Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Samleledninger«, i hvilke de samler sig, som
Grenene paa et Træ til Stammen. Ligger Byen
tilstrækkelig højt, kan man lægge
Samleledningernes Udmundinger paa et Sted i Havet ell.
Floden, hvor der findes en saa kraftig Strøm,
at Kloakvandet »sikkert føres bort fra Byen uden
dog at føres til andre beboede Steder, forinden
det er meget stærkt blandet med Strømmens
Vand ell. uskadeliggjort ved Strømmens
Selvrensning (s. d.). Ligger Byen og dermed
Samleledningerne forholdsvis lavt, saa at der ikke
kan gives dem direkte Udløb i Strømmen, kan
de udmunde ved een ell. fl. Pumpestationer,
hvor Kloakvandet oppumpes og gennem
Trykledninger muligvis foreløbig føres til en
højereliggende Samleledning, men dog endelig ved
een ell. fl. Stationer ud i Strømmen. For at
spare Pumpeudgifter kan man uddanne
Samleledningerne som »afskærende« K. En saadan
lægges langs Hav- ell. Flodbredden, og de
tilstødende K. er da forsynede med Overfald, over
hvilke en Del af Kloakvandet kan løbe direkte
til Havet ell. Floden, og som træder i
Virksomhed, naar Vandstanden i K. p. Gr. a. stærke
Regnskyl ell. Tøbrud bliver høj. Netop da vil
jo Kloakvandet indeholde forholdsvis faa
skadelige Stoffer og kan uden Betænkning ledes
ud tæt ved Vandbredden, saa at Ledningerne
fra Overfaldene kan være korte. Meget højt
kan de sjælden lægges og maa derfor som
Regel være forsynede med Stemmeporte, der
aabner sig udad mod Havet ell. Floden og lukkes
af Højvande, saa at dette ikke kan trænge ind
i Ledningerne. Da den første Regn, som ved
et Regnskyl kommer til K., ved medrevne
Hesteekskrementer og andet Snavs er blevet
næsten lige saa uren som Spildevand, bør man
paaregne, at en vis Regnmængde, f. Eks. lige
saa stor, ell. dobbelt saa stor, som den største
Spildevandsmængde, der samtidig kan komme,
skal optages af den afskærende Ledning. Den
største Vandhøjde i denne kan derefter
beregnes, og man kan saa indrette det saaledes, at
naar den er naaet, lukkes Aabningen mellem
vedk. K. og den afskærende Ledning. Dette
kan ske ved en »Regulator«, et Apparat, som
bestaar af en Svømmer, der bevæges op og
ned ved Vandstandsvariationerne i den
afskærende Ledning, og som gennem en
Vægtstangsforbindelse, naar den er kommet tilstrækkelig
højt op, besørger Lukningen ved en Klap.
(Anlæg af afskærende K. i Kbhvn til Forhindring
af Havnens Forurening begyndte i Slutn. af
forrige Aarh. og afsluttedes 1903. De fleste
fører gennem Dykkere under Havnen til en
Hovedpumpestation paa Amager, hvorfra
Spildevandet pumpes ud i Kongedybet).
Ligger en By saaledes, at dens K. ikke kan
faa Afløb til en stærk Strøm, vil der dog i
Alm. ved den findes et mindre Vandløb,
hvortil Nedbørsvandet kan føres igennem særlig
derfor anlagte, aabne ell. lukkede, Ledninger
i Byen. Herved er man inde paa de saakaldte
simple Skillesystemer. Et saadant
kan vel tænkes med særlige Ledninger baade
for Nedbørsvand, Grundvand, alm. flydende
Affald og for Ekskrementer; men i Praksis gaar
man sjælden videre end til to Sæt Ledninger,
eet for Nedbørsvand (sædvanlig aabne
Ledninger) og eet for Grundvand og Spildevand, og
ved »Skillesystem« (ell. »Separationssystem«)
forstaar man i Alm. kun et saadant tvedelt
System. Det finder, navnlig i Nordamerika, ret
hyppig Anvendelse, men har særlig deri
Mangel, at ogsaa det først afløbne, forurenede
Regnvand kommer i Vandløbet. Hvor det lader sig
gøre, er det derfor bedre at anlægge et alm.
Kloaksystem med en langs Vandløbet anbragt
aifskærende K., der kan optage det første
Regnvand. Hvad enten man nu gaar frem paa den
ene ell. den anden af de to Maader, maa det
Kloakindhold, som ikke føres til Vandløbet,
gøres uskadeligt. Det benævnes oftest — ogsaa
i det flg. — Spildevand og er, selv om det
indeholder noget Regnvand, ogsaa kun lidet
renere erid egl. Spildevand. Uskadeliggørelsen af
det kan ske paa fl. Maader. 1) Man kan
opsamle det (sædvanlig ved Pumpning) til
Klaring i Bassiner, fra hvilke det først faar Afløb
til Vandløbet, naar dets opslæmmede faste
Bestanddele har afsat sig ved en
Bundfældningsproces, væsentlig iværksat ved tilsatte
Kemikalier, der tillige fælder enkelte opløste Stoffer,
og som samtidig virker desinficerende eller
vel snarere forhaler en ellers hurtig
indtrædende Forraadnelse. Der haves talrige
Opskrifter — og selvfølgelig Patenter — paa saadanne
Kemikalier; Kalk, Lerjord ell. Alun udgør dog
sædvanlig Hovedbestanddelen i dem. Man har
ved nogle af disse kem. Metoder opnaaet godt
Resultat, for saa vidt som den afklarede Vædske
uden Skade har kunnet ledes i Vandløb; men
det er altid forbundet med stor Bekostning at
skille sig af med Bundfaldet, hvad enten det
søges afsat som Gødning, ell. det presses,
indtørres og brændes. 2) Man har benyttet
Spildevandet til Vanding af Marker (saaledes i
Berlin og Paris; i Norden er denne Metode i
større Udstrækning kun anvendt i Byen
Nakskov, hvis Kloakanlæg er planlagt af G. C. C.
Ambt). Vandingen kan ved smaa Anlæg
foretages ved Oversprøjtning gennem Slanger;
hyppigst foretages den paa samme Maade som
Engvanding og da sædvanlig efter
Overrislingssystemet. Opstuvningssystemet er ikke heldigt;
derimod kan ved ganske smaa Anlæg anvendes
en Metode, der minder om Petersen’s
Dræningsmetode (se Dræning), idet man leder
Spildevandet til Drænledninger og fra dem
lader det sive ud i Jorden. Paa de vandede
Marker har man med Held navnlig dyrket
Køkkenurter og har samtidig opnaaet, at det afløbende
Vand er tilstrækkelig klaret. Dette sidste
Resultat skyldes for en Del den blotte Filtrering
gennem Jorden, mere dog de med
Plantevæksten flg. Omdannelser af Spildevandets
organiske Indhold til uorganisk Stof (se
Mulddannelse). Vanskelighederne ved
Vandingsmetoden beror dels paa, at Markerne maa
have stort Areal, og at Jordbundens
Beskaffenhed ikke kan være hvilken som helst, dels
derpaa, at Spildevandet hverken i Mængde ell.
Sammensætning kan tilvejebringes efter de
Krav, Dyrkningen til enhver Tid stiller. Det
sidstnævnte Forhold er særlig føleligt om
Vinteren, men er dog ingenlunde en absolut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
