Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klor - Kloracetyl - Kloral - Kloralalkoholat - Kloralamid - Kloralforgiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidst indeholder Opløsningen kun Klorbrinte.
Paa denne Proces beror det fugtige K.’s
Anvendelse til Blegning, idet det dannede Ilt har
en kraftig Virkning i Frigørelsesøjeblikket, in
statu nascendi. K. har stor Tilbøjelighed til at
forene sig med de fleste andre Grundstoffer,
kun med Kvælstof, de inaktive Luftarter,
Kulstof, Ilt og nogle Platinmetaller forener det sig
ikke direkte. Ofte foregaar Reaktionen mellem
K. o. a. Stoffer under Ildfænomen; en Blanding
af lige Rumfang Brint (Vandstof) og K.
eksploderer, naar den udsættes for Sollys, idet der
dannes Klorbrinte. Paa organiske Stoffer har
K. en kraftig Virkning, hyppig træder den ind
i dem i St f. Brint, idet et ell. fl. Brintatomer
substitueres med K., Brinten træder da ud i
Forbindelse med K. som Klorbrinte, f. Eks.
faas ved Indvirkning af K. paa Eddikesyre til
sidst Trikloreddikesyre, idet 3 Brintatomer
substitueres med K. CH3COOH + 3Cl2 = CCl3
COOH + 3HCl. K. anvendes til Blegning og
Desinfektion samt til Fremstilling af
Aluminiumklorid, Stanniklorid, Klorkalk, Kloral,
Kaliumklorat, Kaliumpermanganat,
Kaliumferricyanid o. a. — K. blev opdaget 1774 af Scheele;
efter den dengang herskende Flogistonteori
blev det kaldt deflogistreret Saltsyre, senere
blev det p. Gr. a. sine iltende Virkninger anset
for en Iltforbindelse af et ukendt Grundstof
»Murium«, og først 1809 viste Thenard,
Gay-Lussac og Davy, at K. var et Grundstof. Det er
i de senere Aar vist af Aston o. a., at K. er en
Blanding af isotope Stoffer, mindst to med
Atomvægtene 35 og 37 og maaske ogsaa en
tredie med Atomvægt 39. — Blegning med K.
blev opdaget 1785 af Berthollet, der ogsaa 1792
fremstillede Klorkali. Klorkalk blev fremstillet
1798 af Tenant. Deacon’s Metode fremkom 1868,
og Weldon tog 1866 det første Patent paa sin
Metode. Den elektrolytiske Fremstilling af K.
begyndte i Midten af 90’erne.
M. M-r.
Kloracetyl, Acetylklorid, CH3COCl, er
Eddikesyrens Klorid. Det fremstilles ved
Indvirkning af Fosforets Klorider paa Eddikesyre
ell. dens Salte. K. er en farveløs, letbevægelig
Vædske, der lugter stikkende og koger ved 51°.
Dets Vægtfylde er 1,105. Med Vand omsætter det
sig under Varmeudvikling og heftig Reaktion
til Eddikesyre og Saltsyre. K. er et meget
vigtigt Reagens; det tjener til at overføre
Alkoholer, primære og sekundære Aminer til deres
Eddikesyrederivater og kan derfor hyppig give
Oplysning om en foreliggende Forbindelses
kemiske Karakter; endvidere benyttes det ved
Fremstillingen af Acetofenon og Celluloseacetat.
(O. C.). R. K.
