Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til 50 Dage (5°). Naar Yngelen stiller sig opret
i Klækkebakkerne, er Tidspunktet kommet, da
Udsætningen egl. bør finde St., men oftest lader
man Yngelen gaa i længere Tid, bl. a. fordi den
i det forholdsvis varme Klækkevand er klækket
saa tidligt, at der endnu er sparsomt med
Naturnæring for den ude i Dammene (i de frie
Vande er der derimod vistnok Næring Aaret
rundt, saa Udsætningen her bør næppe
opsættes). Ofte ser man, at Yngelen holdes i
Klækkebakkerne endog efter, at hele Blommesækken
er svundet; det er meget uheldigt. Fodring af
Yngelen i Klækkehuset bruges næppe hos os (se
i øvrigt Ørredavl). Udsætningen foregaar
hos os simpelthen ved, at Yngelen anbringes i
Transportspande og bæres ell. køres til
Udsætningsstedet, hvor den, efter at man ved gradvis
Blanding af Vandet har sikret sig mod, for
pludselige Temperatur for andringer, fordeles ved
Udhældning. Vi anvender ikke den højere
udviklede Transportteknik for Fiskeyngel, som
bruges f. Eks. i de forenede Stater, hvor det
Offentlige i stor Maalestok varetager
Besætningen af de frie Vande. Derimod foregaar der hos
os en livlig Forsendelse af Øjenæg, dels mellem
Klækkeanstalterne indbyrdes, dels fra visse af
disse til Udlandet, navnlig Tyskland; man
bruger et Antal med Lærred overspændte
Trærammer, der anbringes den ene oven paa den anden;
Rammernes Højde er netop saadan, at Æggene
kan ligge paa Lærredet uden at blive trykkede;
oven paa den øverste Bamme sættes en isfyldt
Kasse, det hele snøres sammen og pakkes,
isoleret med Træuld e. l., i en Kasse.
Efter andre Principper maa de klæbende Æg
behandles. Selve Befrugtningen foretages paa
lignende Maade som omtalt, men Æggene vilde
klæbe sammen og gaa til Grunde i
Klækkebakker, som de beskrevne. Man kan uskadeliggøre
Klæbeevnen f. Eks. ved Behandling med Ler,
men Metoden synes ikke at have større Bet.
Eller man kan lade Æggene klæbe sig fast til
f. Eks. Enebær- ell. Granris og udlægge Grenene
paa beskyttede St. (i Vidiekurve ell. flydende,
gennemhullede Kasser); saaledes bruges det
ofte for Gedde- og Sandartrogn. Eller man kan
hindire Æggene i at klæbe sammen ved at holde
dem i stadig Bevægelse; de anbringes da efter
Befrugtningen i høje Beholdere af Glas (Mc
Donalds Flasker) ell. Blik, i hvilke en
Vandstrøm ledes ind forneden og afpasses saaledes,
at Æggene holdes hvirvlende. Hvor unaturlig
end en saadan Klækkemaade er, kan den dog
give gode Resultater, og den anvendes i stor
Udstrækning, hos os navnlig til Gedderogn, i
Udlandet særlig til Rogn af Helt (Fig. 7).
Ogsaa andre Klækkemaader end de nævnte
kan anvendes. Navnlig til mindre Brug er
saakaldte kaliforniske Klækketrug gode; de
er indrettede som et Klækkebord med kun
een Klækkebakke i og er lavede af Blik. Ved
de saakaldte Langstrømsapparater
strømmer Vandet hen over (ikke op under)
Æggene. Særlig god og kraftig Ørredyngel
faas ved Klækning i Grus, hvorved
de naturlige Forhold efterlignes, men
Grusklækningen egner sig desværre ogsaa kun for
den mindre Drift. Ved særlig værdifulde
Klækninger (Stør) har man prøvet at arbejde med
sterilt Klækkevand, der iltes ved
Luftgennemblæsning. Ørredæg kan endog klækkes uden at
ligge i Vand; de kan saaledes anbringes i et
Fugtigluftsapparat (et lukket Skab
med Hylder belagt med Plader af presset Mos,
der holdes fugtige ved Overbrusning af og til);
men før Yngelen kommer frem, maa Æggene jo
i Vand.
Ofte kan et heldigt Resultat opnaas ved en
Forbedring af Fiskenes Legepladser i de frie
Vande. Indretning af Banker af Smaasten til
Legeørrederne i grusfattige Vandløb,
Sammenhobning af Grantoppe til Legeplads for Skaller
o. a. Fisk i grødefattige Søer, Anbringelse af
»Geddegaarde«, d. v. s. Indhegninger af flettet
Ris, i hvilke Legegedderne (ell. den befrugtede
Rogn) sættes ind, og hvor Yngelen er beskyttet
mod andre Fisk, indtil den selv søger ud
gennem Fletværket — slige Foranstaltninger kan,
anvendt med Forstaaelse, ofte paa en billig
Maade erstatte kunstig Klækning ell. Indkøb af
Yngel.
Navnlig ved de Ægsorter, der er Genstand
for alm. Handel, er det af Bet. at kunne
bedømme Antallet med nogenlunde Nøjagtighed. Man
kan sædvanlig nøjes med, at maale Rognen i et
inddelt Cylinderglas og saa eftertælle et vist
Rumfang. Nøjagtig og hurtig Tælling af
Ørredarternes Rogn kan foretages med en
Brandstetters Tælleplade, en Ebonitplade med 200
Fordybninger, hver til sit Æg. Af Lakseæg gaar
der 5—7000 paa en Liter, af Regnbueørred
9—12000, af Kildeørred 10—12000, af Havørred
6—8000 og af Bækørred 7—10000; nylig
afstrøget Rogn fylder dog lidt mindre; af Geddeæg
gaar der 40—45000 Stkr. paa en l.
For Tiden er den danske Klækkevirksomhed
 |
| Fig. 7 Heltklækning. (Efter Titcomb). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
