Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klinga - Klingbeutel - Klinge - Klingenberg, Johannes Benedictus - Klingenberg, Poul v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klinga, Herred, Namdalens
Sorenskriveri, Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 1814 Indb.,
ligger paa Sydsiden af den indre Del af
Namsfjorden mellem denne og den paa Herredets
Vestside mod S. gaaende Lyngenfjord. Med
Undtagelse af nogle mindre Øer i Namsfjord og
Lyngenfjord dannes K. af et skovbevokset, yderst
kuperet Fjeldterrain, hvis højeste Toppe dog
kun i det paa Sydgrænsen liggende
Rejnfjeld gaar op til 500 m. Det af en Mængde
større og mindre Dale gennemskaarne Terrain
har i sin Helhed et jævnt Fald ned mod Kysten,
hvor Fjeldene naar henimod 250 m med brat
Styrtning mod Fjorden. I det Indre, hvor de
dybe Dale skærer Fjeldmassen op i isolerede
Partier, finder man sjælden Toppe over 400 m.
Elvene har alle Hovedretning fra S. mod N.,
den betydeligste er Bonga omtr. midt i K., den
kommer ind fra Overhallen og falder ud i en
liden Sidearm af Lyngenfjorden; det er en
strid Elv med mange betydelige Fosse og med
mange Bielve. Længere V. rinder Ørsundlielven
ud i den samme Fjordarms Bund, Fjærbotten,
den danner Herredets største Indsø, Storevand.
Dyrket Mark og Bebyggelse træffes kun nær
Kysten, i det Indre findes kun Sætre. Gaardene
er kun smaa, men velstelte med gode
Bygninger, de største er Sævig og Spillum, begge med
betydelige Savbrug, ved den sidste tillige
Teglværk. K. er Anneks til Namsos Præstegæld.
Foruden en Del Agerbrug og Fædrift drives
adskillig paa Fiskeri og udføres Trælast fra de
betydelige Skove. Hovedvej fra Stenkjær til
Namsos kommer ind over Namdalseidet og gaar
langs Lyngenfjorden til Bangsund (stort Brug i
Sav, Høvleri, Trævare- og Bygningsforretning),
hvor Færge derfra i NØ. til Strømskylla, hvor
Overfartssted til Namsos. Herredets Areal er
352,5 km2, hvoraf 10 km2 Indsøer, 8 km2 Ager
og Eng, 130 km2 Skov, Resten Udmark,
Snaufjeld og Myr.
(J. F. W. H.). M. H.
Klingbeutel [’kleŋbåj’təl], en poseformet
Pung anbragt paa Enden af en lang Stang. I K.
samledes Penge ind fra Menigheden under
Gudstjenesten i Kirken, og Apparatet var forsynet med
en lille Klokke for at vække de Andægtiges ell.
Sovendes Opmærksomhed. Hvis dette ikke
hjalp, havde man (i Mands Minde endnu i
Skaane) Stødere, Kirkestødere, der
stødte (ɔ: slog) de Blundende til Live. K.
blev afløst af Tavler, der ombares og med
Aarene voksede til et saadant Antal, efter som
Formaalene øgedes, at ogsaa de afskaffedes, og
Bidrag lægges nu kun i Bøsser ell. Blokke uden
for Kirken. Dette var den opr.
Indsamlingsmaade; dog brugtes ogsaa Bækkener for
Kirkedøren, ogsaa til Fordel for nødlidende
Enkeltpersoner. Smlg. Kollekt.
Bernh. O.
