Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adskillige af K. fik dog snart Særnavne efter
de K.-Centrer, hvor de blev syet. Medens den
ital. K.-Industri mere og mere gaar tilbage i
Slutn. af 17. Aarh., tiltager den fr. endnu en
Tid, men saa gaar ogsaa den tilbage, indtil den
ved Revolutionen omtr. helt ophører. Efter 1800
begyndte man atter at tage fat paa
K.-Industrien, men allerede 1810 fik den et føleligt Knæk
ved Fremkomsten af det maskinvævede Tyl, og,
det varede en Snes Aar, inden den igen kom paa
Fode. Siden har den stadig holdt sig i
Frankrig, men den maa kæmpe haardt mod de
vævede Efterligninger, saa haardt, at der 1905
fremkom et Lovforslag om at beskytte de
haandforarbejdede K.
De ældste points de France, der er stærkt
paavirkede af ital. Indflydelse, er svære K.,
ikke alene syet af Traad, men ogsaa af og til
af Silke. Lidt efter lidt frigør den fr. syede K.
sig dog fra fremmed Paavirkning, og Tegningen
retter sig efter den i Frankrig til de forsk.
Tider herskende Smag. I Beg. af 18. Aarh. gik
man bort fra at sy Tremmer og begyndte at sy
K. med Bund, samtidig blev Mønstrene meget
lette, og de gik efterhaanden over til for en
stor Del at bestaa af Strøblomster. Saa kom
imidlertid Empiretiden og satte sit Præg paa
K., som paa saa meget andet.
Allerede paa Colbert’s Tid fandtes der
kniplede K. i Frankrig. I 17.—18. Aarh. opstod der
mange ny Kniplecentrer, deriblandt i Lille,
hvor der blev kniplet saavel hvide som sorte
K., og Valenciennes og i Aurillac, hvor der
bl. a. knipledes Guld- og kulørte Silke-K. Alle
disse K. er af samme Art, idet de samme Traade
danner baade Mønster og Bund. De kniplede
K. kom dog først til at spille en fremtrædende
Rolle i Frankrig i Beg. af 18. Aarh., efter at
Chantilly-K. i Midten af det foreg. Aarh. var
opstaaet; men de har dog aldrig naaet den
Udbredelse som de syede K.
De mest kendte fr. syede K. er de gl. points
de France (point d’Alençon, point d’Argentan,
point d’Argentella, point de Sedan og point
de Colbert). Bl. de kniplede K. mærkes K. fra:
Valenciennes, Lille, Arras,
Aurillac, Le Puy og Chantilly, samt
blonde, guipure de renaissance og dens
Efterligning Cluny-K. Se Tavle, Fig. 14—17.
England, Skotland og Irland. I
Slutningen af 16. og i Beg. af 17. Aarh. yndede
de eng. Damer at smykke sig med Reticella’en,
som af nogle paastaas at være blevet indført
til England af Katharina af Aragonien 1530.
I 17. Aarhundrede fremkom der en særegen
eng. syet K., hvis Mønster fremstillede forsk.
Figurer omgivne af ret naturalistiske Blomster,
særlig Roser, Nelliker og Tidsler; man blev
ret hurtig ked af denne K. og gik over til at
sy Efterligninger af andre mere kendte K. De
syede K. kom dog aldrig til at spille nogen
større Rolle i England. Allerede 1554 omtales
kniplede K. i England som bone lace, og de har
vist faaet dette Navn efter Kniplepindene, som
var lavede af Ben (bone), thi senere, da der blev
Brug for fl. og fl. Pinde, og de derfor blev gjort
af Træ og kaldtes bobbins, benævnes kniplede
K. bobbin lace. Omkr. 1570 kom mange flamske
Flygtninge til England, og de fik en Del
Indflydelse paa den eng. K.-Industri, særlig i
Bedfordshire, hvis K. meget minder om de flamske.
I Buckinghamshire begyndte man først lidt senere
at kniple; men til Gengæld er det særlig
smukke K., her fremstilles, f. Eks. den saakaldte
baby lace, der meget minder om Lille-K. I
Devonshire var der i Beg. af 17. Aarh. en stor
K.-Industri, hvis mest kendte K. er
Honiton-K., til hvilken det egl. Mønster først blev
kniplet særskilt, og Bunden blev saa bagefter
kniplet til. Senere blev Mønstret syet over paa en
kniplet Tylsbund og til sidst paa en vævet Bund.
England har for øvrigt ikke nogen udpræget
ejendommelig K., men der er kniplet gode
Efterligninger af allerede kendte K. I 19. Aarh.
gik K.-Industrien en Overgang meget tilbage,
men i Slutn. af Aarh. er den atter i Fremgang.
Skotland har aldrig haft K.-Industri af
Bet. I Midten af 18. Aarh. indforskrev Lady
Hamilton fr. Kniplersker, der lærte Voksne og
Børn at kniple, og der naaedes et ret godt
Resultat; men det satte intet blivende Spor i
K.-Industrien som Helhed. Den K., der
fremstilledes, blev kaldt Hamilton lace og er en ret
grov K.
Man kender kun meget lidt til K.’s
Historie i Irland. Man ved, at der fra Klostrene
udgik en Del mere ell. mindre gode K., og at
der adskillige Gange er blevet gjort Forsøg paa
at ophjælpe den irske K.-Industri ved Hjælp af
Præmier, saaledes 1743 og, igen 1820. Efter den
store Hungersnød 1846 hjalp man den fattige
Befolkning ved atter at støtte den hensygnende
Industri, denne Gang ved Oprettelsen af
Knipleskoler, hvor der bl. a. fremstilledes en K.,
kaldet Jesuit lace, der er en Efterligning af point
de Venise. En anden mere kendt irsk K. er
point de Curragh. Nutildags sys der ogsaa en
Del Applikations-K. i Irland.
Spanien. K., særlig af Guld- og Sølvtraad,
har været overordentlig meget brugt i
Spanien; men de fleste har været indført fra
Italien og Frankrig, hvor de K., der var
beregnet til Udførsel til Spanien, ofte blev kaldt
points d’Espagne. Spanien selv har aldrig haft
stor K.-Industri, men der har dog stadig været
K.-Centrer nogle St. Den gl. ægte sp. saakaldte
point d’Espagne fra 15. Aarh. var dog ingen
 |
| Moderne engelsk Knipling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
