Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 95 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klangfigurer, Chladni's - Klangprøver - Klap - Klap (paa Musikinstrumenter) - Klapbaad - Klapbroer - Klaphingst - Klaphorn - Klapjagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klangfigurer, Chladni’s. Fastgør man en
overalt lige tyk Metalplade ell. Spejlglasplade
af passende Dimensioner i et af dens Punkter
og stryger dens Rand med en Violinbue, giver
den en Tone, fordi
den er kommet i
Svingninger. Er
Pladen vandret,
kan man strø lidt
tørt Sand paa den,
og dette vil da
blive slynget bort
fra de Steder, hvor
Bevægelsen er
stærk, og komme
i Ro paa
»Knudelinierne«, hvor der
ingen Bevægelse
er. Paa Figurerne
betegner a Steder,
hvor Pladen kan
være fastgjort, b
Steder, hvor den
stryges. Figurerne
kan varieres paa
mange Maader og kommer skarpt frem, hver
Gang man faar Pladen til at give en ren
og stærk Tone. To Punkter, der ligger paa hver
sin Side af en Knudelinie, svinger modsat, saa
at det ene Punkt altsaa gaar nedad, naar det
andet gaar opad, og omvendt. Heraf følger bl.
a. den Ejendommelighed ved disse akustiske
Figurer, at Knudelinierne altid løber ud til
Pladens Rand i et lige Antal Punkter.
K. S. K.

Klangfigurer.

Klangprøver bruges til at undersøge
Støbegods (navnlig Bronze og Messing) for
Støbehulheder. Godset hænges frit op og slaas fra
alle Sider med en Hammer; er Klangen ikke
klar, tyder det paa Støbefejl, og man kan da
bore ind paa de tvivlsomme Steder og
eventuelt maale Hulrummets Størrelse ved at fylde
Vand paa.
E. Su.

Klap, (válvula). For at forhindre, at
Legemets Vædsker strømmer den forkerte Vej i de
rørformede Kanaler, hvori de i Reglen er
indesluttede, er der paa mange Steder i disse
anbragt hindeformige K. af en saadan Anordning,
at de, naar Vædsken strømmer den rigtige Vej,
lægger sig tæt op til Kanalens Væg og saaledes
ikke hindrer Vædskestrømmen, medens de i
modsat Fald stiller sig paa tværs i Kanalen og
spærrer denne mere ell. mindre fuldstændig.
Saadanne K. findes f. Eks. i Hjertet, i mange
Blodaarer, i Tarmen (se de enkelte Artikler).
S. B.

Klap, den Mekanisme, ved Hjælp af hvilken
man aabner og lukker Lydhullerne paa
Træblæseinstrumenter. Ogsaa paa
Messinginstrumenter har Klapsystemet en Tid været anvendt
(Buglehornet, Klaphorn); nu benyttes her
næsten udelukkende Ventiler.
S. L.

Klapbaad, Baad, hvis øverste Del er lavet
af Sejldug paa et sammenfoldeligt Stel, saa den
kan klappes ned, naar den ikke bruges,
hvorved Baaden optager mindre Plads og vejer
mindre end en anden Baad med samme
Bæreevne.
C. B-h.

Klapbroer, se Broer, S. 57.

Klaphingst kaldes en Hingst, hos hvilken
den ene Kodde (Testikel) ikke er stegen ned i
Pungen, men er tilbageholdt i Bughulen (ægte
K.) ell. i Lyskekanalen (uægte K.). En Hingst,
hos hvilken begge Kodder er tilbageholdte,
betegnes som Urhingst. Fejlen forekommer ret
hyppig, ogsaa hos vore andre Husdyr, men
spiller ikke hos disse saa stor en Rolle, at man
har særlige Navne for hver enkelt Art. Da
Lidelsen er arvelig, bør Handyr, som er
behæftede dermed, ikke anvendes til Avl. Skønt
en af Aarsagerne til Tilbageholdelsen af
Testiklerne maa søges i en mangelfuld ell. sygelig
Udvikling af disse, ytrer Kønsdriften sig i
Reglen meget stærkt hos K. Grunden hertil og til
at K. viser udtalt hanligt Præg maa søges i, at
den tilbageholdte Testikel for en væsentlig Del
bestaar af et kirtelagtigt Væv (interstitielt
Kirtelvæv, som ogsaa findes, omend i mindre
Mængde i normale Testikler), hvis Afsondringer
(saakaldte »Hormoner«) betinger saavel
Kønstypens Udvikling som Kønsdriften. En K. bliver
hyppigt ondskabsfuld og vanskelig at bruge,
hvorfor den har betydelig mindre Handelsværdi
end en alm. Hingst ell. Vallak. Kastrationen er
imidlertid vanskeligere og var navnlig tidligere
inden Antiseptikken blev indført, meget
farligere at foretage end hos en alm. Hingst. Det
var derfor ikke ualmindeligt, at man
indskrænkede sig til at fjerne den nedstegne (»sunkne«)
Kodde. En saadan ufuldstændig kastreret
Hingst siges at være »ikke renskaaren«, og
Fejlen betragtes som en »skjult Fejl«, for
hvilken Sælgeren er Køberen ansvarlig.
(G. S.). F. N.

Klaphorn, se Buglehorn.

Klapjagt. Denne Art Jagt drives fortrinsvis
i Skovegne efter Dyr (Raavildt), Ræve, Harer
og Fasaner og anstilles om Efteraaret, navnlig
i Oktbr og Novbr. Gaar Jagten hovedsagelig ud
paa at skyde Harer og Fasaner, bør Saaterne
(Drivningerne) være korte, medens de for
Roadyrenes og Rævenes Vedk. bør være
lange. Iagttages dette sidste ikke, vil mangt et
Stykke Vildt og mangen en Ræv knibe ud til
Siden ell. gaa tilbage gennem Klapperkæden.
Der drives altid med Vinden, og ved
Skytternes Postering tages specielt Hensyn til
Terrainet. Hvor der findes Stier og aabne Steder,
vil der være størst Chance for at komme til
Skud paa Harer (aabne Led og Gennemkørsler
paa hvilket som helst Hegn er de allerbedste
Poster), hvorimod Raavildtet og Rævene,
navnlig de sidste, fortrinsvis vælger de mere
kuperede Steder til at veksle paa. Fasanerne søger
ud i Spidserne og hvor der er Krat og tæt
Underskov. Kendte Vildtstier (Veksler) besættes
naturligvis altid.

I gl. Dage valgte de deltagende Jægere før
K.’s Beg. en Fiskal, som havde det Hverv at
dømme for de mulige Fejl og Lovovertrædelser,
der blev begaaet. Kun Jagtherren var uden
Ansvar over for Fiskalen. Fiskalen oplæste
Jagtreglerne, hvoraf de fleste nu er gaaet af Brug.

Som Regel sætter Jagtherren Skytterne af.
Saa snart en Skytte har faaet tildelt sin Post,
hilser han og vælger et Træ, foran hvilket
han stiller sig, enten staaende ell. siddende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>