Klinge, den blanke, huggende ell. stikkende
Del af Hug- og Stødvaaben med Fæste til
enhændig Brug ell. med Dølle til Paasætning paa
et Gevær. K. er af Staal, ender forneden i
Angelen, der er stukket i Fæstets Haandgreb;
den er ofte hulsleben for at gøre Vaabnet
lettere og er tilspidset foroven. Naar K. er krum,
har den i Reglen kun Æg paa den konvekse
Kant, idet dog den nærmest Spidsen værende
Del af den konkave Kant er slebet. Den lige K.
paa Hugvaaben især af ældre Former er
undertiden tveægget. K. paa Bajonetten er af tre-
ell. firkantet Gennemsnit med lige saa mange
Hulslibninger og er ved en krum Hals
forbundet med Døllen. K. paa Dolke og Stiletter er
af tre- ell. firkantet Gennemsnit uden Ægge
ell. flad og tveægget. Paa de moderne
Knivbajonetter, der kun er 20—30 cm lange, har
i Reglen kun den ene Kant Æg. — I tidligere
Tider anvendtes der megen Omhu og
Kunstfærdighed paa Tilvirkningen af K.
(E. P.). C. Q.
Klingenberg, Johannes Benedictus,
norsk Ingeniørofficer, f. i Romsdalen 28. Apr.
1817, d. i Drammen 8. Juli 1882, blev Officer
1836 og var 1870 avanceret til Major i
Ingeniørbrigaden. Fra 1875 til sin Død var han
Toldkasserer i Drammen. Han har Fortjenesten af
at have grundlagt de fleste norske Byers
moderne Vandværksanlæg i Tidsrummet 1850—75.
1850—57 stod han surnummerær i sin Brigade
og var i disse Aar ansat som Vej-, Vand- og
Brolægningsinspektør i Kria. Hans Forestilling
til Kria Kommunebestyrelse om Anlæg af et
nyt Vandværk for Byen kom først efter den
store Brand 1858 til Udførelse under hans
Ledelse. Efter at dette var fuldført, var han fra
1861 Direktør for det ny Vandværk og
Brandvæsenet og organiserede det faste Brandkorps;
ved hans Fratræden 1863 blev Byens hele
Ingeniørvæsen henlagt under en egen
Stadsingeniør, men Vandværkets Udvidelse til
Maridalsvandet 1866—67 blev planlagt af ham og delvis
udført under hans Tilsyn. Uden for sit Fag
havde han litterære og særlig dramaturgiske
Interesser. Han var en af. Stifterne af det
norske Teater i Kria og Medlem af dets Direktion
til 1857. Sprogets Fornorskning i Skrift og Tale,
ikke mindst gennem norsk Scenekunst, laa ham
stærkt paa Hjerte.
(J. B. H.). K. F.
Klingenberg, Poul v., dansk
Generalpostmester, f. i Hamburg 18. Oktbr 1615, d. 1690. 16 Aar
gl kom han i Handelslære hos den rige Købmand
Albert Balser Berns i Hamburg. Allerede i sit
3. Tjenesteaar blev han Berns’ Bogholder og
snart efter hans Kompagnon. Efter at have
foretaget en længere Udenlandsrejse vendte
han 1652 tilbage til Hamburg, men da et Haab,
han havde om Forbindelse med Berns’ ældste
Datter, Anna, strandede paa Jomfruens
Utilbøjelighed, tog K., der s. A. paa Handelshusets
Vegne foretog en Rejse til Hoffet i Kbhvn,
heraf Anledning til at blive i Danmark, hvor han
hurtig vandt formaaende Mænds Gunst.
Allerede 1653 fremkom han med en Plan til en
Tontine, »et frugtbringende og profiterlig
Kompagni« med en Kapital af 1600000 Rdl., fordelte
i Andele paa 100 Rdl. Kapitalen skulde indgaa
i Statskassen og forrentes med 5 %, og
efterhaanden som Interessenterne i de forsk.
Klasser, i alt 8, bortdøde, vilde Renten stige for de
Overlevende, saaledes at den Længstlevende i
hver Klasse vilde faa 10000 Rdl. i aarlig
Rente. Trods store Anstrengelser fra Regeringens
Side lykkedes det dog ikke at faa Andelene
tegnede, og Foretagendet, der i første Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
