Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøge - Kjøge Aas - Kjøge Bugt - Kjøge Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedgaarden Gl. Kjøgegaard ligger, og en større Del
i Bjeverskov Herred, hvori Landsbyerne
Gammel-K. og Sønder-K.
Historie. K. nævnes allerede i 12. Aarh.
og har vist i Middelalderen været en ret vigtig
By for Sildefiskeriet og Handelen med
Lübeckerne samt Udskibning af Kornvarer. Fra først
af laa Byen længere inde i Landet paa begge
Sider af Aaen, hvor nu Gammel Kjøgegaard og
Landsbyen Gammel-K. ligger, men i Beg. af 14.
Aarh. flyttedes den til sin nuv. Plads — efter
Sagnet er Christoffer II’s Søn Prins Erik
»Ny-K.’s« Grundlægger —, maaske p. Gr. a.
Tilsanding af Aaen og den Fjord, der dengang skar
ind i Landet. Byens ældste kendte
Købstadsprivilegium er udstedt af Erik Menved 1288. Dens
gl. Kirke, der laa paa »Kirkebakken«, hvor nu
Herregaardens Frugthave findes, blev i 14.
Aarh. afløst af den nuv. Skt Nikolaj Kirke. Byen
skal være blevet afbrændt af Holstenerne 1342;
den har i alt Fald snart forvundet det, og i
Slutn. af Middelalderen, efter at den 1441
havde faaet sin egen Stadsret, var den en ret
anselig By, der navnlig drev en indbringende
Handel med Hollænderne. Den var dengang
betydelig, var befæstet og havde fl. Kirker, nemlig
foruden Skt Nikolaj Gammel-K. Kirke (først
nedlagt efter Reformationen), et Skt Gertrud’s
Kapel og Kirken ved et i Slutn. af 15. Aarh.
oprettet Graabrødrekloster (Kirken ødelagdes
først af de Svenske 1659). Den ny Tid
indlededes med vanskelige Aar for K., idet den under
Grevens Fejde snart var besat af det ene, snart
af det andet Parti; Grev Christoffer skal have
istandsat Byens Befæstning. Endnu i 17. Aarh.
var den en anselig By, der var bekendt for
Handel og Haandværk. (»K. Handsker« og »K.
Øl«), og i Slutn. af 17. Aarh. indkaldte
Christian V Tapetvæverne Brødrene van der Eicken
til K., fra hvis Væveri bl. a. de berømte
Tapeter paa Rosenborg udgik. Men da var Byens
Storhedstid for øvrigt alt forbi. Den havde lidt
meget under Krigene, navnlig Svenskekrigen
1658—60. Allerede i Aug. 1658 besatte de
Svenske den, da den var af stor Vigtighed for dem
p. Gr. a. dens Beliggenhed ved Indgangen til
Sundet, og udbedrede Befæstningen (de sidste
Rester sløjfedes først i 2. Halvdel af 18. Aarh.).
Dertil kom andre Ulykker, saaledes en voldsom
Ildebrand 1633, og da Hollændernes Handel paa
Danmark aftog, begyndte Byens Tilbagegang for
Alvor i 18. Aarh., Havnen tilsandede, og Byen
sank mere og mere i Armod; 1672 havde den
1643, 1769 kun 1340 Jndb.; først ved Midten af
19. Aarh. begyndte den at komme til Kræfter,
og nu maa den siges at være i stærk Opkomst.
Af hist. Begivenheder, der knyttes til Byens
Navn, maa endnu nævnes Træfningen N. f. K.
ved Skillingskroen 29. Aug. 1807, da det
sydsjællandske Landeværnsregiment under General
Holten von Castenschiold løb fra hinanden for
Englændernes Angreb. Ved Stormfladen Novbr
1872 led Byen en Del. (Litt.: Fr. Carlsen,
»Efterretninger om Gammel-Kjøgegaard og
Omegn« [2 Bd, Kbhvn 1876—78]; A. Petersen,
»K. Bys Hist.« [Kbhvn 1888]; se ogsaa H. F.
