Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloaker - Kloantit - Kloasma - Klob - Klock, Kaspar - Klode (d. s. s. Himmellegeme) - Klode (Kasteredskab) - Klodeskyer - Klodoveg - Klodsbøje - Klodsforme - Klodstræ - Kloed, Wilhelm Cappelen - Klohaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Bevis for dens særlige Beskaffenhed i de
Eksplosioner, der nu og da har fundet Sted i
K., naar en tændt Tændstik e. l. er kastet i
dem. Saadanne Eksplosioner skyldes dog
sikkert altid Kloakluftens Blanding med
Belysningsgas, der fra utætte Gasledninger gennem
Utætheder i K. er trængt ind i disse, eller med
Benzindampe, hidrørende fra tilledet Benzin.
En saadan Tilledning søger man da ogsaa saa
vidt muligt at forhindre. Det kan ikke undre,
at man har villet iværksætte snart en
Desinfektion af Kloakluften (ved Røg), snart en
Ventilation af K., naar man har næret saa stor
Frygt som nævnt for Kloakluften. Saadan
Ventilation har man, dog uden Held, søgt iværksat
ved at sætte K. i Forbindelse med høje
Fabriksskorstene ell. med Rør i Byens Gaslygter; noget
virksommere er høje Rør, »Dunstrør«, satte i
Forbindelse med Stikledningerne fra hver
Ejendom og anbragte op ad Husenes Facader; men
det simpleste Middel til Luftfornyelse i K.,
Anbringelsen af Aabninger i Nedgangsbrøndenes
Dæksler, tør i de allerfleste Tilfælde betragtes
som fuldt betryggende.
Historie og Litt. Allerede de gl. Romere
har anlagt store murede K. Kendt er særlig
cloaca maxima, der er bygget c. 600 f. Kr., og
hvis Renholdelse kostede uhyre Summer. I
Middelalderen kom næsten alt Hensyn til Renlighed
i Forfald, og Anlæg af K. ophørte. Enkelte
korte K. anlagdes ganske vist hist og her ved
Beg. af 14. Aarh.; men det var dog først ved
Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh., at
Kloakvæsenet fik et større Opsving, navnlig da Paris og
London paa den Tid begyndte Anlægget af
ordentlige K. Efter som Byerne voksede og deres
Affald mere og mere forurenede Floder og
Vandløb, blev man saa at sige tvunget ind paa
rationelle Kloakanlæg; Spørgsmaalene om
Kloakindholdets Uskadeliggørelse rejste sig og
behandledes meget omhyggelig, navnlig i England
af forsk. særlig derfor nedsatte Kommissioner.
I den nyere Tid har ogsaa Nordamerikanerne
med stor Dygtighed taget alle Spørgsmaal
angaaende K. under Behandling.
Litt. vedrørende K. er, skønt ung, meget
omfattende; navnlig har den dog behandlet de i
Forbindelse med K. staaende sanitære,
finansielle og Landbrugsspørgsmaal, mindre den
tekniske Side af Sagen. Her skal anføres som et
paa mange Punkter grundlæggende Værk:
Latham, Sanitary engineering (London, 1. Udg.
1873) og af senere Arbejder: Moore, Sanitary
engineering (London).
Fr. V. M.
Kloantit, d. s. s. Chloantit.
Kloasma benævnes i Medicinen
uregelmæssige, brunlige Skjolder i Huden, som hyppigst
findes hos Kvinder, og som oftest skyldes
indvendige Aarsager, saasom Lidelser i
Underlivsorganerne ell. Svangerskab. De har
sædvanligvis deres Sæde i Ansigtet og bestaar af en
abnormt stærk Ophobning af Hudpigmentet.
Ved Behandlingen anvendes derfor særlig de
Midler, der har en kraftig, afstødende
Virkning paa Overhuden, saasom Sublimat, Salicyl,
Resorcin o. s. v. Skyldes K. Svangerskab,
forsvinder Pletterne i Reglen af sig selv ved dettes
Ophør.
