Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knipling er et temmelig aabent syet ell.
kniplet Væv af Hør-, Bomulds-, Nælde-, Silke-,
Guld- ell. anden Metaltraad ell. af fin Uld ell.
Aloefibre. Vævede Efterligninger kaldes dog
ofte, men med Urette, for K. K.’s aabne
Mønster er beregnet paa at virke dekorativt sammen
med et Stof, paa hvilket den f. Eks. kan danne
Besætning enten paasyet Kanten ell. paalagt
Stoffet, hvis Farve i saa Fald lader K.’s
Mønster fremtræde. Det vil altid være let
at skelne mellem syede K., points, og
kniplede K., men det kan ofte volde
Vanskelighed at skelne mellem de forsk. K. inden for
samme Gruppe; dels forandres K.’s Karakter
en Del efter Tidernes skiftende Mode, og dels
vil en K., der er særlig efterspurgt, meget ofte
blive efterlignet i andre K.-Centrer. Adskillige af
de større Lande i Europa har paa et ell. andet
Tidspunkt staaet særlig højt paa K.’s Omraade
og hair haft en for Landet ejendommelig K.
Selv om Teknikken er nogenlunde den samme,
vil K. dog i de forsk. Lande ikke blive ens, da
dens Mønster vil være paavirket af Smagen
paa det Sted, hvor den er forarbejdet, og den
vil derfor ogsaa som Regel blive benævnt efter
dette.
Alle syede K. er syet med Knaphulsting. Man
kan følge deres Udvikling fra 14.—15. Aarh.’s
Hvidsyningsarbejde i Italien punto tirato til
punto tagliato og derfra til Reticella’en, i
hvilken Stoffet er bortklippet, saaledes, at det kun
bliver Udgangspunktet for den egl. K. For de
kniplede K.’s Vedkommende maa man vist
søge deres Oprindelse fra den gl. knyttede
punto a groppo, til hvilket Arbejde Traadene
blev lagt paa en Pude og derefter knyttede
sammen i Mønster.
Man kan ikke bestemt angive, naar K. først
er blevet kendt; men ved Hjælp af
Mønsterbøger kan man følge dens Udvikling fra Beg.
af 16. Aarh. Italien og Flandern strides om
Æren af at være det Land, hvor der først er
blevet forarbejdet K. I Italien henvises til, at
der i Venedig findes en Mønsterbog, Le Pompe,
fra 1557, og der hævdes, at man ikke vilde
have udgivet en saadan Bog, dersom K. ikke
allerede var ret godt kendt. I en tysk
Mønsterbog, der 1562 udkom i Zürich hos Christoff
Frochauer, staar der, at »die Kunst der
Dentelschnüren« 1536 er kommet ind i Tyskland fra
Italien. Flandern støtter sin Paastand paa
adskillige Malerier, deriblandt et fra 1495 af
Quentin Matsys, hvor man ser en ung Pige med
sit Kniplearbejde.
Italien. Da Venedig i 16.—17.
Aarhundrede var Hovedsædet for den italienske
K.-Industri, blev alle italienske syede K.
under eet kaldt for punto di Venezia ell. point
de Venise. Det var en Guipure-K., hvor de enkelte
Dele af Mønsteret i de ældre K. ofte berørte
hinanden, saa at de ligefrem kunde sys
sammen, medens der i andre anvendtes Tremmer
(brides) med smaa Løkker (picots). Konturerne
blev ved Syningen ofte udflydende og uklare,
og for at faa dem mere fremtrædende, gik man
ret hurtigt over til at sy dem en relief, d. v. s.,
der blev langs Mønsterets Kant trukket en ell.
fl. Traade, der blev oversyet med Knaphulsting.
Man var ret hurtigt blevet ked af Reticella’ens
stive Mønstre og var derfor gaaet over til
Renaissancens maleriske storrankede Mønstre
med derets meget stiliserede Grene og Blomster
enten fyldte paa sædvanlig Maade ell. fyldte
med forskellige skønne Grunde. En af de
smukkeste points de Venise var point de rose
med sit Gitterværk af Tremmer oversaaet
med utallige smaa Løkker, Hjul og Rosetter.
Indtil Midten af 17. Aarh. var der stor
Efterspørgsel efter points de Venise; men saa
begyndte man i andre Lande at efterligne dem,
og samtidig fulgte man i Italien ikke med i
Tidens Udvikling m. H. t. Tegningen, og mange
K.-Syersker drog bort bl. a. til Frankrig.
Resultatet blev, at K.-Industrien i Italien fik et
føleligt Knæk, og for at bøde herpaa begyndte
man at sy en ny Art K., point de Venise à
réseau, hvori man ligesom i Alençon syede en
K.-Bund i St f. Tremmer. Herved fik den ital.
K.-Industri en Genfødelse, men desværre
varede den kun til Slutn. af 18. Aarh., da
K.-Industrien døde helt hen og saa godt som kun
blev vedligeholdt paa den lille Ø Burano lige
uden for Venedig, hvor man indtil Beg. af 19.
Aarh. stadig syede en K. dog med et meget
intetsigende Mønster. Saa ophørte man ogsaa her at
sy K.; men 1872 blev der ved Hjælp af
Statsunderstøttelse og Godgørenhed af Paulo
Fambri oprettet en Skole, hvor en 70-aarig Syerske
Cencia ell. Cessia Scarpariola lærte Kvinderne
at sy K., der dog alle er Efterligninger af de
bekendte gl. K.
Bl. de ældste kniplede K. var det især
Baand-K., der gjorde sig gældende, men i
Slutningen af 17. Aarh. begyndte man med
Held at kniple efter points de Venise. De
kniplede K. følger i det store og hele de syede K.’s
Mønstre, og i 18. Aarh. knipledes ogsaa K. med
en tyllignende Bund, hvilket gav Anledning til
at Benævnelsen point, skønt med Urette, blev
anvendt ogsaa for enkelte kniplede K., f. Eks.
point de Milan. En særlig Plads bl. de ital.
Baand-K. indtages af den saakaldte mezzo
punto, der er en Sammenblanding af de syede og
de kniplede K., idet alle Grunde og Tremmer
er syede, hvorimod Baandet er kniplet.
Der har i 16.—18. Aarh. foruden i Venedig
været bekendte K.-Centrer adskillige St. i
Italien, saaledes i Milano, Genua, Firenze, Siena,
Neapel o. fl. a. St., men det er gaaet her
ligesom i Venedig, K.-Industrien ophørte næsten
fuldstændig ved Slutn. af 18. Aarh., senere er
den dog fl. St. atter blusset op. De mest
berømte ital. syede K. er Reticella, point plat de
Venise, gros point de Venise, point de rose (ell.
Rosaline), point de Venise à réseau, point
Caroline og point de Burano. Bl. de kniplede K.
kan nævnes: point de Gènes og guipure de
Gènes, point de Milan og K. fra Malta, samt
mezzo punto. Se Tavle, Fig. 1—6.
Flandern, Belgien og Holland.
Paa hvilket Tidspunkt K.-Industrien er
begyndt i Flandern, ved man ikke med
Bestemthed; men man antager, at den
skriver sig fra Slutningen af 15.
Aarhundrede. Det er vanskeligt at følge dens Udvikling
i de første Aarh., idet der ingen flamske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
