- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
160

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloroform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Processer, der giver K., saaledes Indvirkning af
Klor paa Metylklorid. — K. er en farveløs
Vædske, der lugter sødlig, koger ved 61°, bliver fast
ved ÷ 70° og har Vægtfylde 1,498 ved 15°; i
Vand er den meget tungtopløselig; 1 l af den
mættede Opløsning indeholder omtr. 7 gr K;
med Alkohol og Æter kan den blandes i alle
Forhold. K. er ikke brændbar; dens Opløsning
i Alkohol brænder og giver en Flamme, hvis
Rand er grøn. Ved Indaanding virker
Kloroformdamp bedøvende. Simpson anvendte
første Gang K. som Bedøvningsmiddel ved
kirurgiske Operationer 1848; i ren Tilstand er K.
ikke særlig holdbar; ved Indvirkning af Luft og
Lys undergaar den en langsom Sønderdeling,
hvorved der foruden Klor og Saltsyre dannes
det giftige Karbonylklorid. Af denne Grund
anvender man til kirurgiske Øjemed en K., som
indeholder indtil 1 % Alkohol; ved denne
Tilsætning bliver Produktet mere holdbart. K.
opløser Fedtstoffer, Harpikser, Kautsjuk, Jod (med
violet Farve), Brom (med brun Farve). Ved
Indvirkning af Kaliumamalgam giver den
Acetylen. Ophedes den med Kaliumhydroxyd,
spaltes den og giver Kaliumklorid og myresurt
Kali; Kromsyre overfører den til Karbonylklorid
(Fosgen). Ved Ophedning med vinaandig
Ammoniak, navnlig i Nærværelse af lidt Kali, giver
K. Blaasyre og dens Salte. — Særlig Reaktion
paa K. er Dannelsen af de ildelugtende
Isonitriler ved Ophedning af K. med primære Aminer,
f. Eks. Anilin, i Nærværelse af vinaandig Kali.
— Ved Ophedning med rygende Salpetersyre
omdannes K. efterhaanden til Klorpikrin,
C(NO2)Cl3. I Teknikken finder K. betydelig
Anvendelse som Ekstraktionsmiddel for æteriske
Olier, som Opløsningsmiddel og i
Farveindustrien.
(O. C.). R. K.