Kloral, Trikloracetaldehyd, CCl2COH,
fremstilles ved Indvirkning af tør Klor paa
absolut Alkohol; Processen er i Beg. yderst
voldsom og maa dæmpes ved Afkøling, men bliver
senere langsom og maa støttes ved Opvarmning,
til sidst til 100°; af Reaktionsproduktet
udskilles K. med Svovlsyre som en Olie, der efter
Rensning er farveløs og af ejendommelig sød,
stikkende Lugt, af Kogepunkt 97,7° og
Vægtfylde 1,15. Ved Henstand forandres K. til et
fast, hvidt polymert Metakloral, der paa
ny, ved Opvarmning, omdannes til K. K.
opløser Fosfor, Svovl, Jod og Brom. Med Vand
giver det Kloralhydrat, CCl3CH(OH)2, der
kan omkrystalliseres af Benzol, og danner
Krystaller af svag Lugt og Smeltepunkt 53°, der er
opløselige i Vand og organiske
Opløsningsmidler, har en skarp og kradsende Smag, og finder
Anvendelse i Medicinen som Sovemiddel. K.
spaltes af alkaliske Opløsninger allerede ved
alm. Temp. i Kloroform og Myresyre; den
herved dannede Kloroform er af yderste Renhed,
og denne Fremstillingsmaade anvendes derfor
ved Fremstilling af Kloroform til Bedøvelse.
R. K.
Kloralhydratets Anvendelse som
Lægemiddel beror hovedsagelig paa dets Evne til i
Dosis af 1,5—2 g at fremkalde Søvn. Hurtig
efter at Midlet er taget, kommer der Træthed
og Søvnighed og derpaa dyb Søvn, der meget
ligner den naturlige, og som varer fl. (2—6)
Timer. Man kan vækkes, men falder straks igen
i Søvn. Efter Opvaagningen er der ingen
Hovedpine ell. andet Ildebefindende. Undertiden,
navnlig hos Patienter og svagelige Individer,
ell. hvor Midlet anvendes i for smaa Doser,
kommer der et Ekscitationsstadium før Søvnen.
Da der ogsaa kan fremkaldes Hjertesvækkelse,
kræver dets Anvendelse Forsigtighed ved
Hjertesygdomme. Gives større Doser end de
nævnte, bliver Søvnen dybere og mere
langvarig, og ved meget store Doser ses Koma med
Lammelse af Kredsløb og Aandedræt, og til
sidst kan Døden indtræde; men selv ved dyb
Koma kan Helbredelse være mulig. I
middelstor Dosis taales K. i Reglen godt. Undertiden
ser man dog, at der fremkommer
nældelignende og andet Hududslæt. Personer, der
stadig bruger K., faar let Blodstigninger til
Hovedet ved Nydelse af selv smaa Mængder Spiritus
og ved Varme. Bruges K. meget længe og i
store Doser, faas en kronisk Kloralforgiftning,
Kloralisme. Der kan komme
Prækordialangest, aandelig Svækkelse, Svaghed af
Underekstremiteterne. — K. benyttes især til at
fremkalde Søvn, saaledes ved Søvnløshed uden
paaviselig Aarsag, ved aandelig Overanstrengelse,
ved Febersygdomme. Hvor Smerter hindrer
Søvnen, virker det ikke saa godt som Opium og
Morfin, da det kun i ringe Grad er
smertestillende; men til Gengæld har det ikke disse
Midlers Bivirkninger og taales ogsaa af Børn og
Oldinge. Fremdeles anvendes det baade som
søvndyssende og beroligende hos Delirister, ved
mange Sindssygdomme, ved Fødekrampe. K.
anvendtes dog tidligere langt mere end nu,
hvor ufarligere Sovemidler kendes (f. Eks.
Veronal, Medinal o. a.). Da K. virker stærkt
ætsende, maa det altid gives i stærk Fortynding.
Udvendig benyttes det sjælden.
(Lp. M.). L. F.
Kloralalkoholat, CCl3.CH(OH)(OC2H5),
dannes ved Tilledning af Klor til absolut Alkohol,
og fremkommer derfor som et Mellemprodukt
ved Fremstillingen af Kloral, ell. ved direkte
Forening af Kloral med Alkohol. Det er en
krystallinsk Forbindelse, der smelter ved 56° og
koger ved 115°. I koldt Vand er det
tungtopløseligt.
(O. C.). R. K.
Kloralamid, d. s. s. Kloralformamid.
Kloralforgiftning, se Kloral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
