Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klason, Johannes Peter - Klasse (større Afdeling af Dyreriget) - Klasse (mat.) - Klasselotteri - Klasselærer - Klasseskat - Klassevalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Specialarbejder, og hertil har K. leveret en livlig og
fængslende Selvbiografi: »Några drag ur en
kemikers lefnad«.
(O. C.). R. K.
Klasse, større Afdeling af Dyreriget. Hos
Linné deltes Dyreriget i 6 K.: Mammalia, Aves,
Amphibia, Pisces, Insectia og Vermes. Cuvier
opstillede derimod 19, der henførtes til 4
Rækker: Hvirveldyr, Leddyr, Bløddyr og
Straaledyr. Nutildags inddeles Dyreriget i Alm. i c. 30
K., der henføres til 7 Rækker, nemlig:
Hvirveldyr, Leddyr, Orme, Bløddyr, Pighude,
Polypdyr og Urdyr.
C. W.-L.
Klasse (mat.), en Kurves, se Kurve.
Klasselotteri, se Lotteri.
Klasselærer kaldes den Lærer, der foruden
at ordne og føre Klassens Protokoller o. l. i
Særdeleshed skal tage sig af sin Klasse og dens
enkelte Elever. I Folkeskolen er den Lærer,
som har Klassens Hovedfag og de fleste Timer
i Klassen, dens K., knyttet saaledes til den i en
længere Aarrække, ofte i hele dens Skoletid.
Saaledes ordnet giver K.-Institutionen Lærer
og Børn Lejlighed til et ret nøje Samliv,
hvorved man paa samme Tid kan røgte
Undervisningen og forfølge de opdragende Hensyn. I
private Skoler og i de højere Skolers
Overklasser underviser Lærerne ordentligvis kun i et
Par Fag, og Klasselærerforholdet hører derfor
kun hjemme i de 5 Underklasser og hviler paa
et andet Grundlag end i Folkeskolen. K. har
ved disse Skoler de samme Opgaver i Retning
af Ordensarbejder for Klassen og af opdragende
Natur, men de sidstnævnte Opgavers Løsning
vanskeliggøres, fordi K. ofte kun har faa,
undertiden slet ingen Timer i sin Klasse.
Udvælgelsen af K. maa da ske efter et rent
personligt Skøn. I alle Skoleformer har K. den
Opgave at staa i nøje Forbindelse med Hjemmene.
H. A. S.
Klasseskat betegner en Overgangsform
mellem Kopskatten, der rammer alle Skattepligtige
med een og samme Skattesats, og
Indkomstskatten, der har til Maal saa nøje som muligt
at beskatte de virkelige Indtægter. I
Modsætning hertil opstiller K. kun nogle faa paa
Stands- ell. Klasseforskelligheder grundede
Skattegrupper; ofte indbefatter disse da atter
fl. Klasseinddelinger, under hvilke det bliver
Skattemyndighedernes Sag at henføre de
Skattepligtige under Hensyn til deres individuelle
Ydeevne. K. passede ganske godt for Tider med
skarpt adskilte Stands- og Erhvervsforhold,
derimod ikke for Nutiden med
Samfundsklassernes gradvise Overgang.
Det mest fremtrædende Eksempel paa en K.
er den preussiske. Den indførtes 1811 som en
midlertidig Krigsskat og 1820 som et
regelmæssigt Element i Skattesystemet, men kun for
Landdistrikterne, hvor den var bestemt til at
erstatte Slagte- og Formalingsafgiften i Byerne
og omfattede 4 Skattegrupper, hver med 3,
altsaa med i alt 12 faste Skattesatser fra 1/2 til
144 Th. om Aaret. Ved L. af 1. Maj 1851
skabtes der en Indkomstbeskatning for alle
Indtægter over 1000 Th., og K. kom derved kun til at
omfatte lavere Indtægter, der henførtes til
Hovedgrupper med 12 faste Skattesatser. Ved
L. af 25. Maj 1873 ophævedes Slagte- og
Formalingsafgiften for Byerne, og K. kom nu
ogsaa til at omfatte disse, men samtidig inddeltes
denne Skat i 12 Satser efter Indtægtens
Størrelse (420 Mk. helt skattefri) og var derfor i
det væsentlige gaaet over til en egl.