K. er det af vore anæstetiske Midler, der
tidligere mest anvendtes til kirurgisk
Bedøvelse. Den virker bedst ved Indaanding, men kan
ogsaa optages gennem Fordøjelseskanalen og
indsprøjtes under Huden. Naar K. anbringes
paa Huden ell. paa en Slimhinde, opstaar der
Kuldefølelse, Brænden, Rødme, og stundom
trækkes en Blære. Men Hovedsagen ved K.’s
Anvendelse er den alm., bedøvende, der skyldes
dens Indvirkning paa Centralnervesystemet, idet
der kommer Lammelse først af Hjernen, saa
af Rygmarven, sidst af den forlængede Marv.
Ved K.’s Anvendelse til Bedøvelse, hvilket
kaldes Kloroformering, lader man
Patienten indaande K. i længere Tid, idet man stadig
tilfører ny K. Man kan da skelne mellem. 3
Stadier, der dog ikke er skarpt adskilte og ikke
altid lige tydelig udtalte. I 1. Stadium er
Patienten endnu ved Bevidsthed, føier som en
let Rus, Syn og Hørelse bliver utydelige, og der
kommer prikkende og krybende Fornemmelser
i Arme og Ben. Dette Stadium varer 1—3,
undertiden 5—6 Min., sjælden længere. I 2.
Stadium svinder Bevidstheden, og samtidig
kommer der gerne nogen Ekscitation, Arme og Ben
bevæges ofte heftig, og Patienten ofte snakker
og synger. Til Beroligelse for de mange, der
frygter for under en Bedøvelse at røbe
Hemmeligheder, kan det dog tjene, at det hører til
de allerstørste Sjældenheder, at det er andet
og mere end meningsløse og
usammenhængende Ord og Stavelser, der fremkommer. I dette
Stadium er endnu Smertefølelsen og
Reflekserne ikke udslukkede, det sker først i 3. Stadium,
hvor Patienterne ligger næsten som døde, uden
Smertefølelse, med alle vilkaarlige Muskler
slappede, uden Reflekser. Aandedrættet er ofte
snorkende. Naar man ophører med at give K.,
vender Bevidstheden o. s. v. lidt efter lidt
tilbage. Der kan dog gaa lang Tid, før Patienten
vaagner helt, og efter Opvaagningen er der i
Reglen i fl. Timer indtil et Døgn Tunghed i
Hovedet, ofte Hovedpine, Kvalme, Opkastning
(der ogsaa kan indfinde sig under selve
Kloroformeringen). Vedbliver man derimod med at
give K., ophører til sidst Aandedræt og
Hjertevirksomhed, saa at Døden indtræder. —
Foruden Indvirkningen paa Centralnervesystemet
har K. ogsaa Indvirkning paa næsten alle andre
Organer, bl. hvilke særlig kan nævnes Hjerte,
Nyrer og Lever. Disse Organers Celler
forandres sygelig, degenereres, som oftest kun i
ringe Grad og forbigaaende. Men af og til bliver
Forandringerne saa alvorlige og vedholdende,
at det medfører Farer, ja Døden kan indtræde
een ell. fl. Dage efter Bedøvelsen, den saakaldte
sene Kloroformdød, hvis Bet. man først
i de senere Aar ret har faaet Øjnene op for,
men som man rigtignok ogsaa fra fl. Sider
synes tilbøjelig til stærkt at overdrive, ligesom
Farerne ved Kloroformeringen i det hele taget.
Lige fra det, K. først blev anvendt, er der
opstaaet Dødsfald ved dens Anvendelse, de
saakaldte Kloroformdødsfald, og man har
søgt statistisk at paavise disses Hyppighed, men
Angivelserne varierer meget (fra 1 : 1500 til 1 :
5—6000). Kloroformdødsfaldene kan deles i to
Grupper, de nys nævnte sene Tilfælde og dem,
der opstaar under Bedøvelsen. Disse sidste
falder dog atter i to Grupper; nogle Dødsfald
indtræffer under Forløbet af en oftest langvarig
Kloroformbedøvelse, stundom ved, at
Aandedrættet standser, stundom ved Hjertelammelse.
Mange af disse Dødsfald synes dog at kunne
undgaas ved hensigtsmæssig Kloroformering;
og opdages Faren, før Døden er indtraadt, kan
ogsaa mange af disse Patienter atter kaldes til
Live. Den anden Gruppe Dødsfald indtræder
derimod lige ved Bedøvelsens Begyndelse,
ligesom Patienten har indaandet en ubetydelig
Smule K. De lader sig ikke forudse, og Døden
synes at indtræde øjeblikkelig, saa at ingen
Hjælp er mulig; den eneste Forklaring, man
kan give, er, at Vedk. har haft Idiosynkrasi
mod K. Stærkt svækkede, blodfattige Individer
taaler daarligst K., ligeledes Patienter med
alvorlige Hjertesygdomme. Fødende Kvinder
taaler paafaldende godt K. og har næsten
aldrig Hovedpine ell. Kvalme derefter.
Mærkeligt er det, hvor forsk. K. virker paa Dyr;
Hunde og Kaniner f. Eks. taaler daarlig K. og dør
meget let ved Kloroformering.

Ved Kloroformering kan man lade K.
indaande paa forsk. Maade. Hensigtsmæssigst syntes
den saakaldte Esmarch’ske Maske, en lille
Hætte af Staaltraad, der nogenlunde tæt slutter
over Næse og Mund, og paa hvilken er spændt
et Stykke Flonel, hvorpaa K. hældes. Ved aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free