C. Rch.
Klob, Redskab, der sættes i Skruestikken for
at fastholde Genstande, hvis Overflade ikke maa
vise Indtryk af Skruestikkens Kæfter.
F. W.
Klock, Kaspar, tysk statsvidenskabelig og
økonomisk Forf. (1583—1655), efterhaanden
Kansler i Stolberg, Minden og Hildesheim, fra
1649 Oversyndikus og »Konsulent« for Byen
Braunschweig. K., der i Samtiden nød
Anseelse som et første Rangs Lys paa
Statsvidenskabernes Omraade, har nedlagt sin
mangeartede Viden og til Dels banebrydende
Tænkning i to omfangsrige, encyklopædiske, men
temmelig kaotiske Værker: Tractatus
nomicopoliticus de contributionibus . . . (1634) og
Tractatus juridico-politico-polemico-historicus de
aerario . . . (2 Bd, 1651). K. er en Forgænger for
Merkantilismen, hvis Anskuelser om
Handelsbalancen, de ædle Metaller og Penge han
foregriber. Politisk er han en ivrig Tilhænger af
den patriarkalske Absolutisme. I hans stærke
Betoning af, at Landbruget er den vigtigste
Rigdomskilde, kan man finde en Tilknytning til de
langt senere fremtrædende Fysiokrater. For
»den døde Haand« nærede han ingen Sympati;
han bekæmper energisk Gejstlighedens Adgang
til at samle Jordegods. K. er en af den
samfundsøkonomiske Videnskabs mere
bemærkelsesværdige Forløbere.
(K. V. H.). Sv. N.
Klode, d. s. s. Himmellegeme.
Klode, Kasteredskab i Munkelegen,
bestaaende af den afsavede Ende af en Gren ell. en
Stamme.
Fr. K.
Klodeskyer, se Sky.
Klodoveg, d. s. s. Chlodovech.
Klodsbøje (Søv.), en mindre Bøje af massivt
Træ.
C. B-h.
Klodsforme, se Blokforme.
Klodstræ kaldes i Skovbruget saadanne
Vedstykker, oftest af Stammen, sjældnere af
Grene, som har tilstrækkelig Tykkelse til at
kunne kløves som Favnetræ, men som p. Gr. a.
deres Form og Længde egner sig bedst til den
Brug, Danmarks Landboere har for Gavntræ.
Disse Vedstykker aflægges derfor ukløvede i
de saakaldte Klodsbunker med en Længde af
2—6 m og med et Indhold af almindeligvis
1—1,5 m3 fast Vedmasse.
C. V. P.
Kloed, Wilhelm Cappelen, norsk
Tenorist, f. i Kria 26. Juli 1855, blev Student
1874, var i 3 Aar Elev af Thv. Lammers og
fortsatte i Paris og München sine Sangstudier.
Var 1878—90 bosat i Sthlm, hvor han 1879—86
var ansat ved Nya Teatern og 1887—89
Meddirektør ved Vasa-Teatret. Senere har han boet
i Kria, hvor han siden 1890 har været knyttet
til Kria Teater; han er der bl. a. optraadt i
»Faust«, »Carmen« (Don José), »Cavalleria
rusticana« (Turiddo) o. s. v. og har medvirket ved
Koncerter og Oratorieopførelser. Han har udg.
nogle Sangøvelser og Romancer samt Bogen
»Sang og Sangkunst«. Fra Efteraaret 1899 var
han en kort Tid knyttet til »Nationalteatret« i
Kria.
I. H.
Klohaand er en Misdannelse af Haanden,
der sædvanligt udvikler sig efter Beskadigelse
af en af Armnerverne (nervus ulvaris), og viser
sig ved, at de yderste Fingerled bliver kloagtigt
krummede.
K. H. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
