- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
154

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klopstock, Friedrich Gottlieb - Klor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

V’s Død og Bernstorff’s Fald gjort K.’s Stilling
i Danmark meget vanskelig, og han forlod
Landet sammen med sin Velynder, for efter
dennes Død (1772) at tage Ophold hos
Enkegrevinden i Nærheden af Hamburg. En Rejse til
Wien, hvor han søgte at bevæge Kejser Josef II
til at patronisere de tyske Digtere og at sætte
sig i Spidsen for en »Gelehrtenrepublik«, blev
uden Resultat, men paa Tilbagevejen blev K. i
Göttingen hyldet af den nystiftede »Hainbund«,
og s. A. fuldendte han sit Livs Hovedværk
»Messias« (1773). Han bosatte sig nu i Hamburg hos
en Hr. v. Winthem, hvis Enke senere giftede
sig med K. og plejede ham i hans Alderdom.
1774 modtog K. et Tilbud fra Markgreven af
Balden om frit Ophold i Karlsruhe og en
Digtergage paa 528 fl., men efter et halvt Aars
Forløb rejste K. bort uden Afsked. Dog fik han Lov
til at beholde sin Pension, ligesom han ogsaa
til sin Død beholdt sin danske Understøttelse.
Han levede nu sorgfrit i Hamburg, omgivet af
en Kreds af Beundrere og til Dels betragtet som
en Slags Afgud i visse Kredse af det dannede
Tyskland. Men hans Produktion aftog i Bet.,
hans Sprog blev tungere og mere Uforstaaelige
og han blev efterhaanden indskrænket til den
lille Kreds, der umiddelbart omgav ham. Han
udgav endnu 2 »Bardiete«, »Hermann und die
Fürsten« og »Hermanns Tod«, der som
Dramaer nærmest er umulige. Hans besynderlige
»Gelehrtenrepublik« (1774) blev meget kølig
modtaget, ligeledes hans uheldige lingvistiske
Forsøg »Fragmente über Sprache und
Dichtkunst« (1779—80), og hans væsentligste Arbejde
i de sidste Aar var Udgivelsen af hans
samlede Skr. Skønt K.’s Værd som Digter er
omtvistet, og skønt hans Værker altid har været
lidet kendte og lidet læste, saa er det dog
ubestrideligt, at han var en stor Banebryder i den
tyske Litteratur, og at han har haft Bet. for
det tyske Sprog og med sine »Rhytmer«
udvidet dets Udtryksmidler. »Sämtliche Werke«
[12 Bd, 1798—1817; i 1 Bd 1830; Suppl., 3 Bd
ved Schmidlin 1839—40, o. fl.); »Auswahl« (6
Bd, 1869; i 4 Bd 1886 og 1893). (Litt.:
Klamer-Schmidt, »K. und seine Freunde« [2
Bd, 1810]; Mörikofer, »K. in Zürich« [1851];
Strauss, »K.’s Jugendgeschichte« og »K. und
der Markgraf Karl Friedrich von Baden« [i
»Kleine Schriften«, 1878]; Muncker, »K.,
Geschichte seines Lebens und seiner Schriften«
[1888]; Lyon, »Goethes Verhältnis zu K.«
[1882]).
(C. A. N.). C B-s.

