Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klepp - Kleppert - Klepsydra - Kleptomani - Kleresi - klerikal - Klerikalisme - Klerk - Klerk (se Kancelli) - Klerucher - Klerus - Kleta - Klev - Kleve - Kleve, Johan Terkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa mange Oldtidslevninger som K. Gravhøje
findes næsten overalt, og Fund fra Stenalderen,
Bronzealderen og den ældre Jernalder er
særdeles hyppige, ligesom der ogsaa fra senere
Tider er paavist fl. Runeindskrifter. Der er fl.
Banker: K. Almenbank og K. Privatbank.
Herredets Areal er 128,5 km2, hvoraf 20,8 km2
Indsøer. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Kria
1888]).
(J. F. W. H.). M. H.
Kleppert (Klepper), en undersætsig,
stærk Hest, som i Middelalderen bl. a. brugtes
til at bære de harniskklædte Ryttere fra Sted
til Sted, medens Stridshesten benyttedes under
selve Kampen. K. brugtes ogsaa som
Arbejdshest for Vogn og i Marken. Den udmærkede
sig ret hyppig ved at være Pasgænger. K.
defineres ogsaa undertiden som en lille
hurtigløbende Hest; Betegnelsen K. kommer af tysk
»kleppern« (at løbe hurtigt).
H. G.
Klepsydra (gr.), et Vandur, hvorved Tiden
maales ved, at man lader noget Vand løbe ud
af en Beholder med Hul i Bunden. I det gl.
Grækenland (saavel som senere) brugtes
saadanne meget, f. Eks. ved Retsforhandlingerne,
hvor man ved Hjælp af en K. kontrollerede,
at Talerne ikke lagde Beslag paa mere Tid,
end der efter Loven tilkom dem.
H. H. R.
Kleptomani (gr.) er en sygelig driftmæssig
Trang til at stjæle. Den adskiller sig fra den
mere »normale« Stjæletrang ved, at Vedk.
stjæler nyttigt og unyttigt mellem hinanden og ikke
anvender det stjaalne, men gemmer det hen ell.
tilintetgør det. K. kan være Symptom paa
forskellige Sindssygdomme, navnlig hysterisk
Sindssygdom og dementia præcox (s. d.); den
kan ogsaa forekomme som et ret isoleret
Fænomen hos Mennesker (navnlig Kvinder), der
ellers ikke viser hverken moralske Defekter
ell. Tegn paa Sindssygdom.
K. H. K.
Kleresi (gr,), det samlede Præsteskab
(Klerus); bruges ogsaa i foragtelig Bet. om en
Tilhængerskare (»hele Kleresiet«).
L. M.
klerikal (gr.), hørende til Klerus, bruges
som Partibetegnelse for dem, der kæmper for
Præsteskabets, især det kat. Præsteskabs
Interesser.
L. M.
Klerikalisme, et samlet Udtryk for alle de
Bestræbelser, der gaar ud paa at fremme
Præsteskabets Magt.
L. M.
Klerk (lat. clércius) kaldes den, der hører
til den kat. Kirkes Præsteskab, naar han stilles
i Modsætning til Lægmænd. Der er clerici
regulares, der fører et klosterligt Samliv, og clerici
seculares, verdslige Præster, d. v. s. saadanne,
der ikke fører et regelbundet kanonisk Liv.
Til de sidste hørte Hof- ell. Huspræsterne, som
tillige var Sekretærer ell. Skrivere for den
verdslige Herre, i hvis Brød de stod. Smlg.
Clerc og Clerk.
L. M.
Klerk, se Kancelli, II. 1.
Klerucher (gr.), ordret »Lodsejere«, kaldtes
i det gl. Grækenland Borgere, som Staten
udsendte for at okkupere fremmede
Landstrækninger, hvoraf saa hver Mand fik sin Lod.
