- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloster - Kloster, Asbjørn - Klosterbygninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kultiveredes den germanske Verden, de var
Middelalderens Avlsgaarde og Landbrugsskoler,
i dem sad Munken og nedskrev, hvad der hændte
ude i den store Verden, ell. ogsaa sad han og
afskrev gl. Haandskrifter; i Klosterkirken
fødtes Kirkemusikken, som svøbte sig om de
Tanker, der havde faaet Ord i Sang i Klostercellen;
i Klosterskolerne opdroges ikke alene de
vordende Munke, men ogsaa udenforstaaende. Fra
Cluniacenserklostrene udgik det store religiøse
Opsving, som affødte Korstogene; fra
Cistercienserklostrene udgik Statsmænd og
Landmænd, og i dem udsprang med den hellige
Bernhard det Væld af kristelig Følelse, som den
kristelige Lyrik længe har levet af; fra
Tiggerklostrene (de tidligere K. kaldtes i Alm.
Herreklostre) dreves en Indremission, tit
snæversynet og fordummende, men fra dem udgik
ogsaa nogle af de mest energiske Forkæmpere
for Renaissancens og Reformationstidens
Frihedsidealer; fra Jesuiterklostrene er der gjort
det samme Arbejde som det, der er gjort fra
alle de andre K. tilsammen, men medens
Klostermurene ellers skilte Munkene fra Verden,
har Jesuitterne revet Murene ned, de udgør en
Hær, der kun holder Hvil i K. mellem Slagene.
K. begyndte at protestere mod Verdenskirken,
de er endte med hos Jesuitterne at blive
Verdenskirkens Fæstninger (se de forsk.
Munkeordener). — I de rom.-kat. Lande har man
siden Midten af 18. Aarh. søgt at indskrænke
Klostrenes Tal, og man har prøvet paa helt at
ophæve dem, men det har vist sig, at man ikke
har kunnet undvære dem. — De protestantiske
Stater ophævede paa Reformationstiden K.,
Klostergodset gik enten i Statskassen ell.
brugtes til Oprettelse af Skoler, til Hospitaler, til
Præbender for ansete Gejstlige, kun nogle af
Nonneklostrene blev ved at bestaa, for at
Adelens ugifte Døtre i dem kunde finde en
standsmæssig Forsørgelse. (Litt.: A. Harnack,
»Das Münchthum, seine Ideale und seine
Geschichte« [6. Opl., Giessen 1903]; Max
Heimbucher
, »Die Orden und Kongregationen der
kath. Kirche«, I—III [2. Udg.. Paderborn
1907—08]; Moltesen, »Det kristne Munkevæsen,
dets Oprindelse og første Udvikling« [1901]; F.
Pijper
, »De Kloosters« [s. Gravenhage 1916];
Daugaard, »Om de danske Klostre i
Middelalderen« [1830], forældet, men det eneste samlede
Arbejde; i Trap, »Beskrivelse af Kongeriget
Danmark« findes gode Bidrag til dansk
Klosterhistorie; Chr. Lange, »De norske K.’s
Historie« [2. Udg. 1856]; Leinberg, »De finska
Klostrenes historia« [1890]; Silfverstolpe,
»De svenska Klostren före Klostret i Vadstena«
[»Sv. Hist. Tidsskr.« 1902] og T. Höjer,
»Studier i Vadstena Kloster og Birgittinerordens
Historia« [1905]).
L. M.

Kloster, Asbjørn, norsk Afholdsagitator,
f. 21. Decbr 1823 paa Gaarden Bukneberg i
Rogaland Fylke, d. i Stavanger 18. Jan. 1876. Sit
Navn fik han efter Utstein Kloster, hvor
Forældrene 1826 overtog et Lodbrug; af Opdragelse
fik han i Barndommen væsentlig kun den, han
selv kunde erhverve, medens han vogtede
Faderens Faar, men med Begavelsens Lærelyst og
en medfødt sejg Energi kom han langt ad denne
Vej og blev en forholdsvis kundskabsrig Mand.
Som Butikssvend i Stavanger lærte han sig bl.
a. paa egen Haand Engelsk, hvilket gjorde, at
nogle Engelskmænd blev opmærksomme paa
ham og 1847 tog ham over til England. Her
tilbragte han et Par Aar og gjorde herunder
Bekendtskab med Afholdsbevægeisen, der i ham
fandt en begejstret Tilhænger. Han bosatte sig
i Stavanger og virkede her adskillige Aar som
Privatlærer, før han formaaede at udforme og
vinde Øre for sit Program. Først ved Juletid
1859 kunde han her stifte Landets første
Totalafholdsforening, og omtr. samtidig begyndte
Udgivelsen af det lille Maanedsskrift
»Afholdsbladet«. Dette blev imidlertid snart udvidet, og
ved Nytaar 1861 overflyttede han det til Kria,
hvor han Marts 1862 grundlagde Byens første
Totalistforening. Aaret efter vendte han
imidlertid atter tilbage til Stavanger. Efterhaanden
udstrakte han sin Virksomhed, ikke blot til hele
Norge, men ogsaa til Danmark, Island og
Færøerne. Foruden som Taler og Foredragsholder
udfoldede han en frugtbar journalistisk
Virksomhed i sit Blad »Menneskevennen«, hvis 16
ældste Aargange (1861—76) han redigerede og
for den største Del selv skrev. For
Afholdssagens Vækst i Norge blev K.’s Agitation af stor
Bet.: hans stærke Personlighed og alvorlige,
af en dyb religiøs Overbevisning baarne
Forkyndelse vandt hurtig og let Tilhængere for
hans Sag.
(K. V. H.). Wt. K.

Klosterbygninger. De kat. Klostre bestaar,
hvor det klaustrale Princip gør sig gældende,
i Reglen af et større ell. mindre Antal Huse,
hovedsagelig samlede inden for en Ringmur.
Den egl. Klausur, hvor Munkene ell. Nonnerne
har deres Hovedopholdssted, er en oftest
firfløjet Bygning, som i Midten indeslutter en
firkantet Plads, Frater- ell. Søsterhaven. De fire
Fløje ligger mod de fire Verdenshjørner; den
nordl. ell. sydl. Fløj udgøres af Klosterkirken;
i de tre andre, ofte 2 Stokværk høje Fløje
findes Konvent- ell. Kapitelsalen, hvor
Munkene ell. Nonnerne samles for at drøfte
Klosterets Anliggrnder m. m., fremdeles den
fælles Spisesal (Refektoriet), Sovesalen
(Dormitoriet), Munkenes ell. Nonnernes
Celler, Køkkenet o. s. v. Konventsalen og
Refektoriet er de største og smukkest udstyrede
Rum; begge plejer at ligge i underste Stokværk,
førstnævnte i den østl. Fløj, nærmest Kirken.
Cellerne har hyppigst deres Plads i 2.
Stokværk. Langs Indsiden af Fløjene løber i
underste Stokværk en Buegang, Korsgangen ell.
Klostergangen kaldet, der aabner sig med
Arkader ud mod Haven; ved denne Gang sættes
Rummene i Klosteret i Forbindelse med
hverandre, og fra den fører Døraabninger ind til
Kirken.

Denne Hovedindretning af den egl. Klausur
har holdt sig saa godt som uforandret lige fra
den ældste Middelalder til den nyere Tid, og
den er i de store Hovedtræk ens for de forsk.
Munkeordener. Ved Birgittinerklostrene, som
husede baade Munke og Nonner, er der
Bygninger baade paa den ene og den anden Side
af Kirken for Munke og Nonner. Udstyrelsen af
de enkelte Rum samt Klosterkirkens Grundplan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free