Rørdam, »Om K. Bys kirkelige Forhold« [i
»Kirkehist. Saml.«, 4. Rk., V Bd]; Trap,
»Beskrivelse af Danmark«, 4. Udg. I; »Danmark,
Land og Folk«, V; Stat. Dept.’s Publikationer).
M. S.
Kjøge Aas er en af de længste og smukkeste
Aase i Danmark. Den forløber noget bugtet,
men dog hovedsagelig i Ø.—V. og kan, med
Afbrydelser, følges paa en Strækning af over
25 km fra Kjøge til Haraldsted ved Ringsted.
J. P. R.
Kjøge Bugt, paa Østsiden af Sjælland
mellem Aflandshage, Sydspidsen af Amager, og
Kjøge-Sønakke, en lav, fremspringende Pynt,
hvor Kysten fra Ø. drejer mod SØ. C. 10 km
Ø. f. Kjøge ligger Juels-Grund, der bestaar af
nogle smaa Puller med 6 m Vand. Dybden i
Bugten aftager fra 15 à 20 m Vand i Midten
jævnt indefter; kun ved Kjøge-Sønakke er
Grunden temmelig stejlt opgaaende.
1. Juli 1677 vandt den danske Flaade under
Niels Juel i K. B. en glimrende Sejr over den
sv. Flaade. 4. Oktbr 1710 sprang Linieskibet
»Dannebrog«, under Kommando af Iver
Huitfeldt, i Luften i K. B. efter et heltemodigt
Forsvar mod den sv. Flaade.
G. F. H.
Kjøge Huskors kaldes en Besættelse, som
1608—15 fandt Sted i Kræmmer Hans
Bartskiær’s Hus paa Hjørnet af Nørregade og
Torvet i Kjøge. Besættelsen adskiller sig ikke i
nogen væsentlig Grad fra de talløse lgn.
Tildragelser, der forefaldt i hele Europa fra Slutn. af
15. til langt ind i 18. Aarh. Men denne har naaet
en særlig Berømmelse, vistnok især ved den
Udførlighed, med hvilken den er blevet
skildret, idet Hans Bartskiær’s Hustru, Anna,
forfattede en Beretning om alt det sælsomme, der
passerede i Huset i de mange Aar, Sagen stod
paa. Afskrifter af Anna Bartskiær’s
Fremstilling cirkulerede i lang Tid mellem Egnens
Beboere, indtil Johan Brunsmand, Rektor ved
Herlufsholms lærde Skole, 1674 udgav den i
Trykken tillige med et af ham forfattet Uddrag
af Kjøge Tingbøger vedrørende det, der fra
Rettens Side i den Sag var foretaget. Bogen
udkom under Titlen: »Et forfærdeligt Huskors,
ell. en sandfærdig Beretning om en gruelig
Fristelse, som tvende fromme Ægtefolk i Kjøge
for nogen rum Tid siden har været plagede
med«, og den var indledet med en Anbefaling
af Janus Birckerod, første Prof. i Teologi ved
Univ. Dette Arbejde, der i sin Art er
enestaaende, fordi det giver en Førstehaands
Beretning om, hvad der foregik ved Datidens
Besættelser, har sikkert dengang været et meget
efterspurgt Opbyggelsesskrift; indtil 1710
foreligger der 5 danske, 3 lat. og 3 tyske Udgaver.
Senere er Bogen udkommet paa Dansk 1757,
1820 og 1870.
Naar man fra Anna Bartskiær’s Beretning
trækker enkelte fysiske Umuligheder, der
udelukkende maa skrives paa en ophidset Fantasis
Regning, saa er det ikke vanskeligt af Resten
at se, hvad der egl. har fundet Sted. Der
foreligger et Tilfælde af epidemisk stor Hysteri,
som man ogsaa har haft Eksempler paa i vore
Dage. Lidt efter lidt angribes ikke blot Husets
Beboere, baade Børn og Voksne, men ogsaa
tilfældige Besøgende. De Syge har jævnlig
Hallucinationer, hører underlige Lyde og ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
