Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klourt - Klov - Klovdyr ell. parret-taaede Hovdyr - Klove - Klovn - Klovsyge - Klub
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klourt, se Sværtevæld.
Klov er Betegnelsen for den Hornkapsel,
som omgiver det yderste Led paa hver enkelt
Taa hos de parret-taaede Hovdyr. I det
væsentlige er K. bygget som Hoven. Dog maa
bemærkes, at Hornsaalen er forholdsvis meget lidt
udviklet, idet den indskrænker sig til en smal
Stribe inden for Klovranden, medens det Parti,
der svarer til Straalen i Hoven, danner næsten
hele Underfladen af K. og derfor ogsaa i Alm.
betegnes som »Saalen«. Ogsaa i ydre Form
afviger K. fra Hoven. Medens denne nemlig er
mere ell. mindre kredsrund, er den Side, som
K. paa Stortæerne vender mod hinanden (mod
Midtplanen i Foden), flad. Tilsammen danner
K. paa Stortæerne altsaa ligesom en
kløvet Hov, hvad Navnet jo ogsaa antyder.
(G. S.). F. N.
Klovdyr ell. parret-taaede Hovdyr
(Artiodactyla, Bisulca) kaldes de Hovdyr, hvor
Fodens Symmetriakse gaar mellem 3. og 4. Taa,
saaledes f. Eks. hos Køer, Geder og Hjorte.
1. Taa mangler altid; 3. og 4. Taa er hos
saadanne typiske K. stærkest udviklede og bærer
trekantede Hove, hvorpaa Foden træder,
medens derimod 2. og 5. Taa er smaa og kaldes
Bitæer; disse sidder bag paa Foden og naar
ikke Jorden under Gang paa fast Grund.
Navnet K. er for saa vidt ikke heldigt, som ikke
alle her henhørende Dyr bærer typiske Klove;
saaledes har de til Svinegruppen hørende
Flodheste fire omtr. ens store Hove, siddende i
Krans paa Fodens Forside. Se i øvrigt
Hovdyr.
R. Hg.
Klove (Halsklove), kløftet Træ, der lægges
om Halsen paa Kvæg for at binde det fast til
Brasen (heraf: klovbunden). K. benyttes i St f.
de sædvanlige Kobindsler og ses f. Eks. alm.
paa Bornholm.
H. G.
Klovn, eng. clown (Ord af germansk
Stamme, findes i forsk. Former i Islandsk, Frisisk,
Nedertysk, Svensk m. m.), opr. en spottende
Benævnelse: Bondeknold, Klodrian; dernæst om
en komisk Teaterfigur i ældre eng. Stykker.
Der optræder saadanne K. i Farcerne, men
ogsaa i det finere Lystspil og som Bipersoner i
Tragedien, som Repræsentanter for drøj
Lystighed, parret med Enfoldighed. Saaledes er der
en Clown uden Navn i Shakespeare’s Twelfth
Night, medens Lancelot Gobbo i The Merchant
of Venice, Costard i Love’s Labour lost,
Touchstone i As you like it ogsaa har denne
Betegnelse, ligesom de to Graverkarle i »Hamlet«
kaldes Two Clowns. Lembcke’s danske Overs.
gengiver Ordet ved »Nar«, men Kong Lear’s
melankolsk humoristiske Hofnar hedder i
Originalen Fool. Siden er K. blevet en typisk Fig.
i de eng. Julepantomimer, og er det endnu,
med melet Ansigt, struttende rød Paryk og
meget vide Bukser; og i den Skikkelse
præsenterer ligeledes i Alm. de K. sig, hvis
gymnastiske Narrestreger udgør en fast Bestanddel
af Beriderforestillingerne Verden over.
E. G.
Klovsyge, se Mund- og Klovsyge.
