Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 172 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klumpfod - Klumpke-Roberts, Dorothea - Klumpkeske Lammelse - Klumpp, Friedrich Wilhelm - Klumpplantning - Klundert - Klunker - Klup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. kan være medfødt ell. erhvervet senere i
livet, i Reglen dog i Barnealderen. Den
medfødte skyldes abnorme Forhold under
Udviklingen i Fosterlivet, i sjældne Tilfælde en
medfødt Rygmarvslidelse. Den erhvervede K.
skyldes næsten altid en Lammelse af fl. ell. færre
af de Muskler, som bevæger Foden.

Misdannelsen er meget vansirende og virker
stærkt forstyrrende paa Gangen, den bør
derfor altid
behandles. Naar
Behandlingen
gennemføres i
Barnealderen,
kan Fodens
forkerte
Stilling helt eller
næsten helt
udrettes, og
Gangen blive
ganske naturlig.
Dette gælder
den medfødte
Klumpfod.
Hvor K.
derimod skyldes
Muskellamhed,
kan den
forkerte Stilling vel
ogsaa udrettes, men den har stor Tilbøjelighed til
atter at gendanne sig, hvis dette ikke
modvirkes ved særlige Operationer ell. ved fortsat
Brug af Bandager. Hvis Behandlingen af K.
opsættes, til Patienten er voksen, vil en Udretning
af Misdannelsen frembyde store Vanskeligheder
og vil ofte mislykkes, og i mange af disse
Tilfælde vil det blive nødvendigt at amputere
Foden. — Oldtiden tillægger Smedekunstens Gud
Hefaistos (Vulkan) K.; af berømte Mænd
vides det, at Byron havde K.
V. Sch.

Alm. Hestefod.

Udhulet Hestefod.

Klumpfod (Middel grad).

Klumpfod (høj Grad).

Klumpke-Roberts [’k£am(p)k_i-’råbəts],
Dorothea, amerik. Astronom, f. 9. Aug. 1861 i
San Francisko, blev efter at have studeret i
Göttingen, Lausanne og Paris, hvor hun 1893
tog Doktorgraden med sit Arbejde:
Contributions à l’étude des anneaux de Saturne, 1886
ansat ved Observatoriet i Paris, hvor hun
observerede Planeter og Kometer og 1892 blev
Bestyrer af Bureauet for Udmaaling af de
fotografiske Stjernekort og i Forbindelse hermed
den fotografiske Stjernekatalog. 1901 blev hun
gift med Isaac Roberts (s. d.). I Fagtidsskrifter
har K. publiceret Observationer af Planeter og
Kometer og er for Tiden beskæftiget med at
udgive sin Mands efterladte Fotografier af
Stjernehobe og Stjernetaager.
J. Fr. S.

Klumpkeske Lammelse [’k£am(p)k_i-] er
en Lammelse, der skyldes Lidelse af de
nederste Nervegrene fra Rygmarvens Halsparti. Den
viser sig ved, at der samtidig optræder
Lammelse og Følelsesløshed af visse Partier af
Haanden og tillige Forsnævring af Pupillen,
Indsynkning af Øjet og let Hængen af
Øjelaaget paa samme Side.
K. H. K.

Klumpp [klomp], Friedrich Wilhelm,
tysk Skolemand (1790—1868), studerede Teologi
ved Univ. i Tübingen. Under Trykket af
Napoleon’s Herredømme lagde han Planen til at
danne en schwabisk Koloni paa en ell. anden
af Sydhavsøerne og lærte i den Anledning
Snedkerhaandværket samt læste ivrig Pestalozzi’s,
Salzmann’s og Guthsmuth’s Skr. Da
Udvandringsplanerne imidlertid maatte opgives, gik
han ind i den praktiske Skolegerning og
arbejdede med Instituttet i Schnepfenthal som
Forbillede paa at hævde Realfagenes
Ligeberettigelse med de klassiske Sprog. Han slog djærve
Slag i Kampen mellem den
klassisk-humanistiske og den moderne-realistiske Retning inden
for den lærde Skole. 1821 blev K. Prof. ved
Gymnasiet i Stuttgart, hvor han efter
Guthsmuth’s Anvisning indførte Gymnastik. 10 Aar
senere fik han af Regeringen stillet Slottet
Stetten til Disposition for der at indrette en
Opdragelsesanstalt efter sine egne Planer; men
under dette Arbejde nærmede han sig mere og
mere til den traditionelle Skoleordning. Af
hans Skr kan nævnes: »Die gelehrten Schulen,
nach den Grundsätzen des wahren
Humanismus und der Anforderungen der Zeit« (2 Bd,
1829—30) og »Über die Errichtung von
Realschulen« (1836). — Som Medlem af
Overskolestyrelsen arbejdede han for at faa Gymnastik
optaget som tvungent Fag i alle Skoler, ligesom
han fik oprettet en Uddannelsesanstalt for
Gymnastiklærere. K. udgav 1847 3. Udg. af
Guthsmuth’s »Gymnastik für die Jugend«.
(Fr. Th.). H. A. S.

Klumpplantning kaldes den
Fremgangsmaade, ved hvilken Træplanter optages og igen
nedsættes med saa meget som muligt af den
Jord, der omgiver Rødderne; K. er meget
kostbar og kun for smaa Planters Vedk.
tilstrækkelig sikker.
C. V. P.

Klundert [’k£ønd_ərt], By i den
nederlandske Prov. Nordbrabant, 2 km S. f. Hollandsch
Diep, SSV. f. Dordrecht, har (1909) 2000 Indb.,
der for største Delen lever af Agerdyrkning.
Marts 1793 blev K. indtaget af Franskmændene
efter et overordentlig heltemodigt Forsvar
under Baron Kropff.
G. Ht.

Klunker, 1) Benævnelse for en Slags meget
simple Blaargarns Lærreder, der især benyttes
til Gulvklude og grove Viskestykker. 2)
Benævnelse for en Slags Possementmagerarbejder,
kuglerunde Frynser, der især benyttes til
Borter om Gardiner og Portierer.
K. M.

Klup, Værktøj til at skære Skruer med. K.
bestaar, som Fig. viser, af 2 Hoveddele: et
Vindejern, som under Arbejdet fattes med
Hænderne og drejes rundt, og Bakkerne
ell. Snitbakkerne, som sættes ind i Vindejernet
og skærer Skruesnittet paa Bolten. Til samme
Vindejern hører fl. Sæt Snitbakker. Bolten
spændes lodret ind i Skruestikken. K. sættes
vandret paa med passende Tilspænding af
Bakkerne og drejes rundt; efter den første Spaans
Aftagning spændes oftest efter, og een ell. fl.
Spaaner aftages, saa at man til Slutn. faar fuldt
»Gevind«. Under Arbejdet smøres rigeligt. De
alm. Bakker med Tilspænding har den
principielle Fejl at begynde paa for stor en
Diameter og den praktiske Mangel, at Skruens
Form i ikke uvæsentlig Grad afhænger af
Arbejderen. I den senere Tid er amer.
Snitbakker derfor alm.; de kan betegnes som en
Møtrik med Udtagninger parallelt med Aksen for
at give Plads til Spaanen og med konisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>