Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klemming, Gustaf Edvard - Klemsel - Klenau, Paul August von - Klengel, Julius - Klenodie - Klenze, Leo von - Kleobis og Biton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dramatiska litteratur« (1863—79), »Anteckningar
om Rudbecks Atland« (1863), »K. B.’s samling
af samtida berättelser om Sveriges krig« (1867),
»Sveriges äldre liturgiske litteratur« (1879),
»Svenska almanacher och kalendariska skrifter
till 1749« (1878), »Ur en antecknaras
samlingar« (1868—73), »Ur en samlares anteckningar«
(1887), »Sverige till främmande makter«
(1881—83, en Fortegnelse over politiske
Smaaskrifter), »Birgitta-litteratur« (1883), »Sveriges
bibliografi 1481—1600« (1889 ff., hidtil 4 Hæfter,
fra 3. H. red. og udg. af A. Andersson;, »Sv.
boktryckerihistoria 1483—1883«, I. (sammen med
J. G. Nordin). Fremdeles foreligger fra hans
Haand en stor Mængde Afh. om sjældne Bøger
og Haandskrifter, kritiske Bibliofiludgaver af
litterære »Unica«, fotografiske Gengivelser bl.
a. af Rudbeck’s »Atlantica«, IV (1863) og af
Vesterås-Bispen Peder Svart’s »Sandfærdige
Suar på then dansche cröniche« (1863), et Skr.
fra 1588, som antages inspireret af Kong Gustaf
I. Til K.’s seneste Udgiverarbejder hører
Samlinger af lat. Sequentiæ et piæ Cantiones fra
Middelalderens sv. Kirker, Skoler og Klostre,
udgivne 1885 ff. i Luksusudgaver for Bibliofiler
og ikke tilgængelige i den alm. Boghandel. Da
det sv. Litteraturselskab i Upsala, hvis ældste
Æresmedlem K. var, i sin Aarsberetning for
1893 meldte hans Bortgang, fik han heri flg.
Eftermæle: »Den kanske lærdeste Kender af
vor Litteratur, som har eksisteret; den
energiske og indsigtsfulde Skaber af Kungl. Bibl.’s
storartede sv. Afdeling, denne uundværlige
Kilde for al sv. Litteraturforskning; og den flittige
fremragende Udgiver af bibliografiske
Arbejder, som længe skal vidne om hans paa hans
Omraade omfattende Indsigter og varme
Kærlighed til Sveriges litterære Minder«. (Litt.:
R. Bergström, »Från G. E. K.’s
ungdomsår« [i »Ord och bild«, 1894, S. 225 ff.]; H.
Schück, »G. E. K.« [i »Hist. Tidsskr.«, 1893,
S. 300 ff.]; H. Wieselgren, »G. E. K.« [i
»Svea«, 1894, S. 244 ff.]).
(J. B. H.). C. S. P.
Klemsel, d. s. s. Kardialgi.
Klenau, Paul August von, dansk
Komponist, f. 11. Febr 1883 i Kbhvn. Elev af Otto
Malling (Komposition) og Fr. Hilmer (Violin).
I Tyveaarsalderen drog han til Tyskland,
studerede under Max Bruch og Karl Halir i
Berlin samt senere under Ludvig Thuille i
München, virkede derefter som Dirigent i
Freiburg i Baden og i Stuttgart, hvor han tillige
studerede under Max Schillings. Som
Komponist gjorde han sig straks bemærket med sin
første Symfoni ved Tonekunstnerfesten i
München 1908, og ligeledes ved sine flg. 3
Symfonier (henh. Strasbourg og Dresden).
Desuden mærkes 1 Akts Operaen »Sulamith«
(München 1913), Operaen »Kjartan og Gudrun«
(Mannheim 1918), Symfonisk Digtning »Paolo
og Francesca« samt Balletten »Lille Idas
Blomster« (Kbhvn 1919), Balladen »Ebbe
Skammelsøn« for Baryton og Orkester (Paris)
»Gespräche mit dem Tod« for Alt og Orkester,
dertil en Klaverkvintet, en Strygekvartet samt
Sange.