Staten opnaaede derved paa een Gang at forøge
sit Magtomraade og forsørge en Del af sine
Borgere. I Modsætning til de sædvanlige
Kolonister bevarede K. Borgerretten i den Stat,
hvorfra de stammede. En By ell. et Land, som
var besat af K., kaldtes en Kleruchi. Af
saadanne havde især Athen en stor Mængde
paa det første Søforbunds Tid.
H. H. R
Klerus (gr.: »Lod«, »Arvelod«) kaldes i den
kat. Kirke Præstestanden i Modsætning til
Lægfolket. K. betød opr. det Lod, hvorved et
Embede tildeltes, dernæst det ved Lodkastning
tildelte Embede og til sidst den Kreds af Personer,
som havde et saadant Embede. Skønt Ny Test.
gaar ud fra det alm. Præstedømme, kom der
tidlig i Kirken en Adskillelse mellem Lægfolk
og K., og de jød. og hedenske Forestillinger om
et Præsteskab som Mellemled mellem Gud og
Menneskene holdt deres Indtog i den kat.
Kirke. Ved Ordinationen optages man i K. og faar
derved en Ejendommelighed til Fordel for
Lægfolk, som aldrig kan tabes (character
indelebilis). Da Kirken begyndte at slaa af paa
Kristendommens sædelige Krav, opretholdt den
dem for K.’s Vedk., saa der blev en dobbelt
Sædelighed, en for Lægfolk og en for K., men
til Gengæld fik K. ogsaa særlige Rettigheder.
K. var de aandelige (Gejstlige) i Modsætning
til de kødelige (Lægfolk). Da Protestantismen
ikke godkender en Væsensforskel mellem
Præster og Lægfolk, kan der i denne ikke være
Tale om en K. i egl. Forstand.
L. M.
Kleta. Paa de fl. St. i Grækenland kendte
man i Oldtiden 3 Chariter, Aglaja, Eufrosyne
og Thaleia; i Sparta derimod kendtes kun 2,
K. og Faenna (Klang og Glans).
H. A. K.
Klev, se Kleiv.
Kleve (Cleve), 1) Tidligere selvstændigt
Hertugdømme i det tyske Rige, som laa paa
begge Sider af Rhinen i den nuv. preussiske
Rhinprovins. »Arealet var c. 2200 km2.
Oprindeligt et Grevskab blev K. 1417 Hertugdømme.
Forenedes 1614, sammen med Mark og
Ravensberg, med Brandenburg. 1795 afstodes
Halvdelen, 1805 Resten til Frankrig, men 1814 kom
det tilbage til Preussen, med Undtagelse af et
mindre Stykke, som gik til Nederlandsk
Gelderland. Titelen Hertug af K. kom under den
pfalziske Æts Regering (1654—1720) ind i den
sv. Konges Titel. Vaabnet er et Sølvskjold med
8 Lilier i rødt.
2) Kredsstad i Rhinprovins, tidligere
Hovedstad i ovenn. Hertugdømme, ligger 5 km S. f.
Rhinen, hvormed den er forbundet ved en
Kanal, og nær den nederlandske Grænse. Den
har (1919) 18000 Indb. K. er anlagt i holl. Stil
paa tre Bakker. Af Bygninger mærkes det
tidligere Residensslot. Byen har en jernholdig
Mineralkilde, desuden nogen Industri.
Oprindelsen gaar tilbage til Romertiden.
G. Ht.
Kleve, Johan Terkel, dansk
Kobberstikker (1743—97), var først Underfyrværker i
Artilleriet, hvor Christian VII blev gjort
opmærksom paa hans Dygtighed; han blev 1774
Premierløjtnant, men havde da alt lagt sig
efter Kobberstikkunsten, særlig den i Frankrig
da nylig opfundne Crayonmanér, af K. kaldet
»akademisk Tegnemanér«, hvori han udførte fl.
Blade, og hvorfor han 1777 fik
Landhusholdningsselskabets mindre Guldmedaille. 1779 fik K.
for helt at hellige sig Kobberstikket Afsked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