Indkomstskat, allerede før de store Miquel’ske Reformer
fuldbyrdede den endelige Forvandling, hvorved
K. endelig ophævedes til Fordel for
Indkomstskatten (L. af 24. Juni 1891).
C. T.
Klassevalg. Saa længe der i et Lands
Befolkning fandtes særlig privilegerede Stænder
ell. Klasser, var det ganske naturligt, at
Befolkningens Repræsentation paa Rigsdagen ell.
Landdagen, for saa vidt der fandtes en saadan,
maatte fremtræde som en Stænder- ell.
Klasserepræsentation, saa at saavel de privilegerede
Stænder som ogsaa ofte de uprivilegerede
repræsenteredes for sig i særskilte Afdelinger ell.
Huse, der forhandlede og tog Beslutning hver
for sig, se Stænderforsamling, og for
saa vidt Repræsentationen fremgik af Valg,
kunde der altsaa tales om Klassevalg. Saadanne
K. fandt f. Eks. i Sverige Sted endnu indtil
1866, ja i Finland lige indtil 1906, idet i begge
Lande de uprivilegerede Stænders (Borger- og
Bonde- samt tildels Præstestandens)
Repræsentation paa Rigsdagen, henh. Landdagen,
foregik gennem Valg, medens Adelsstanden og den
højere Gejstlighed mødte i egen Person.
Efter de egl. Stænderforsamlingers Ophør
fortsattes dette System for saa vidt som, hvor
Tokammersystem indførtes, Førstekammeret
regelmæssigt blev Udtryk for de højere ell.
mere besiddende Klasser, Andetkammeret for
de alm. Borgere. Men ofte reguleredes ogsaa
Valgretten til det enkelte Kammer efter visse
Valgklasser. De danske
Provinsialstænderforsamlinger, der var Etkamre, fremgik saaledes
ved Valg af og bl. 3 Valgklasser: Købstædernes,
Sædegaardsejernes og de mindre
Landejendomsbesidderes, jfr. Frd. 15. Maj 1834. Det
danske Landsting efter Grl. 1866 fremgik
ogsaa af fl. Valgklasser: den højestbeskattede og
den alm. Bybefolkning, den alm. Befolkning paa
Landet og umiddelbart højestbeskattede
Vælgere paa Landet. Før den østerr. Valgreform
af 1907 fremgik det østerr. Rigsraads
Andetkammer af Valg i 5 Valgklasser: den store
Grundbesiddelse, Byerne, Handels- og
Industrikamrene, Landkommunerne samt den alm.
Befolkning uden Klasseforskel. Bekendt er ogsaa
det i Preussen m. H. t. Valget af
Repræsentanternes Hus lige indtil Verdenskrigen herskende
Treklassesystem, hvorved alene Størrelsen af
den af Vælgerne betalte Statsskat var det
afgørende.
I den nyeste Tid, særlig efter Verdenskrigen,
er dog nu — bortset bl. a. fra England, hvor
der endnu i det iøvrigt ikke-valgte Overhus
sidder et Antal Peerer valgte af Peerer,
nemlig de irske og de skotske Peerer — K. næsten
allevegne afskaffede, idet der omtr. overalt,
saaledes ogsaa i Tyskland og Østerrig, er indført
lige og alm. Valgret til begge Kamre.
Imidlertid er dog Tanken om K. i en ny Form igen
dukket op, nemlig i Form af
Erhvervsrepræsentation, en Tanke, der har
vundet mange Tilhængere i Teorien, og i Praksis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