A. H.
Klengel [’klæŋəl], Julius, tysk Musiker, f. 24.
Septbr 1859 i Leipzig, er anset som en af
Tysklands ypperste Violoncellister, virkende dels i
»Gewandhausorkestret« (Leipzig) og dels som
Lærer ved Konservatoriet smst. K. har
komponeret Koncerter o. a. for Cello samt en Del
Kammermusik.
W. B.
Klenodie (af mellemlat. clenodium, der er
en latiniseret Form af tysk Kleinod), egl. en
lille (tysk klein) sirlig Ting, et fint udarbejdet,
kostbart Smykke (Ring, Agraf o. l.).
Klenze [’klæntsə], Leo von, tysk Arkitekt
f. 1784 nær Hildesheim, d. 1864 i München.
Uddannet ved Berlin-Akademiet som Elev af
Schinckel drog han 1803 paa Rejse til Paris,
England og Italien. Derefter blev han ansat
som Hofarkitekt hos Kong Jérôme i Westfalen,
1813 kaldtes han til München af Kong Ludvig,
og her steg han efterhaanden til de højeste
Stillinger og skabte de fleste af de nyklassiske
Pragtbygninger, der gav Datidens München
dens Karakter, som Glyptoteket 1816—30,
Hertugen af Leuchtenberg’s Palæ, Hertug Max’
Palæ, Odéon, Krigsministeriet, Basaren,
Ruhmeshalle, det gl. Pinakotek 1826—36 i
Bramante-Stil, det kgl. Slot 1826—42,
Allerheiligen-Hofkirche i oldkristelig Stil, Propylæerne, 1852,
fl. store Monumenter og talrige Privatbygninger.
Uden for München hører Walhalla ved
Regensburg og Befreiungshalle i Kelheim til hans
betydeligste Arbejder. 1834 kaldtes han til
Athen for at hjælpe ved Anlægget af den ny By
og Slottet, 1839 og senere til Petrograd for at
lede den indre Udsmykning af Isakskirken og
opføre Museet i Eremitageslottet. Efter hans
Anskuelse fandtes kun een Stil, den hellenske,
og Nyklassicismen gennemsyrer alle hans
Arbejder, i hvilken Stilart de end er udførte.
Men han forstod at bøje sig for sin kgl.
Bygherres Luner. Bl. hans forsk. litterære Værker
kan nævnes: »Sammlung archit. Entwürfe«,
»Walhalla« (1842), »Versuch einer
Wiederherstellung des toscan. Tempels« (1822), »Der
Tempel des Olympischen Jupiter zu Agrigent«
(1827), »Aphoristische Bemerkungen etc. Mit
Atlas.« (1838). K. levede et rigt Kunstnerliv og
var bl. a. en fortrolig Ven af Thorvaldsen.
(Litt.: Wiegmann, »Ritter L. v. Kl. und
unsre Kunst« [Düsseldorf 1839]).
(E. S.). C. A. J.
Kleobis og Biton, Hovedpersonerne i et
hos Herodot opbevaret gr. Sagn, der knytter
sig til Hera’s Tempel i Argos; det fortælles, at
K. og B. var Sønner af Kydippe, der var
Præstinde ved dette Tempel; da engang det
Okseforspand, hvormed hun plejede at køre til
Templet, ikke kom til Stede i rette Tid, spændte
de to unge, velvoksne og i Legemsøvelser
dygtige Sønner sig selv for hendes Vogn og trak
den over en Strækning af 45 Stadier til den
højtliggende Helligdom. Da de naaede
Templet, gik Kydippe frem for Hera’s Billedstøtte
og bad Gudinden skænke Sønnerne »det, som
var det bedste for et Menneske«; ogsaa K. og
B. ofrede til Gudinden og lagde sig derefter
til at sove ved Templet; af denne Søvn vaagnede
de ikke mere. Fortællingen om K. og B.
meddeles hos Herodotos i Beretningen om Mødet
mellem Kroisos, Lydernes Konge, og Solon,
Athens berømte Lovgiver. Da Kroisos spørger
Solon, hvem han anser for det lykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
