- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faldrør i vedk. Bygnings Kælder udmunder i
en Slags Ovn, i hvilken de faste Ekskrementer
forbrændes, medens Urinen afdampes til
Tørhed. Mere end Kuriositetens Interesse har
dette K. næppe. I Alm. klæber der den store
Ulempe ved K. med Faldrør, at dette gennem
Aabningerne til K. bringer en højst uheldig
Luftforbindelse i Stand mellem de forsk.
Etager i samme Hus og Gruben ell.
Samlebeholderen. Denne Ulempe har man søgt at
afhjælpe ved at forsyne Faldrørets nedre Aabning
og hvert enkelt Klosetafløb med et mek.
Lukke, en Klap e. l. En saadan kan imidlertid ikke
bringes til at lukke lufttæt i længere Tid og
giver desuden Anledning til utilgængelige
Ansamlinger af Ekskrementer. I Byer, der har et
mek. Kloaksystem (se Kloaker), kan en
Samlebeholder under Klosetfaldrøret blive
unødvendig, saaledes f. Eks., naar Liernur’s
Kloaksystem benyttes; og, Luftforbindelsen
mellem Husenes enkelte Etager kan saa efter
Liernur’s Forslag forhindres ved
Anbringelse af Ekskrementlukker (se Vandlaas)
ved hvert K. Saadanne Lukker er
ganske vist i sanitær Henseende noget bedre end
Klapper o. l.; men tiltalende er det dog ikke
at søge de sanitære Vanskeligheder
overvundne paa denne Maade.

Fuldstændig betryggende i sanitær
Henseende er derimod Anvendelsen af de K. med fast
Beholder, der kaldes Vandklosetter. Princippet
i disse, Udskylningen af Klosetbeholderen med
Vand kort Tid efter K.’s Benyttelse, har i
umindelige Tider været anvendt af fl.
orientalske Folkeslag. Ogsaa de gl. Romere benyttede
Vandklosetter; men efter deres Tid gik
Princippet i Glemme i Europa, og om det end
synes, at det paa ny har været anvendt i
Frankrig ved Midten af 18. Aarh., er det dog først,
efter at der 1775 gaves Patent paa et
Vandkloset i England, at dets Brug derfra har
udbrudt sig mere og mere til alle Byer, der har
tilstrækkelig stor Vandforsyning og
hensigtsmæssige Kloakanlæg. Vandklosetter kan uden
Vanskelighed anbringes i en Bygnings forsk.
Etager, fordi de kan sættes i Forbindelse med
et Faldrør, hvis Luft let kan holdes ude fra
dem; og Benyttelsen af de uheldige Gruber
og Samlebeholdere kan undgaas, selv i Byer
uden mek. Kloaksystem, fordi Faldrøret, i
Modsætning til Faldrøret fra et alm. K., kan
sættes i umiddelbar Forbindelse med en godt
konstrueret Kloak, i hvilken Indholdet bevæger
sig, som Vandet i et Vandløb. En saadan Kloak
kan nemlig nok bortlede Ekskrementerne fra
et Vandkloset, da disse bliver stærkt opspædte
med Vand; men den kan ikke bortlede den
grødagtige Masse, der fra alm. faste K. falder
ned gennem et Faldrør. Afspærringen mellem
hvert enkelt Vandkloset og Faldrøret udføres
naturligst og simplest ved en Vandlaas; en
saadan kan man desuden for Sikkerheds Skyld
ogsaa anbringe forneden paa Faldrøret. I
Enkeltheder varierer Konstruktionen af
Vandklosetter meget; man har f. Eks. konstrueret dem
med mek. Lukker, bevægelige Klapper, Skaale
ell. Ventiler; men saadanne er af tidligere
anførte Grunde altid uhensigtsmæssige. Et Par
simple og gode Typer paa Vandklosetter er
paa hosstaaende Tegninger viste i lodret Snit.
Skyllevandet kommer paa K.’s Bagside ind ved
i, strømmer ned i Skaalen s, efter til Dels at
have fulgt dennes øvre ombøjede Rand, og
udskyller Ekskrementerne gennem Vandlaasen v
og Aabningen u til Kloaken ell. Faldrøret. I
den paa Fig. 1 viste Type,
Tragtklosettet, bevirker selve Skaalens Form, at kun faa
faste Ekskrementer hæfter sig til den, hvorfor
Udskylningen ikke kræver meget Vand; i
Typen Fig. 2 (sædvanlig kaldet med det eng.
Navn: Wash-out-K.) undgaas Fastklæben af
Ekskrementerne, fordi de ved Udtømmelsen
falder ned i et lille Vandlag i Skaalen. Selve
Vandklosettet laves sædvanlig af brændt,
glaseret Ler, af Fajance ell. af Porcelæn. Dets
ydre Udstyrelse kan varieres paa mange
Maader; heldigst er det — for Eftersyn og
Renholdelse —, naar Indfatninger af det helt
udelades; Sædet med Aabning kan da hvile
direkte paa K. og bør om et Par Hængsler
kunne klappes op ad Klosetrummets Væg. En
særlig Form har det saakaldte Trugkloset,
der er bestemt til Brug for fl. Personer
samtidig. Dets Beholder, sædvanlig af brændt,
glaseret Ler, har Form af et langagtigt Trug,
saaledes at der over det kan anbringes et Sæde
med fl. Aabninger. Ved dets ene Ende er
foroven Indløb for Skyllevandet, ved dets anden
Ende er anbragt en Vandlaas, adskilt fra
selve Trugets Bund ved en lav Væg, der
bevirker, at der altid kan staa Vand i Truget til
Højde med Væggens Overkant. Tilledningen af
Vand til Vandklosetter kan foregaa paa flere
Maader. 1) Den kan være kontinuerlig. En
saadan Anordning kræver imidlertid saa meget
Vand, at den af den Grund sjælden anvendes.
2) Den kan foregaa med bestemte
Tidsintervaller. Denne Anordning benyttes hyppig ved
Trugklosetter, over hvilke der da anbringes en
Skyllebeholder, i Princippet ganske som de,
der anvendes til Skylning af Kloaker.
Vandstrømmen maa hver Gang være saa kraftig,
at hele Trugets Indhold udskylles og erstattes
med rent Vand. 3) Tilledningen kan endelig
foregaa efter hver Afbenyttelse af K., og denne
Anordning er den alm. ved de sædvanlige
Vandklosetter. Det er imidlertid ikke heldigt
at lade Tilstrømningen foregaa umiddelbart ved
Aabning af en Hane paa Vandværkets
Ledninger (der maa da træffes ganske særlige
Foranstaltninger mod, at Vandet i Ledningerne
forurenes af Luften fra K.), og det sædvanlige er
derfor ogsaa, at Vandværksvandet gennem en
Svømmerhane indledes i en lille Beholder, ofte

Fig. 1. Tragtkloset.
Fig. 1. Tragtkloset.


Fig. 2. Wash-out-Kloset.
Fig. 2. Wash-out-Kloset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free