Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knight, Charles - Knight, John Prescott - Knights of Labor - Knille, Otto - kniple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortsattes til 1827. Efter at have udg. nogle
Skuespil samt et Maanedsblad, The Plain
Englishman, der skulde modarbejde daarlig Litt., rejste
han 1823 til London, hvor han begyndte et
Tidsskrift: Knight’s Quarterly Magazine, der
havde mange betydelige Medarbejdere, bl. a.
Macaulay. Sit Ønske om at arbejde for god Litt.
fik han opfyldt, da han 1827 blev opsynshavende
over de Værker, som blev udgivne af Selskabet
for Udbredelse af nyttige Kundskaber. Hans
øvrige Arbejder gik alle i samme Retning. Han
udgav Library of Entertaining Knowledge og
begyndte 1832 sit Penny Magazine, der
fortsattes til 1845. Samtidig paabegyndte han en Penny
Cyclopædia, der blev et Værk paa 30 Bd og
først sluttedes 1858. Af hans mange forsk.
Værker skal endnu nævnes: The Pictorial Bible
(1838), London (1841—44), The Pictorial
Shakespeare, en illustreret Udgave med Kommentar,
ledsaget af en udførlig Biografi (1839—43),
Studies of Shakespeare (1849), Popular history of
England (1856—62), samt en Autobiografi:
Passages of a working life (1863—65). (Litt.:
Alice Clowes, »Charles K.« [Lond. 1893]).
(T. L.). I. O.
Knight [na^it], John Prescott, engelsk
Maler, f. 1803 i Stafford, d. i London 26. Marts
1881. K. gik først i Købmandslære, studerede
derefter paa Akademiet, blev Elev af G. Clint
og begyndte at udstille i 1820’erne, mest
Portrætter, Mariner og Landskaber m. v., i alt
udstillede han henved 300 Arbejder. Han blev 1844
Medlem af Royal Academy, var dets Sekretær
en lang Aarrække, 1849—60 Prof. i
Perspektivlære. K. blev især populær ved
»Waterloo-Banketten«, som erhvervedes af Hertugen af
Wellington, og ved sine dygtige Portrætter:
Walter Scott, Faderen E. K., Glover etc. Andre
Værker: »De forskrækkede Smuglere«, »John
Khox’s Prædiken« (udstillet 1855 i Paris),
»Whistparti« etc.
A. Hk.
Knights of Labor [’na^its-əv-leiba] ell.
»Arbejdets Riddere« er Navnet paa et
ejendommeligt, fra Beg. af hemmeligt, Forbund af amer.
Arbejdere i de forsk. Erhverv. Det er hverken
et Forbund af rene Fagforeninger ell., da det
samler Medlemmer med forsk. Anskuelser, en
rent politisk Organisation; fra Fagforeningerne
adskiller det sig ved at optage Arbejdere fra
alle Fag, saavel Storindustri som Haandværk,
Handel, Landbrug og Transportvirksomhed, ja
endog Personer, der slet ikke er Arbejdere.
Ordenens Program er ofte undergaaet
Forandringer, efter som ny Spørgsmaal er komne
frem i det politiske Liv. Det gaar først og
fremmest ud paa en Forbedring i Arbejdsvilkaarene
ved et forbedret Lønsystem, Forkortelse af
Arbejdstiden, Udvikling af Produktions- og
Forbrugsforeninger, Forholdsregler til Bedste for
Arbejdernes Sundhed og Sikkerhed, Forbud
mod Børnearbejde, Lighed i Løn for begge
Køn for samme Arbejde; men dernæst er der
fremført mange andre Formaal af mere
omfattende politisk ell. social Art.
Ordenen dannedes 1869 af U. S. Stevens, der
var Skrædder, og 6 Fagfæller i Philadelphia.
Saa længe den var hemmelig, udviklede den
sig kun svagt, og ved Kriser mistede den ogsaa
en Del Medlemmer. Først da den i Beg. af
1880’erne ophørte med at være et hemmeligt
Selskab, tog den et stærkt Opsving, og især
1886 tiltog Medlemsantallet p. Gr. a. Kampen
for Indførelsen af 8 Timers Arbejdsdag
umaadelig, fra 200000 til 750000. Under de daarlige
økonomiske Forhold i Slutningen af 1880’erne,
hvor adskillige Arbejdsstandsninger
mislykkedes, og hvor det viste sig vanskeligt at holde
de forsk. Anskuelser samlede, gik
Medlemsantallet imidlertid stærkt tilbage, og paa
Nationalkonventet 1893 var kun repræsenteret godt
200000 Medlemmer. I de følgende Aar brød
Ordenen næsten ganske sammen, og ved
Aarhundredskiftet talte den næppe stort over 20000
betalende Medlemmer. Med det betydelige
Opsving af den nordamer. Arbejderbevægelse, der
har fundet Sted i indeværende Aarh., har vel
ogsaa K. o. L. arbejdet sig op, men
Ordenens Indflydelse er som Helhed stadig ganske
uden Bet., og den vil næppe nogensinde paa ny
vinde frem. Andre Organisationer, bygget op
paa rent fagligt Grundlag efter eng. Mønster —
i første Linje American federation of Labor —
har paa væsentlig mere frugtbringende Maade
overtaget Varetagelsen af Arbejderklassens
Interesser over for Arbejdsgiverne og har
derigennem i Løbet af forholdsvis kort Tid naaet en
meget stærk Udvikling og en betydelig
Tilslutning.
K. R.-H.
Knille [’knelə], Otto, tysk Historiemaler, f.
10. Septbr 1832 i Osnabrück, d. 7. Apr. 1898 i
Meran. K. var Elev af Düsseldorf-Akademiet,
hvis romantiske Syn hans Kunst bevarede;
under en kortere Læretid i Paris hos Couture
gjorde han betydelige koloristiske Fremskridt
og tilegnede sig, eklektisk anlagt, under sit
Ophold i Syden ikke ringe Stilfølelse. Særlig
i »Cid’s Lig forskrækker Maurerne« (1858, Mus.
i Hannover) brød hans Talent igennem; for
Slottet Marienburg ved Hildesheim malede han
Vægbilleder (Fresko) med Emner fra
Thüringer-Sagnene (1865); hans »Tannhäuser og
Venus« (1873, Berlins Nationalgaleri), hans
Hovedværk, betegner i koloristisk Henseende et
Fremskridt i Datidens tyske Kunst; senere
sysselsattes han i Berlins Universitetsbibliotek
med fire Malerier paa Guldgrund
(Kulturhistoriens Epoker). K., der 1875 blev Lærer, 1877
Prof. ved Berlins Akademi og 1886 Leder af et
af Mesteratelier’erne, var ogsaa en kyndig
Illustrator (f. Eks. Tegninger til Falke’s »Hellas u.
Rom«) og har desuden skrevet om Kunst
(»Grübeleien eines Malers u. seine Kunst«
(1887), »Wollen u. Können in d. Malerei« [1897]).
A. Hk.
kniple, at k. er et Haandarbejde, der
bestaar i at sammenflette forsk. Traade paa en
bestemt Maade.
Der bruges altid kun 2 Par Traade til hvert
K.-Slag. De alm. Slag er Enkelt- ell. Halvslag,
Dobbeltslag og Lærredsslag. Inden man
begynder at k., maa de to Traade i hvert Par være
lagt saaledes, at de krydser hinanden fra højre
til venstre. Til Enkeltslag lægges den 2.
Traad fra venstre over den 3., saa at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
