Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klokkelyd - Klokkelyng - Klokkemetal - Klokkeonsdag - Klokkepolypper - Klokker - Klokkeringning - Klokkeslæt - Klokkeslæts Observation - Klokkespil - Klokkestol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klokkelyd anvendes som Betegnelse for
Tidspunktet for Arbejdets Paabegyndelse og
Afslutning paa Orlogsværftet. K. finder Sted ved
Værftets Indgange fra 5 Minutter før og til den
reglementerede Arbejdstid samt fra den
reglementerede Arbejdstids Ophør i 5 Minutter.
Tidligere fandt K. ogsaa Sted ved Nyboders Vagt.
Klokkelyng, se Erica.
Klokkemetal, se Klokke.
Klokkeonsdag, dansk og sv. gl. Navn paa
Onsdag før Paaske; Klokkens Knebel var da
fastbunden, saa at Klokken ikke kunde lyde.
Klokkepolypper, se Gopler.
Klokker, se Kirkebetjente.
I Norge blev K. ell. Kirkesangeren
før Enevældens Indførelse regelmæssig ansat af
Almuen. Efter den norske Kirkeordinans skulde
der vælges 6 Valgmænd, som sammen med
Sognepræsten til Formand udkaarede K. Da
Menighedsvalget senere faldt bort, blev det
Biskoppen, ;som beskikkede K.; dette er fremdeles
Tilfældet. Mg. N. L. 2—15—1 skulde K. om
mulig være Student, og dette blev overholdt
i Byerne og i en Del større Bygder paa
Østlandet i adskillig Udstrækning til ind i 19.
Aarh. Kirkesangerbestillingerne paa Landet er
nu som alm. Regel forenet med Lærerposter i
Folkeskolen; dette er derimod sjælden Tilfældet
i de større Byer. K.’s Lønningsforhold er
ordnet ved den gejstlige Lønningslov af 14. Juli
1897, 6. Kap.
K. Ø.
Klokkeringning. Der gøres Forskel paa
Kimning, den egl. K., hvor hele Klokken
sættes i Bevægelse, og Klemtning, hvor
Klokken staar stille, og Knebelen slaar mod
den. Kimningen anvendes ved Gudstjenesten,
Klemtning som Signal, f. Eks. for Fare
(Oversvømmelse, Ildsvaade); hvor Klokkerne ikke er
indrettede til Klemtning, anvendes Kimning
ogsaa som Signal.
F. W.
Klokkeslæt er et bestemt Tidsøjeblik
udtrykt i Timer, Minutter og Sekunder.
Astronomisk talt er K. det Himmellegemes ell. det
Punkts Timevinkel, hvorefter Tiden regnes, f.
Eks. K. efter Middeltid er Middelsolens
Timevinkel (se Dag og Længdeforskel).
Klokkeslæts Observation ell.
Urstandsobservation kaldes den Observation, der
foretages for at komme til Kendskab om
Kronometrenes (Søurenes) Stand og daglige Gang,
d. v. s., hvor meget de er forud ell. bagud for
Greenwichs Middelklokkeslæt, og hvor meget
de vinder ell. taber hver Dag. Da dette
Kendskab er nødvendigt til
Beregning af forsk. Observationer,
f. Eks. Skibets Længde, maa
K. anstilles saa ofte, der gives
Lejlighed dertil. De
almindeligste K. er flg.: 1)
Sammenligning med et Normalur, hvis
nøjagtige Stand og Gang er
kendt. Et saadant Ur findes f.
Eks. i Havnevæsenets Bygning
paa Kbhvn’s Toldbod. 2)
Tidssignal, der bestaar i, at et
Signal afgives til et bestemt
Klokkeslæt, som Regel
Middelmiddag i Greenwich. Signalerne
er: Kanonskud (ikke nøjagtigt), elektriske
(telegrafiske eller radiotelegrafiske)
Lydsignaler, Fald af Kugler ved elektrisk
Paavirkning m. fl. 3) Observation af
Himmellegemer. Enhver K. er baseret paa en saadan
Observation, der, p. Gr. a. den Nøjagtighed,
der fordres ved Udførelsen, helst maa udføres
paa et Observatorium, hvorfra Klokkeslættet ad
en af de ovf. nævnte Veje bringes til alm.
Kendskab. Paa afsides liggende Steder kan det
dog blive nødvendigt for Navigatøren selv at
anstille en K. Observationen foretages i Land
paa et Sted, hvis nøjagtige Længde og Bredde
kendes, og bestaar i at finde Stedets
Klokkeslæt, og dermed Klokkeslættet i Greenwich, da
Længden kendes, samtidig med at
Kronometerets Visning noteres. Den almindeligste K. er
som en Længdeobservation. Solens Højde
maales over en kunstig Horisont, og ved Hjælp af
Solens Højde og Deklination samt Stedets
Bredde beregnes Solens Timevinkel, hvoraf
Sandtiden udledes, der, rettet for Tidsækvationen og
Længden, giver Middelklokkeslættet i
Greenwich. En anden god K. er »korresponderende
Højder«; den bestaar i at finde Kronometerets
Visning i det Øjeblik, da Solen kulminerer (er
paa sit højeste), altsaa Sandmiddag paa Stedet,
hvilken rettet for Tidsækvationen og Længden
giver Middelklokkeslættet i Greenwich. Da
Solen forandrer sin Højde meget lidt, naar den
er paa sit højeste, kan
Kulmimationsklokkeslættet ikke bestemmes ved Højdemaaling paa dette
Tidspunkt, men Observationen maa foretages
ved at maiale en Række lige store Højder før
og efter Middag samtidig med, at Urvisningen
noteres. Den halvforløbne Urtid mellem
Observationerne lagt til Urvisningen om Formiddagen
og rettet for en mindre Rettelse p. Gr. a. Solens
Deklinationsforandrihg giver Urets Visning
Sandmiddag. Da Kronometrene ikke maa tages i Land,
maa der, saavel før som efter Observationerne,
tages en Sammenligning mellem Kronometrene
og Observationsuret for at bestemme
Kronometerets Visning i Observationsøjeblikket. K.
indføres i Observations journalen og benyttes til
den daglige Beregning af Kronometrenes Stand
og Gang, der ligeledes indføres i Journalen.
C. B-h.
Klokkespil, se Carillon; K.,
elektrisk, se Elektrisermaskine.
Klokkestol, Stillads, i hvilket større
Klokker ophænges og svinger (se Fig.). Da ved
Ringningen hele Taarnet sættes i Svingninger, maa
 |
| Klokkestol. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
