Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kleobis og Biton - Kleobulos - Kleombrotos - Kleomedes - Kleomenes - Kleomenes fra Athen - Kleon - Kleonai - Kleonymos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneske paa Jorden, svarer denne først med at
prise Atheneren Tellos lykkelig som en Mand,
for hvem Livet havde formet sig let og
lykkeligt, og som til sidst fandt Døden i Kamp for
sin Fædreneby; da Kroisos ønsker at vide,
hvem Solon dernæst anser for at have naaet
al jordisk Lykke, nævner han K. og B. Figurer
af K. og B. er genfundne i Delfi. —
Fortællingen staar i en vis Modstrid med alm. gr.
Tankegang. Den maa vel forstaas saaledes, at de
døde i et Øjeblik saa lykkeligt, som de ikke
kunde vente at genopleve det, og uden Smerte,
fra Søvnumiddelbart til Død.
H. A. K.
Kleobulos [gr. -’o-], Tyran i Lindos (paa
Rhodos), en af Grækenlands 7 Vise, omtr. 600
f. Kr.
H. H. R.
Kleombrotos, Navn paa flere Spartanere af
kgl. Slægt. 1) en Søn af den spartanske Konge
Anaxandridas og Broder til Leonidas, efter hvis
Død (480 f. Kr.) han blev Formynder for hans
Søn Pleistarchos, men han døde nogle
Maaneder efter, hvorpaa hans Søn Pausanias
overtog Formynderskabet.
2) K. I, Konge i Sparta (380—71), Søn af
Kong Pausanias og Efterfølger af sin Broder
Agesipolis, kæmpede i fl. Aar med Thebanerne
uden synderligt Held og faldt ved Leuktra 371.
3) K. II blev 242 Konge i St f. sin
Svigerfader Leonidas II, som modsatte sig Agis IV’s
Reformforsøg, men blev kort efter, da
Leonidas vendte tilbage, afsat og forvist.
H. H. R.
Kleomedes, gr. Astronom, der sandsynlig
levede mod Slutn. af 1. Aarh. e. Kr.,
fremstillede i sit Arbejde over Himmellegemernes
Cirkelbevægelse den stoiske Skoles Lære om
Verdens Bygning. Den bedste Udgave er
besørget af Ziegler med lat. Overs.: De motu
circulari corporum coelestium (Leipzig 1891).
(Litt.: Ziegler, De vita et scriptis
Cleomedis [Meissen 1878]).
J. Fr. S.
Kleomenes [gr. -’mene.s], Navn paa 3
spartanske Konger. 1) K. I, Søn af Anaxandridas,
regerede omkr. 500 f. Kr. I Spidsen for en
spartansk Hær tvang han den atheniske Tyran
Hippias til at opgive sit Herredømme (510) og
støttede derefter Aristokratiet i Athen, som
lededes af Isagoras. Han fik Demokraternes
Fører Kleisthenes fordrevet og besatte derefter
Athen (508), som han dog snart blev nødt til
at forlade. Snart efter lykkede han igen mod
Athen, men Modstand fra Forbundsfællernes og
hans Medkonge Demaratos’ Side nødte ham til
at opgive Forsøget. K. udmærkede sig senere
ved en stor Sejr over Argos og gjorde ogsaa
et Tog mod Ægina, som beskyldtes for at være
persisksindet. Da ogsaa ved denne Lejlighed
Demaratos modarbejdede ham, bevirkede han
hans Afsættelse og forsøgte at skaffe sig selv
et uindskrænket Herredømme i Sparta, hvor
Eforerne i den sidste Tid havde lagt stærke
Baand paa Kongemagten. Men K. blev nødt til
at forlade Landet, og da han atter vendte
tilbage, blev han fængslet. I Fængslet døde han;
det hed sig, at han havde dræbt sig selv i
Vanvid (kort efter 490).
2) K. II, Søn af Kleombrotos I, regerede fra
370 i omtrent 60 Aar, men omtales ikke
nærmere.
3) K. III, Søn og Efterfølger af Leonidas II,
regerede 236—221. Paavirket af sin Hustru
Agiatis, Enke efter Agis IV (s. d.), genoptog
han de Reformforsøg, denne havde gjort,
uagtet de netop havde truffet paa den stærkeste
Modstand hos hans Fader. Først sikrede han
Spartas Stilling ved en heldig Krig med
Achæerne, som lededes af Aratos, og derefter
styrtede han Kongemagtens farligste Modstandere,
Eforerne. Nu kunde han som enevældig
Konge reformere, som han vilde. Han optog en
Mængde ny Borgere, foretog en ny Deling
af Landet og genoprettede den gl., strenge
Tugt. Men da han ved Siden deraf søgte at
udvide Spartas Magt, kom han i Krig med
Achæerne, som kaldte den makedoniske
Konge Antigonos Doson til Hjælp. K. bukkede
under for de forenede Fjender ved Sellasia og
maatte forlade Landet. Han flygtede til
Ægypten, hvorfra han forhen havde faaet Hjælp,
men omkom der kort efter. Hans Liv er
skildret af Plutarch.
H. H. R.
Kleomenes fra Athen, Apollodoros’ Søn, var
efter en Indskrift paa Fodstykket til den
saakaldte »mediceiske Venus« Navnet paa den
Billedhugger, som forfærdigede denne Statue; til
samme Kunstner synes at maatte henføres en
Gruppe af Muserne, der af den rom. Feltherre
Mummius blev bortført fra Thespiai (i Boiotien)
og senere kom i Asinius Pollio’s Besiddelse. En
anden K., mulig Søn af førstnævnte, har
forfærdiget en rom. Portrætstatue, om hvilken
man tidligere har ment, at den forestillede
Germanicus. Den ældste af disse Kunstnere
henføres til Tiden 220—180 f. Kr.
H. A. K.
Kleon, athenisk Statsmand paa den
peloponnesiske Krigs Tid, yderliggaaende Demokrat,
var af Profession Garver og frembyder i Athens
Historie det første Eksempel paa, at en af de
Næringsdrivende har taget aktiv Del i
Statslivet. Han optraadte først som Fører for
Oppositionen mod Perikles, men efter dennes Død
(429 f. Kr.) blev han selv en af de ledende
Mænd i Staten. Han var i Besiddelse af
Talegaver af den Art, at de kunde gøre et stærkt
Indtryk paa Masserne, voldsom og hensynsløs.
Da Mytilene paa Lesbos havde løsrevet sig,
satte K. igennem i Folkeforsamlingen, at alle
Borgere i Byen skulde henrettes, og Kvinder
og Børn sælges som Slaver, og først i yderste
Øjeblik lykkedes det at faa Dommen formildet
(427). Størst Anseelse vandt han, da han
udvirkede, at Øen Sfakteria, som var besat af
Spartanerne, blev erobret, et Foretagende, som
Hærens Førere havde erklæret for uudførligt
(425). Han herskede nu uindskrænket i Athen
og befæstede sin Popularitet ved at forhøje
Diæterne til Nævningerne. Han faldt 422 i
Slaget ved Amfipolis; med ham var den
værste Hindring for Fred med Sparta borte.
(Litt.: J. Beloch, »Die attische Politik seit
Perikles« [Leipzig 1884]).
H. H. R.
Kleonai [gr. -’na^i], By i Landskabet Argolis
i Grækenland i Oldtiden. Til dens Distrikt
hørte Nemea med et berømt Tempel for Zeus.
H. H. R.
Kleonymos, Søn af den spartanske Konge
Kleomenes II, drog, da han blev udelukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
