Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloakdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bægerformede Hulheder. Allerejendommeligst
er det endelig, at K. lægger Æg. Disse er
omgivne af en læderagtig Skal, men ellers af
Bygning som Fugleæg, hvorfor Ægkløvningen
ogsaa her som i disse er partiel, ikke som
ellers i de diminutive Pattedyræg total.
Af nulevende Arter kendes i alt kun 3. Fam.
Næbdyr (Ornithorhynchidæ) dannes saaledes
kun af een Art Ornithorhynchus paradoxus
Blumenb., der findes i hele det østlige
Austral-Fastland og paa Tasmanien. Det er et lille c.
1/2 m langt Dyr (deraf Halen c. 12 cm),
Hannen lidt større end Hunnen. Hovedet er
navnlig mærkeligt ved, at Snuden er udvidet til et
bredt, fladt, andenæbsagtigt Parti, bedækket
med nøgen, graasort, viskelæderagtig Hud, der
navnlig i Næbranden er meget følsom; bagtil
lægger den sig op over den tilgrænsende Del af
Hovedet med en tyk, bred Hudfold, der gaar
hele Næbroden rundt. Næseborene paa
Næbbets Overside, hen imod Spidsen.
Tungen kan ikke strækkes ud. Den Voksne
har ingen Tænder, men disse erstattes
af to Hornplader i hver Kæbe, en lang,
skarpkantet fortil og en bred, flad,
besat med Spidser bagtil; Underkæben
bærer i Randen lgn. Horntakker som
et Andenæb. Først 1888 opdagede E.
B. Poulton Tænder hos Fostret, og 1889
paaviste O. Thomas, at yngre Dyr
endog temmelig længe har virkelige
Tænder, der slides og falder ud som
Mælketænder; men naar dette er sket,
vokser Epithelet i og om Tandhulen
ud og danner Horntænderne, i hvis
Midte der er en Fordybning som Spor
efter den udfaldne Tand. Øjnene er smaa,
udstyrede med Blinkhinde; ydre Øren
mangler, og Øreaabningen kan snøres til.
Rummelige Kæbeposer findes, Halsen er kort og
tyk, Kroppen svær og bred, Halen kort, omtr.
af Kroppens Bredde og meget fladtrykt, hos
de ældre slidt nøgen nedenunder. Benene er
nemlig meget lave og løfter næppe Dyret helt
op under Gangen. Det er først og fremmest et
Vanddyr, der lever ved Floder og Søer; det
svømmer og dykker med stor Færdighed, mest
brugende sine Forben, der har saa
lang en Svømmehud, at den naar helt
ud under og foran de lange, flade Kløer,
hvormed den graver sig dybe,
rørformede Huler i Brinkerne ved Vandet.
Under dette Arbejde, og naar de gaar,
slaas det yderste af Svømmehuden
tilbage hen under Kløerne. Bagbenene
har en mindre Svømmehud; Kløerne
her er lange, krumme og spidse.
Pelsen er mørkebrun, kort, tæt og blød
med fine, brungraa Uldhaar, hvorover
lange brune, i Spidsen bredere Haar
rager frem; Bugen er noget lysere.
Næbdyret lever af Smaadyr,
Vandinsekter, Orme, Krebsdyr o. l., som
det roder frem af Dynd og under Sten
paa Bunden af Vand; der bliver de,
til de har fyldt deres Kæbeposer, gaar
saa til Overfladen, knuser det fundne
med Horntænderne, synker det, og
gaar saa atter ned. Om Dagen ligger
de mest helt sammenrullede og sover
i deres Huler, hvor Hunnen ogsaa
lægger sine 2 Æg, og Ungerne gemmes
i Dietiden. Ægget omtr. 20 mm langt.
Først 1884 lykkedes det W. H.
Caldwell at paavise Æglægningen fuldstændig
sikkert, uagtet K. ikke er sjældne, og skønt det
ofte var paastaaet i de 85 Aar, man havde
kendt dem her i Europa, at de lagde Æg;
men stadig blev det nægtet, da man ansaa det
for Overtro, de Indførte havde om dem p. Gr.
a. deres andeagtige Udseende og Levemaade;
Et »æglæggende Pattedyr« syntes utænkeligt.
Den anden Fam., Myrepindsvinene
(Echidnidæ), minder mest om store, 1/3 m
lange Pindsvin med langt, tyndt, rørformet »Næb«,
dækket af en nøgen, hornagtig Hud, blødere og
mere følsom mod Spidsen. Det har kun en
yderst lille Mund lidt bag ved og under
Snudespidsen. Underkæben er yderst svag og kun
lidt bevægelig, og der findes hverken Tænder
ell. Hornplader i Munden. Anlæg til Tandkim
findes dog hos Ungerne. Føden, der mest
bestaar af Myrer o. l., slikkes ind med den lange,
udstrækkelige, ormformede tornede Tunge.
 |
| Fig. 1. Næbdyr. |
 |
| Fig. 2. Myrepindsvin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
