Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 97 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klapka, Georg - Klapløber - Klapmydse - Klap op - Klappefejl - Klapperslanger - Klaproth, Heinrich Julius - Klaproth, Martin Heinrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden Resultat Indfald i Ungarn. Efter at være
benaadet 1867 vendte han tilbage til Ungarn.
Foruden de alt nævnte Arbejder har K.
skrevet »Der Krieg im Orient« (1855) og »Aus
meinen Erinnerungen« (1866). (Litt.: »Görgei,
K., Világos, Komorn. Authent. Mitth. von zwei
entlassenen Honvéd Offizieren« [Leipzig og Pest
1850]; »Ungarns Männer d. Zeit.« [Prag 1862];
Levitschnigg, »Kossuth und s.
Bannerschaft« [Pest 1880]; »Ungarns polit. Charaktere«
[Mainz 1851]; A. Kienast, »Die Legion K.
1866« [Wien 1900]).
(B. P. B.). O. M.

Klapløber (Søv.), en Art enkelt
Talje. Løberens (Tovets) ene
Tamp (Ende) staar fast, f. Eks.
paa Dækket, den farer derfra
igennem en Blok anbragt i Tampen
af et sværere Tov. hvori der skal
trækkes, og videre gennem en
Fodblok i Dækket, tæt ved det Sted,
hvor Fasteparten er anbragt.
C. B-h.

Klapløber. a Tovet; b Blok i dettes Tamp; c Løberens Fastepart; d Fodblok; e halende Part af Løberen.

Klapmydse, se Sæler.

Klap op, Klabonde, Klafonne.
Lignende ell. samme Leg som
Saltebrød.
Fr. K.

Klappefejl, se
Hjertesygdomme.

Klapperslanger, en
Underafdeling af de saakaldte Grubehugorme
(se Hugorme), som har faaet
Navn af den ejendommelige
»Rangle«, en af fl. Led løst
sammensat Hornskede, der
omgiver Halespidsen, og som
Dyret kan sætte i en hurtig
svingende Bevægelse, saaledes
at den giver en ret stærk,
hvislende ell. raslende Lyd
fra sig. Det er anselige, indtil
2 m lange Former af en
paafaldende plump Legemsform;
Hovedet er bredt, næsten hjerteformet, Halen
ganske kort. Deres Hjemstavn er Amerika, hvor
navnlig Meksikos Højland og de sydlige
Fristater paa de prærieagtige Strækninger huser
over en halv Snes forsk. Arter, hørende til
Slægterne Crotalus og Sistrurus; et Par Arter
af den førstnævnte Slægt, saasom den
saakaldte Cascavella (Crotalus horridus L.) er i
øvrigt ogsaa vidt udbredt i Sydamerika. K. er
med Rette meget frygtede for deres store
Giftighed; p. Gr. a. deres træge Væsen undgaar
Mennesker dog i Reglen at blive bidt af dem.
(Litt.: Stejneger, The poisonous snakes
of North America. Rep. of U. S. National Mus.
1893).
R. H. S.

Klaproth [’klapro.t], Heinrich Julius,
tysk Orientalist og Rejsende, nedenn.’s Søn, f.
11. Oktbr 1783 i Berlin, d. i Paris 20. Aug.
1835. K. lagde sig tidlig efter Studiet af asiatiske
Sprog, bl. a. Kinesisk, udgav ikke 20 Aar gl
»Asiatisk Magazin« (1802 ff.), der vakte
Opmærksomhed og havde til Følge, at han
kaldtes til Petrograd og herfra sendtes med et russ.
Gesandtskab til Kina, hvor det dog ikke blev
modtaget. Siden 1807—08 berejste han
Kaukasus og Georgien, udgav derpaa »Archiv für
asiat. Litteratur, Geschichte und Sprachkunde«
(1810), men traadte 1812 ud af den russ.
Statstjeneste, udgav derpaa i Tyskland »Reise in
den Kaukasus und nach Georgien« (2 Bd,
1812—14; ny udvidet Udg. paa Fransk, 1823),
»Geogr.-hist. Beschreibung des östl. Kaukasus«
(1814) og »Beschreibung der russ. Provinzen
zw. dem Kaspischen u. dem Schwarzen Meere«
(1814). 1815 gik han til Paris, udnævntes 1816
til Prof. ved Univ. i Berlin, men fik Tilladelse
til at blive i Paris, hvor han udgav sine Skr
paa Fransk: Asia polyglotta (1823, med
Sprogatlas), Tableaux historiques de l’Asie (4 Bd,
med Atlas, 1823), Mémoires relatifs à l’Asie
(3 Bd, 1824—28), Aperçu général des trois
royaumes, traduit de l’original japonais-chinois
(1833). I Paris udgav han Magasin asiatique
(1825—27) og Vocabulaire et grammaire de la
langue Géorgienne (1827; 2. Del udgaves 1837
af Brosset). K. var en af Stifterne af Société
Asiatique i Paris. Han gav sig ogsaa af med
Tydning af den ægypt. Hieroglyfskrift og
kritiserede Champollion’s Arbejder, men uden
Held.
V. S.

Klaproth [’klapro.t], Martin Heinrich,
tysk Kemiker, f. 1743 i Wernigerode, d. 1817 i
Berlin. K. uddannede sig først som Farmaceut
og opholdt sig som Medhjælper paa Apoteker i
forsk. tyske Byer, navnlig i Hannover og i
Berlin. I sidstnævnte By blev han 1771 Medhjælper
i det Apotek, der tilhørte den ansete og dygtige
Kemiker V. Rose, til hvem K. kom til at staa
i et venskabeligt Forhold. Efter Rose’s Død
overtog K. Bestyrelsen af Apoteket og ledede
Opdragelsen af Rose’s to Sønner, af hvilke den
ene senere blev en udmærket Kemiker. K.
kunde nu hengive sig til selvstændige kem.
Undersøgelser; 1780 indrettede han sig et
hensigtsmæssigt Laboratorium og offentliggjorde i
Tidens Løb mange Arbejder, der skaffede ham
Ry som en udmærket Analytiker; 1788 blev han
Medlem af Videnskabernes Akademi i Berlin;
da Univ. i Berlin blev oprettet 1809, blev han
Prof. i Kemi ved dette; i Forvejen var han
Prof. i Kemi ved Artilleriskolen o. a. lgn.
Institutioner. K. udmærkede sig ved den
Omhyggelighed og Grundighed, hvormed han udførte
alle sine Arbejder; den kvantitative
Forskningsmetode blev ved ham udviklet og uddybet i
væsentlig Grad, og han hørte til de mest
trofaste Tilhængere af Lavoisier’s Teorier.
Formaalet med hans Arbejder var væsentligst at
fastslaa forsk. Mineralers Sammensætning ved
Hjælp af forbedrede analytiske Metoder og
derved at lægge Grunden til en kem. Inddeling af
samtlige Mineraler. Han opdagede ved disse
Undersøgelser fl. Grundstoffer og Jordarter, f.
Eks. Uran, Titan og Zirkonjord, ligesom han
berigtigede mange tidligere Angivelser af
andre Forskere om forsk. ny Forbindelser. I
Modsætning til andre af den Tids Kemikere nøjedes
han ikke med at meddele Resultatterne af sine
Undersøgelser i al Alm., men han angav de ved
Forsøgene fundne Tal og muliggjorde derved
en senere indgaaende Kritik og Korrektion af
Resultaterne. K.’s Arbejder, der blev
offentliggjorte i forsk. Tidsskr, er samlede af ham selv
i et Værk: »Beiträge zur Kenntniss der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>