Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knesebeck, Karl Friedrich, Baron v. d. - Kniaziewicz, Karl - Kniaźnin, Franciszek Dyonizy - knibe - Kniber - Knibtang - Kničanin, Stephan Petrovitsch - Knidia - Knidos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ridende Felt jægerkorps og 1825 til »General der
Infanterie«. Ved Gneisenau’s Død fik han
Befalingen over det ved den russ. Grænse
opstillede Observationskorps.
Generalfeltmarskalstitelen fik K. ved sin Afskedigelse 1847. Han udgav
et mindre Skr, »Erläuterung meiner Sendung
1812 mach Rusland«, i hvilket han med Urette
tillægger sig Udarbejdelsen af den russ.
Felttogsplan 1812. K. har ogsaa forsøgt sig som
Digter i »Lob des Krieges« (1805), der i sin Tid
fremkaldte stor Begejstring. Til Datidens
fremragende Mænd, Stein, Blücher, Scharnhorst,
Gneisenau og Clausewitz, stod K. ikke i noget
godt Forhold.
(B. P. B.). O. M.
Kniaziewicz [knja’zjævit∫], Karl, polsk
General, f. 4. Maj 1762 i Kurland, d. 9. Maj
1842 i Paris. Han traadte ind i Hæren 1778,
udmærkede sig under Felttoget 1792, særlig i
Slaget ved Dubienka, og forfremmedes efter
Kampene ved Chelm og Golkow 1794 til Oberst.
Under Varszava’s Belejring blev han
Generalmajor og kæmpede med megen Tapperhed i
det ulykkelige Slag ved Maciejowice, hvor han
faldt i russ. Fangenskab. Senere førte han
under Bonaparte Kommando i Kirkestaten og i
Neapel og bidrog i Spidsen for en polsk Legion
paa 6000 Mand væsentlig til Sejren ved
Hohenlinden. Efter Freden i Luneville trak han sig
tilbage til Privatlivet indtil 1812, da han fik
Kommandoen over en Division i Poniatowski’s
Korps. Han udmærkede sig særlig i Slaget ved
Moskva samt i Kampene ved Tscherikowe og
Yoronovo. Ved Overgangen over Beresina
saaredes han, hvorfor han af Helbredshensyn
forlod Hæren og begav sig til Galizien. 1814
bosatte han sig i Dresden, hvor han viste Kunsten
og Videnskaben megen Interesse. Da de polske
Sammensvorne 1822 uden hans Vidende havde
udnævnt ham til deres Overhoved, fængsledes
han i Fæstningen Königstein, hvorfra han først
1826 vendte tilbage til Dresden. Ved Udbruddet
af den polske Opstand 1830 gik K. til Paris for
at søge Frankrig’s Bistand, ved hvilken
Lejlighed han tog fast Ophold i Paris.
(B. P. B.). O. M.
Kniaźnin [rknja3nin], Franciszek
Dyonizy, polsk Digter (1750—1807), var af
hviderussisk Adelsslægt, men Katolik; han
blev opdraget af Jesuitter og kom siden
i Tjeneste som Sekretær hos Fyrst Adam
Czartoryski, der holdt sit Mæcenhof i
Putawy. Efter Tidens Skik blev han en Art
Hofsanger for denne Slægt, hvis
Evnerigdom og Fædrelandssind han beundrede. Langt
uafhængigere af fr. Aand end sine Samtidige
besang K. i klassisk Stil den landlige Idyl,
skrev ogsaa Dramaer og Operatekster, f. Eks.
»Cyganie« (»Zigøjnerne«). Hans Kærlighed til
Oldtidens Friheds- og Æresbegreber har givet
sig Udtryk i Tragedien »Matka spartanka«
(»Den spartanske Moder«). Polens Undergang,
der indtraf i hans modne Alder, formørkede
hans Forstand, og i sine sidste 11 Aar var han
sindssyg. — Hans samlede Værker, udg. af F.
Dmochowski, udk. i Warszawa i 7 Bd 1828—29.
