- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klit - Klitgaard, Carl - Klitmøller - Klitoris - Klitos - Klitplantager - Klitspade - Klittag - Klittorn - Klitvæsenet. - Kljasma - Kljustshev - Klo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan da komme i Flugt tillige med det
dækkende Flyvesand saaledes, at K. paa sin
Vandring tager en Del med sig af Underlaget. Ved
Kandestederne findes »Brøndsteder«, runde ell.
firkantede Samlinger af Sten og Jord, som nu
staar helt oven paa Sandet. K. har nemlig,
da den forlod Stedet, taget saa meget af det
underliggende Sand med sig, som Brøndene
var dybe, vel omtr. et Par m.

K. kan faa Bet. ved at vandre ud i Søer
ell. Fjorde og opfylde disse. Saaledes blev
Hanvejle og Bygholm Vejle i Limfjorden
næsten udfyldte i Slutn. af 18. Aarh.
(V. M-n.). J. P. R.

Klitgaard, Carl, dansk Topograf og
Personalhistoriker, f. 6. Decbr 1868 i Blokhus.
Ansat i Postvæsenet 1885, Postmester i Vraa 1917.
Bl. hans lødige litterære Arbejder kan nævnes
»Hvetbo Herred«, I—II (1906—07), »Aalborg
Handelsstands Historie 1431—1913« (1913),
»Nibe Bys Historie« (1917) samt den bredt anlagte,
mønstergyldige Slægtebog, »Kjærulf’ske
Studier« (1914—18). Hertil slutter sig talrige Afh.
og Art. i Tidsskr og Blade. Har virket for
Folkemindesagen og for lokalhistoriske Formaals
Fremme.
P. B. G.

Klitmøller, Thisted Amt, Hillerslev Herred,
Vestervandet Sogn, Ladeplads og Fiskerleje
ved Vesterhavet, ligger ejendommeligt mellem
Klitterne ved en lille Bugt, der mod S.
begrænses af Ørhage Banke, og ved et lille Vandløb,
der danner Afløbet fra Vandet Sø, c. 15 km
NV. f. Thisted. K. har (1921) 130 Gaarde og
Huse med 558 Indb. (1801: 372), fl. Møller
(deraf Navnet) og Handlende, en 1872 opført lille
Kirke, Redningsstation og Toldassistentstation;
den er et i de senere Aar ret stærkt besøgt
Badested. Paa Ørhage Banke ligger K.
Ledefyr
(to røde faste Fyr).
(H. W.). M. S.

Klitoris, se Kønsorganer.

Klitos, se Kleitos.

Klitplantager [-’ta.sjər] kaldes de
Skovplantninger, hidtil mest af Naaletræ (Bjergfyr
og Hvidgran), som er udført for at opnaa varig
Dæmpning af Flyvesandet. Adskilligt tyder dog
paa, at virkelig vedblivende Skov først vil
opnaas, naar det lykkes at afløse Naaletræerne
med Løvtræ (Birk, Æl, Pil). 1912 udgjorde K.
omtr. 24000 ha.
C. V. P.

Klitspade ell. »Spjalter« kaldes det
Redskab, med hvilket Planter nedsættes i
Klitsandet; K. er en slank Kile af Jern med ell. uden
Skaft, men med Haandtag.
C. V. P.

Klittag, se Hjelme.

Klittorn er et af de mange Vulgærnavne paa
Hippophaes rhamnoides.
C. V. P.

