- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klimsch, Fritz - Klimt, Ernst og Gustav - Klin - Klinckowström, Rudolf Mauritz von og Axel von - Klindworth, Karl - Kling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Klimsch [klem∫], Fritz, tysk
Billedhugger, f. 10. Febr 1870 i Frankfurt a. M. K.
kom paa Akademiet i Berlin og blev senere
Prof. der. Han begyndte med Arbejder som
»Fængslede Slaver«, »Fryne« (1896), dekorativ
Skulptur til Berlins Rigsdags- og
Rigspostbygning, og naaede efterhaanden en personlig Stil,
naturalistisk livfuld paa Overfladen, men
præget af statuarisk Ro. Det er først og fremmest
det nøgne Menneskelegeme, han dyrker.
Saaledes i den smukke Bronzestatue
»Sædemanden«. Hans Styrke ligger dog maaske navnlig i
hans Arbejder i Sten, dem, han selv hugger ud
af Stoffet. Kendte Værker:
Virchow-Monumentet, Kristus-Gruppen, Fantasi (Mand og
Kvinde), »Kys«, »Salome«, »Danserinde« (Bronze,
Berlins Nationalmus., Dresdens Albertinum) m.
v., Gravmæler, Portrætbuster etc.
A. Hk.

Klimt [klemt], 1) Ernst, østerr. Maler, f.
1864 i Wien, d. 1892 smst. K. var ligesom sin
nedenn. Broder Elev af Laufberger, og
sammen med Broderen og Fr. Matsch (f. 1861)
udførte han en Mængde dekorative Arbejder,
Loftsmalerier i Burgteatrets Forhal, Arbejder i
Teatrene i Reichenberg, Karlsbad m. v., i
Jagtslottet i Lainz, det rum. Kongeslot i Sinaia,
Achilleion paa Korfu, Hofmus. i Wien. Men
han døde ved sin Kunstnerbanes Begyndelse,
28 Aar gl.

2) Gustav, f. 14. Juli 1862 i Wien, d. 6.
Febr 1918. K.’s første kunstneriske Udvikling
og Arbejde falder væsentlig sammen med
Broderen E. K., se ovf.; de tilstræbte en ny ornam.
Liniestil, beriget med Farvesymfonik. Da
Kunstnernes Wien-Secession fremkom 1897, blev K.
Føreren og var maaske den mest
udfordrende. Hans Værker var fremfor alt
hypermoderne, med Momenter fra Japan, Beardsley
og eng. Arkaisme, Toorop’s Eksotisme, lidt
Jugend-Stil etc., en moderne Wien-Stil (med
dekorative Paahit som de ornamentale
Farvefirkanter, — Trekanter og Pletter — m. v.),
der vilde forny Kunsten, men dog manglede
Vingefang dertil. K.’s stadig eksperimenterende,
sensitive og personlig prægede Kunst var dog
altid en betydelig Indsats, der ikke mindst kom
til at præge Kunstindustrien. Under stærke
Protester udførte han Billeder til Wien- Univ.’s
Aula (hans Udkast: Filosofi, Medicin, Jura, blev
forkastede). Han malede Fresker til Bygningen
for den Klinger-Beethoven’ske Udstilling,
»Schubert ved Klaveret«, »Judith og Holofernes«,
»Guldfisk« o. m. a., Værker, hvori særlig hans
nerve- og sansepirrende Fremstillinger af
kvindelig dæmonisk Vellyst stadig vakte Kamp om hans
Navn. Han blev Prof. i Wien. Fl. Arbejder paa
den østerr. Udstilling i Kbhvn Vinteren
1917—18 bar Vidne om hans betydelige maleriske
Evner og Ejendommelighed, men ogsaa om det
mindre smagssikre i hans Kunst. (Litt.: »Das
K.-Werk« [Wien 1909 fl.]).
A. Hk.

Klin, By i Storrusland, Guv. Moskva,
ligger ved Jernbanen fra Petrograd til Moskva
og har c. 5000 Indb. K. er Hovedstad for
Kredsen K., der har en betydelig Industri, især
Bomuldsspinderi, Spejlfabrikation og Garveri.
G. Ht.