Klor, Cl = 35,46, er et Grundstof, der
hører til VII Gruppe i det periodiske System og
inden for denne sammen med Fluor, Brom og
Jod danner de halogene Stoffers Gruppe. Da
det er stærkt elektronegativt, forekommer det
aldrig frit i Naturen, men dets Forbindelser
med Metaller Kloriderne, f. Eks.
Natriumklorid, Kaliumklorid, Magniumklorid,
forekommer overordentlig udbredt opløst i Havet, i
Jordens Stensaltlejer og Stassfurthersaltene og
endvidere i smaa Mængder i mange Mineraler;
ved disses Forvitring og Udvaskning af Regn
opløses Kloriderne og gaar over i Jorden og i
Grundvandet og føres sluttelig til Havet. For
Planter og Dyr spiller disse Klorider stor Rolle.
I mindre Mængder til Laboratoriebrug fremstilles
K. ved Iltning af Klorbrinte enten med
Manganoverilte, Brunsten ell. med Klorkalk. Med
Manganoverilte foregaar denne Iltning i Reglen ved,
at man blander Natriumklorid med
Manganoverilte, tilsætter Svovlsyre og varmer op.
Svovlsyren frigør da Klorbrinten af Kogsaltet,
og denne iltes saa af Manganoveriltet 2
NaCl + 2H2SO4 + MnO2 = Na2SO4 + Mn
SO4+Cl2. Ved Anvendelse af Klorkalk lader
man Saltsyre løbe til dette Ca(ClO)2 + 2HCl =
CaCl2 + H2O + Cl2. Ved fabrikmæssig
Fremstilling af K. har man tidligere ogsaa anvendt
Iltning af Klorbrinte med Manganoverilte i store
Apparater af tjærede Sandstensplader, idet man
efter Weldon’s Metode regenererede det
dannede Manganoklorid til Manganoverilte. Man
regenererede, idet man med Kalk i Overskud
fældede Manganohydroxyd og med Luft iltede
dette til Manganoverilte-Kalk CaO, MnO2, der
igen blev anvendt til Iltningen. — En anden
Metode, Deacon’s Metode, er at ilte
Klorbrinte med Luftens Ilt ved Hjælp af en
Katalysator. Processen gaar for sig paa den Maade,
at en Blanding af Klorbrinte og Luft ledes
gennem Kontakttaarne, der indeholder
Kvartsstykker ell. Lerkugler, der er mættede med en
Kuprikloridopløsning og tørrede. Her opvarmes
Blandingen til 400—430°; Kuprikloridet
katalyserer Iltningen 4HCl + O2 = 2H2O + Cl2 (se
Klorbrinte), men kun c. 65 % af
Klorbrinten iltes, og desuden er Kloret, der faas,
fortyndet med Luftens Kvælstof. Nu fremstilles
K. næsten udelukkende ved Elektrolyse af
Kalium- eller Natriumklorid i vandig Opløsning.
Herved gaar Kalium- ell. Natriumionen til
den negative Pol, og idet den aflades til Metal,
reagerer dette med Vandet, idet der dannes
Kalium ell. Natriumhydroxyd og Brint.
Klorionen, der er negativ ladet, gaar til den positive
Pol og aflades til luftformig Klor, der da
opsamles (se Natriumhydroxyd). — K. er
ved alm. Temp. og Tryk en gulgrøn Luftart
(Χλωρός, chloros, gulgrøn), der lugter
ejendommelig kvælende og iriterende; det angriber
Aandedrætsorganerne heftig og frembringer
ved Indaanding stærk Hoste, Aandenød og
Blodspytning. Dets Vf. er 2,45 i Forhold til
Luft; heraf kan beregnes, at K.-Molekylet er
Cl2. Ved 0° og 6 Atm. Tryk kan K. fortættes til
en Vædske, flydende K., der under 1 Atm.
Tryk koger ved ÷ 33,6° og stivner ved ÷ 102°.
Flydende K. fremstilles fabriksmæssig og
kommer i Handelen paa Staalflasker (idet vandfri
K. ikke angriber Jern); det er i Modsætning til
luftformig K. rent gult. Vand opløser ved 8°
omtr. 3 Rumfang K. Opløsningen kaldes
Klorvand (Chlorum solutum). Ledes K. til Vand
ved 0°, udskilles krystallinsk Klorhydrat
Cl210H2O, som ved alm. Temp. igen spaltes i
K. og Vand. Opløsninger af K. i Vand er ikke
holdbare, idet K. delvis hydrolyseres efter
Ligningen Cl2 + H2O = HCl + HClO; der
dannes altsaa noget Klorbrinte og
Klorundersyrling, indtil en bestemt Ligevægt er naaet;
men Klorundersyrlingen afgiver efterhaanden
Ilt og bliver til Klorbrinte, Ligevægten
forstyrres, der hydrolyseres mere K. o. s. v.. og til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free