Klitvæsenet. Kampen mod Sandflugten er
organiseret ved L. om Sandflugtens Dæmpning
m. v. af 29. Marts 1867, der ved L. af 1. Apr.
1921 er udvidet til ogsaa at gælde for de
sønderjydske Landsdele. Statens Tilsyn med
Sandflugtens Dæmpning samt med Træplantningen i
Klitterne i Hjørring, Thisted, Ringkjøbing og
Ribe Amter samt paa Øen Rømø føres af
Klitinspektøren, der udnævnes af Kongen, jfr.
L. om Statens Tjenestemænd af 12. Septbr 1919
§ 828, under Medhjælp af 4 af
Landbrugsministeren udnævnte Overklitfogeder. Den
egl. Bestyrelse af Sandflugtsvæsenet i disse
Amter føres af en for hvert Amt nedsat
Sandflugtskommission, der bestaar af vedk. Overklitfoged
samt af 2 andre Medlemmer, der vælges for 3
Aar ad Gangen henh. af Amtsraadet og af vedk.
By- ell. Sogneraad. Det af Byraadet ell.
Sogneraadet valgte Medlem fungerer dog kun for den
enkelte Kommunes Vedk. Det egl. og stadige
Tilsyn med Klitarbejderne og
Sandflugtsstrækningerne i hver Kommune føres af det
kommunale Medlem af Sandflugtskommissionen under
Medhjælp af en ell. fl. af
Sandflugtskommissionen beskikkede Klitfogeder. I de øvrige
Amter i Landet, hvor der findes ell. maatte
opstaa Sandflugt, varetager Amtsraadet
Klitinspektørens Forretninger og ansætter
Overklitfogeden samt foranlediger en Sandflugtskommission
nedsat. Ogsaa i disse Amter fører
Klitinspektøren dog et Overtilsyn med Sandflugtsvæsenet,
jfr. i øvrigt Sandflugtslovgivning.
H. Gr.

Kljasma [’kljazma], Flod i Storrusland,
Biflod til Oka, udspringer fra Sumpene ved
Onsænikov i Guv. Moskva. Faldet er temmelig
stærkt, Længden 681 km. K. er neden for
Prokov sejlbar for mindre Fartøjer, neden for
Kovrov ogsaa for større. Floden er tillagt med
Is fra Novbr til April.
G. Ht.

Kljustshev [’kljust∫əf], Vulkan paa
Kamtschatka, 5180 m høj.

Klo. Hos Krybdyr, Fugle og Pattedyr er
Tæernes yderste Led hyppigst mere ell. mindre
omhyllede af ell. bevæbnede med haarde,
hornagtige Overhudsdannelser, der efter den Brug,
der gøres af dem, er af forsk. Form og
Bygning, hvorefter de benævnes Kløer, Hove eller
Negle. De kan mangle helt, som hos Hvalerne,
være til Stede paa Baglemmerne alene, som hos
de fleste Fugle, ell. findes paa nogle, mangle
paa andre Tæer af et Lem, som visse Abers
Hænder, Krokodillernes Hænder og Fødder o.
s. v. I Alm. har denne Horndannelse, K., Form
som en Hætte, dannet af den faste Kloplade
foroven og paa Siderne, underneden af et
løsere Horn, Klosaalen. Denne Hætte
omgiver det meste af Taaens Kloled og vokser i
Længden ved, at der stadig dannes nyt Horn
ved Bagranden, der er dækket af en Hudfold,
Klovolden, medens den ældre Del stadig
skyder frem, voksende i Tykkelse nedenfra, idet
Slimlagets Celler under Klopladen forhorner;
Forranden slides af under Gangen, naar der
ikke, som hos Katte o. a., er taget særlige
Forholdsregler derimod. I Alm. hviler Taaen
under Gangen paa en Trædepude, ikke paa K.;
men er dette Tilfældet, bliver den mere eller
mindre hovagtig. I den ægte Hov er Klopladen,
Hornvæggen, ikke krum, kun hvælvet stærkt
fra Side til Side, kort og meget stærk, medens
Klovolden, der hos gravende og klatrende Dyr
f. Eks., hvor K. er i stor Fare for at brækkes
af, er stærkt udviklet, her helt kan mangle.
Hovdyrene hviler mest paa Klopladens Rand,
der omgiver den noget konkave Trædeflade.
Denne er dels dannet af Klosaalen, dels af
Trædepudens tykke, hornagtige Overhud; snart
er den ene, snart den anden af disse Dele den
overvejende. I Hestehoven (se Hov) er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free