Klinckowström [’kliŋkå^uström], 1) Rudolf
Mauritz von
, sv. Militær og Politiker, f.
8. Aug. 1816, d. 20. Novbr 1902, blev 1836
Underløjtnant i Ingeniørkorpset. Fra 1844,
indtil han 1866 tog sin Afsked af Krigstjenesten,
tilhørte K. Generalstaben og avancerede i den
Tid til Kaptajn i Ingeniørkorpset 1849, til Oberst
i Armeen 1864. 1851 blev han Adjutant hos
Kong Oskar I, var 1852—59 Stabschef i andet
Militærdistrikt, 1859—65 Militærattaché i Wien.
Med Undtagelse af Rigsdagssamlingerne
1859—60 og 1862—63 deltog K. som Medlem af
Ridderskabet og Adelen i alle Stænderrigsdage
siden 1844. Fra 1877 var han Medlem af
Rigsdagens første Kammer og var i dette en
utrættelig Forslagsstiller og Deltager i Debatten i
agrarisk og protektionistisk Retning. K. gjorde
fl. militære Studierejser i Udlandet og optraadte
ogsaa som Forf. i militære og
politisk-økonomiske Emner og har desuden bl. a. udgivet:
»Arkiv till upplysning om svenska krigens och
krigsinrättningarnas historia« (1854),
»Riksrådet och fältmarskalken m. m. Grefve Fr. Axel
v. Fersen’s historiska skrifter« [8 Dele,
1867—72) samt Le comte de Fersen et la cour de
France
(2 Bd, 1878).

2) Axel von, sv. Godsejer,
Videnskabsmand og Forf., foreg.’s Søn, er f. i Darmstadt
24. Decbr 1867, blev Student 1887 og studerede
derpaa i et Aar Landbrugsvidenskab ved
Ultuna Landbrugsinstitut. Efter fl. Aars Studier
ved Universitetet i Sthlm, hvor han Jan. 1891
ansattes som Assistent ved den zoologiske
Afdeling, gik han Novbr 1894 over til
Universitetet i Würzburg, blev der 1895 Dr. phil. og s. A.
udnævnt til Docent i Zoologi ved Sthlm’s
högskola. Foruden talrige zoologiske Afhandlinger
samt mindre, litterære Opsatser, som er
optagne i forsk. Tidsskrifter ell. særskilt udgivne,
saasom hans Doktordisputats, »Zur Anatomie
der Edentaten« (1895), har K. ogsaa skrevet:
»Fornsånger« (s. A.), »Frödis. Dramatisk dikt«
(1898), »Waldemarsskatten« (s. A.) og
»Jägarlätar« (s. A.), »Örnsjötjuren« (1906), »Olov
Trätäljä« (1908), belønnet med Svenska
Akademiens store Præmie, »Bland vulkaner och
fågelberg« (1911), »Med tyskar och engelsmän til
Jan-Mayen« (1914). K. har deltaget i fl.
videnskabelige Rejser til Spitzbergen 1890, til
Surinam 1891—92 og 1903—04, til Island 1909—10.
A. M. D.

Klindworth [’klentvårt], Karl, tysk
Klaverspiller (1830—1916), Elev af Liszt, virkede en
Aarrække i London og i Moskva, indtil han 1884
tog Ophold i Berlin, hvor han stiftede et
Konservatorium for Klaverspil, der senere
forenedes med det kendte Schwarwenka’ske. Mere end
ved sine egne Kompositioner er K., en
fortræffelig Pianist og Lærer, blevet kendt ved sine
Klaverudtog af Wagner’s »Nibelungenring«, ved
udmærkede Udg. af Chopin’s Værker, af
Beethoven’s Sonater m. fl.
W. B.

Kling kaldes de Indfødte fra Forindien, af
Nationalitet mest Tamuler, der opholder sig i
Bagindien ell. det indiske Archipel som
Handlende ell. Plantagearbejdere. Navnet stammer
sandsynligvis fra det gl. Rige Kalinga i
Ganges-Deltaet.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free