(A. M. B.). H. C-e.
knibe (Søv.). bruges i forsk. Forbindelser:
»K. tæt til Vinden«: med et Sejlskib at holde
saa tæt op mod Vindens Retning som muligt
med Bibehold af fulde Sejl og uden af tabe for
meget i Farten. K. til for Kæden er at lukke for
en Kædestopper, saa Kæden ikke kan bevæge
sig.
C. B-h.
Kniber (Søv.) benyttes til en kortvarig
Sammensurring af et Tov med et andet Tov ell. et
Rundholt. Den bestaar af en Kabelgarns Strop,
der lægges rundt om de Dele, der skal
sammensurres, og en Drejer (et kort rundt Stykke
Træ), der stikkes gennem Bugterne paa
Stroppen. Ved at dreje paa Drejeren frembringes
Sammensurringen. K. paa Rorpinden anvendes
til at holde denne fast, naar den anbringes ved,
at dens! ene Ende stikkes ind gennem et Hul i
Rorkoppen. Den bestaar af to Jernskinner, de
bageste Ender gaar rundt om Koppen, paa
hvis Bagside de er forenede med et Spænde, de
forreste Ender er boltede til Rorpinden.
C. B-h.
Knibtang, Tang, hvis Kæber er krumme og
viser mod hinanden med Æggen. K. anvendes
til at trække Søm ud, til at overklippe Traad
o. l. Tangen er da ofte mindre og har særlig
skarpe Ægge og benævnes Bidtang.
F. W.
Kničanin [’knit∫anin], Stephan
Petrovitsch, serb. General, f. 1808 i Knič i Serbien,
d. 26. Maj 1855 i Belgrad. Opr. var K. Købmand,
men tildrog sig snart Opmærksomhed, kom til
at høre til Fyrst Milosch’s Omgivelser og
udnævntes til Brigadekaptajn 1835 og Kredschef
1839. Ved Fyrstens Tilbagetræden mistede K.
sin Indflydelse og landsforvistes under Fyrst
Michael 1840. Han begav sig til Widdin, kaldtes
imidlertid 2 Aar efter tilbage af Fyrst Alexander
og udnævntes til Senator. Med Fyrstens
Tilladelse ilede han 1848 i Spidsen for en Friskare
de østerr. Serber til Hjælp mod Ungarerne og
udnævntes til Nationaloberst. Vel hævdede han
sig tappert i sin Lejr paa Titler-Plateauet, men
blev efter fl. uheldige Fægtninger af Kiss
tvungen til Tilbagetog over Theiss. Efter
Regeringens Befaling vendte K. tilbage allerede i Febr.
1849, fik 1852 Titel af General og blev igen
Senator. I Slutn. af 1854 udnævntes han af
Fyrst Alexander til Konseilspræsident og
Krigsminister.
(B. P. B.). O. M.
Knidia, »den knidiske«, Tilnavn til Afrodite,
efter Byen Knidos, der var et af Hovedstederne
for hendes Dyrkelse (jfr. 1. Bd, S. 271 og
»Kunstmus. Aarsskr. VI« [1920], S. 1—40).
C. B.
Knidos (Gnidos), en af de doriske
Hovedbyer i Lilleasien; den laa ved Forbjerget
Triopion i Karien, delvis paa Fastlandet, delvis paa
en lille Ø; de to Bydele var forbundne ved en
Dæmning. K. var i Oldtiden en velstaaende og
ikke ubetydelig By; den var et af Hovedstederne
for Afrodite’s Dyrkelse, og det af Praxiteles
udførte Tempelbillede, den knidiske
Afrodite, var berømt over hele den gr. Verden;
ogsaa Kunstnere som Bryaxis og Skopas vides
at have arbejdet for Knidierne. I Byen fejredes
fremdeles en Fest for den triopiske Apollon.
Ktesias, der blev Livlæge hos den pers. Konge
Artaxerxes Mnemon, og Historieskriveren
Eudoxos var fødte i K.; nær Byen vandt Konon
394 f. Kr. sin store Sejr over den forenede
spartansk-fønikiske Flaade. Paa Byens Plads findes
betydelige Ruiner, navnlig af Templer og Teatre.
Enkelte Udgravninger, især af to Templer for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
