet, der atter er
ansvarligt over for Rigsdagen, idet alle
Universitetets Indkomster og Udgifter hvert Aar
bestemmes gennem Finansloven af Kongen og
Rigsdagen i Forening. Universitetet er delt i 5
Fakulteter (se Danmark); det afholder
aarlig de forsk. Eksamener (se
Embedseksamen) og meddeler Doktorgraden i alle
Fakulteter til dem, der har Embedseksamen med
laud ell. en Magisterkonferens og har forsvaret
en Afh., der er erkendt værdig til at forsvares
til Erhvervelse af Graden; det udsteder aarlig
Prisopgaver (nærmest bestemte for yngre
Studerende), hvis Besvarelse hædres med en
Guldmedaille ell. Accessit. De tidligere akademiske
Fester til Minde om Reformationen og i
Anledning af Kongens Fødselsdag er blevne
afskaffede, men i St f. er indført en alm. »Aarsfest«,
der holdes om Efteraaret. Til denne udstedes
en Indbydelse i Form af et Program med
Meddelelse fra Universitetet og en Afh. af en
Universitetsprofessor. Et saadant Festskrift
udgives ogsaa i Anledning af Kongens
Fødselsdag. Studietiden er delt i to aarlige Terminer
(Semestre) fra 1. Septbr til 22. Decbr og fra 1.
Febr til 9. Juni. Foruden de forsk. Samlinger
og Institutioner er der ogsaa til Universitetet
knyttet adskillige Stiftelser til Understøttelse af
fattige Studenter, Rejsestipendier, Kommunitet
(s. d.), Regens (s. d.), Kollegier (Walkendorf’s,
Elers’, Borch’s, Hassager’s) o. s. v. (Litt.:
E. C. Werlauff, »K. U. fra dets
Stiftelse til Reformationen« [1850]; H. Rørdam,
»K. U.’s Historie fra 1537—1621«
[1868—74]; samme, »Fra Universitetets Fortid«
[1879]; H. Matzen, »K. U.’s Retshistorie
1479—1879«, I—II [1879]).
Cl. W.
Kjøbenhavns Væbning oprettedes ved L.
af 28. Maj 1870; den bestod af 2 Batailloner
Fodfolk og 2 Kompagnier Artilleri. Den var en
Forstærkningsafdeling for Hæren, direkte
underlagt 1. Generalkommando, men havde tillige
Forpligtelse til efter Begæring af
Politidirektøren i visse Tilfælde at stille Styrker til
Politiets Raadighed. Den afholdt hvert Aar Øvelser
i 15 Dage med de yngste Aargange; Mandskabet
skulde selv sørge for Uniformen. Kommunen
bidrog til Udgifterne ved K. V., der iøvrigt selv
raadede over forsk. Fonds. Den blev ophævet
ved Hærloven af 1909. Se iøvrigt
Borgervæbning og Borgervæbningsfond.
E. C.
Kjøge, Købstad paa Sjællands Østkyst,
Kjøbenhavns Amt, Ramsø Herred, beliggende under
55° 27′ 30″ n. Br. og under 0° 23′ 36″ v. L. f.
Kjøbenhavn (beregnet for Kirketaarnet). Byen
ligger c. 35 km SV. f. Kjøbenhavn paa et fladt,
sandet Terrain ved Udløbet af K.-Aa i K.-Bugt
(s. d.); højeste Punkt er knap 5 m o. H. Ind
mod Landet er den omgiven af et bakket,
skovbevokset Terrain. K. havde 1. Februar 1921 556
Huse og 5673 Indb. (1801: 1527, 1860: 2734, 1880:
3122, 1901: 3902). Byen har til Midtpunkt det
anselige, regelmæssige Torv; Hovedgaden fra
S. til N. er Brogade, der udmunder i Torvet og
fortsættes i Nørregade, som fører ud til
Landevejen til Kjøbenhavn; i nordvestlig Retning gaar
fra Torvet den anden Hovedgade Vestergade
der fører ud til Landevejen til Ringsted. Mange
af Husene er lave og uanselige; dog er der i de
senere Aar blevet opført fl. anselige
Privatbygninger; men hvad der særlig præger Byen, er
de mange gl. Bindingsværkshuse fra 17. og 18.
Aarh., især i Vestergade og Kirkestræde; de
giver K. et vist hyggeligt, gammeldags
Udseende. Af offentlige Bygninger nævnes: den
vistnok fra 14. Aarh. stammende Skt Nikolaj
Kirke, opført i Spidsbuestil med to Sideskibe
og et højt Taarn, det 1803 opførte Raad- og
Tinghus, Borgerskolen (oprettet 1908, ny
Bygning 1893), den Tøxen’ske Realskole (oprettet
1859), en 1884 opført tekn. Skole (oprettet 1847),
et i 1900 aabnet
Museum, som 1909
flyttedes til den
istandsatte, interessante gl.
Bindingsværks
Bygning
»Spindegaarden«,
Folkebiblioteket (opført 1919),
Banegaarden, den
1898 opførte Post- og
Telegrafbygning,
Gasværket,
Vandværket m. m. samt
Fattighuset og
Arbejdsanstalten, der tidl. havde sin Plads i den nuv.
Museumsbygning, et af Byens ældste Huse, maaske
det eneste, foruden Kirken, der er skaanet fra
Tiden før en stor Brand 1633. Af milde
Stiftelser nævnes Steen’s Boder (oprettet 1523, ny
Bygning opført 1857), det borgerlige
Velgørenhedsselskabs Stiftelse (oprettet 1839), den 1876
opførte Alexandra-Stiftelse, Stiftelsen
Aldershvile (oprettet 1912), 2. April Foreningen
(oprettet 1876) og et Børneasyl. Desuden har Byen
et Missionshus, et Forsamlingshus med Teater
(opført 1884), en Bygning for Odd Fellow Logen
(opført 1898), K. Bank (opført 1905),
Sparekassenor K. og Omegn (opført 1913). Af
Foreninger nævnes: Borger- og Haandværker
Foreningen (stiftet 1847), Haandværkerklubben (stiftet
1897), Handelsforeningen (stiftet 1867) og af
Mindesmærker: paa Torvet Statue af Frederik
VII, ved Havnen Mindesmærke for Niels Juel
og Ivar Huitfeldt. Byens Hovederhverv er
Handel og Haandværk. Hvad Handelen angaar, er
navnlig Omsætningen med Kul, Trælast og
Foderstoffer betydelig, og i denne Henseende
indtager den en ret fremskudt Plads bl. Sjællands
Byer. Den lange, smalle Havn, der er meget gl,
men i Beg. af 18. Aarh. ødelagdes ved Storm og
tilsandede, stammer i sin nuv. Skikkelse fra
Slutn. af 18. Aarh., men har i forrige og i vort
Aarh. faaet fl. Udvidelser og Uddybninger. Den
bestaar af en Inder- og en Yderhavn, begge
med 5 m Dybde, og har et Vandareal af 6 ha
med Bolværkslængde til Anlæg af 910 m. K. er
Station paa den 1870 aabnede sydsjællandske
Jernbane og Udgangspunkt for den 1879
aabnede østsjællandske Jernbane samt for
K.—Ringstedbanen (aabnet 1917). I K. findes en
Landbobank (oprettet 1874), en Diskonto- og
Laanebank for K. og Omegn (oprettet 1875), en
Sparekasse (oprettet 1836), Landbrugs-, Handels-
og Haandværkerbanken (oprettet 1902) og K.
 |
| Kjøge Byvaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