Klub, sluttet Selskab af Mennesker, som har
forenet sig for et ell. andet Formaals Skyld,
selskabeligt, litterært, politisk e. l., og hvis
Udgifter bestrides ved Bidrag ell. Kontingent,
som udredes af Medlemmerne efter vedtagne
Regler og Bestemmelser. Oprindelsen til Ordet
K. er uvis. I Engelsk har man et Ord club,
»Knippel«, »Kølle«, men det har næppe noget
med K. at gøre. Nogle (saaledes W. Skeat) har
ment, at K. kunde være beslægtet med det
nordiske »Klump«, som ogsaa findes i
Gammelengelsk; andre har villet søge Oprindelsen i
angelsachsiske Ord. K. har sit Hjemland i
England, hvilket er meget naturligt, da
Almenaanden her var udviklet tidligere end
andensteds, og da der her fandtes en udstrakt
Forsamlingsfrihed. De første K. dannede sig i
London; de holdt deres Sammenkomster i
Restaurationer (taverns) o. l. En af de ældste var
Bread Street ell. Friday Street K., stiftet af
Sir Walther Raleigh. Mødestedet var
Mermaid-Tavern. Her kom Shakespeare, Beaumont,
Fletcher o. a. lidt yngre var en K. i Devil-Tavern,
der siges at være stiftet af Ben Jonson.
Addison skildrede i Spectator i en interessant Artikel
Klublivet i London, saaledes som det var i de
første Tider af 18. Aarh. 1764 stiftedes Literary
Club af Sir Joshua Reynolds og Sam Johnson.
Denne K. havde ikke som, de fleste K. nogen
egen Klubbygning. Siden kom fl. andre K. til,
af hvilke nogle endnu er i Kraft. Efterhaanden
fik mange K. egne Bygninger. I de andre større
Byer i England, Skotland og Irland dannedes
der efterhaanden K. med K. i London som
Mønster. Snart kom ogsaa Fastlandet med, især
Frankrig. Den første K. grundedes i Paris 1782,
helt i eng. Mønster; 1785 kom, Club des
Américains, snart efter Club des Arcades, Club des
Étrangers o. fl. Men de havde næsten alle en
politisk Karakter og blev Hjemsteder for
revolutionære Retninger, hvad der vakte
Regeringens Opmærksomhed. Følgen blev, at K.
forbødes 1787 af Politiet. Næsten helt paa samme
Maade gik det i Italien, Spanien og Tyskland,
hvor der grundedes K. omtr. samtidig med i
Frankrig, og hvor de ogsaa fik en politisk
Karakter. I Tyskland forbødes K. 1793 ved en
Rigslov, der 1832 udvidedes af Forbundsdagen
til et Forbud imod alle Foreninger og
Forsamlinger af politisk Karakter. Ved Revolutionen
ophævedes Forbudet imod K. i Frankrig, og de
blomstrede her hurtig op, fremfor alle de
politiske. Mest Indflydelse fik Club des Feuillants,
Club des Cordeliers og »Jakobinerklubben«. Ved
Restaurationen 1815 forbødes K. atter; de
afløstes af hemmelige Selskaber. 1830 efter
Julirevolutionen ophævedes Forbudet, og K.
fremstod atter i Mængde; men der kom snart ny
Forbud. Noget lgn. gik det i andre europæiske
Lande. Kun i England havde K. en rolig
Tilværelse uden Forstyrrelser. Antallet af de
større K. i London er omtr. 100. Mange af dem
findes i Gaden Pall-Mall og tilstødende Gader, i
Nærheden af St James Park. Bygningerne er
som oftest meget smagfulde og storartede. Det
indvendige er udstyret yderst komfortabelt.
Der er mange Værelser, Læse-, Røge-,
Spisesale og Værelser, hvori der modtages Fremmede,
som ikke tilhører K. Fl. K. har store
Biblioteker, Athenæum, den mest ansete litterære K.,
har 50000 Bd. I de Fortegnelser over Lorder
(Peerage), Baronetter o. a., der aarlig udgives,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
