Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipling - Kniplingstræ - Knippel - Knippelbrænde - Knippelsbro - Knippepiller - Knipperdolling, Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broderi. Der er i de senere Aar oprettet
Knipleskoler i Vadstena, Dalarne og i Taastrup i Skaane.
Om mange af de i denne Artikel nævnte
K. findes der særlige Art. (Litt.: Overloop,
Catalogue de la dentelle [Bibliografi] [1906];
Elisa Ricci, Antiche trine italiane [1908];
B. Palliser, History of Lace [1865, 4. Udg.
1902]; A. M. S., Point and pillow lace [1899];
Auguste Lefébure, Dentelles et guipures
[1904]; J. Seguin, La dentelle [1875];
Laurence de Laprade, Le point de France
et les centres dentelliers au XVII et au XVIII
siècles [1905]; Overloop, Matériaux pour
servir à l’histoire de la Dentelle en Belgique
[1908—14]; Dreger, »Entwickelungsgeschichte
der Spitze« [1910]; M. Schuette, »Alte
Spitzen« [1914]; H. Dedekam, »Nordiske K.«
[1911]; Hannover, »Tønderske K.« [1911]).
R. H.
Kniplingstræ, se Lagetta.
Knippel, et nu udgaaet Projektil, der
brugtes til Søs i de glatløbede Kanoner. De havde
Lighed med en Haandvægt, var støbte af Jern,
Stangen var af 1/2 Kalibers Tykkelse; Enderne
benævnedes Kopperne, deres Diameter var
lig Kuglens. Hele K.’s Længde var 2 Kaliber og
Vægten lig 1 1/2 Kugle. De benyttedes paa
ganske korte Afstande og var beregnede paa at
ødelægge Modstanderens Rejsning.
C. B-h.
Knippelbrænde kaldes i Skovbruget den
Vare, bestemt til umiddelbart Brændsel ell. til
Trækul, som dannes af Stammer og Grene
under c. 10 cm’s Tykkelse. Oftest oversaves
Veddet i Stykker paa 1 m’s Længde; K. forhandles
i »Rummeter«.
C. V. P.
Knippelsbro, Bro over Kbhvn’s Havn fra
Slotsholmen til Christianshavn. Den første K.
byggedes af Christian IV 1618—20 som en
Pælebro med en Gennemsejlingsaabning med
Vinde-Klapper, og laa c. 50 m nordligere end den nuv.
Bro. Den bevaredes omtr. uforandret i denne
Skikkelse, trods adskillige Hovedreparationer og
Ombygninger, lige til 1868—69, da der byggedes
en ny Bro med Jern-Overbygning og murede
Piller. Denne Bro var 86 m lang og 9,4 m bred,
forsynet med en 5,6 m bred Kørebane og to 1,9
m brede Fortove. Overbygningen var delt i 3
Fag, 2 faste Fag nærmest Land og et Klapparti
liggende i Midten og dannende en 17,25 m bred
Gennemsejlingsaabning. Broens Strømpiller
bestod hver af 2 adskilte Cylindre af
Granitmurværk, funderede ved Hjælp af Dykkerklokke
direkte paa den faste Saltholmskalk i en
Dybde af 9—9,25 m under daglig Vande. I hvert af
de to faste Fag var der som Hoveddragere
anvendt to kasseformede Pladejernsdragere,
liggende langs Siderne af Brobanen og tillige
fungerende som Rækværk. I hver af de to Klapper
indgik der, foruden to lgn. Kassedragere langs
Siderne, tillige 6 I-formede, lavere
Pladejernsdragere, liggende under Brobanen, Klapperne
drejede sig om faste Aksler, og 4 af
Hoveddragerne var forlængede bagud forbi Akslen, som
Klaphaler, hvortil Kontravægten var befæstet.
Denne bevægede sig, naar Klapperne aabnedes,
ned i en Kasse mellem Pillernes Cylindre (for
ikke at komme under Vand, hvorved
Kontrabalanceringen vilde være blevet forstyrret).
Broens Manøvrering skete ved Hjælp af
Vandtryk (fra Vandforsyningsledningerne) og foregik
ret hurtigt; i Reglen var Færdselen over Broen
kun standset henved 2 Min. for et Skibs Passage.
Allerede 25—30 Aar efter denne Bros
Bygning tilfredsstillede den ikke mere fuldt ud de
Krav, der stilledes af den forøgede baade Gade-
og Sejl-Trafik, og da dens Sejlløb ikke laa
ganske strømret, var den Genstand for hyppige
Paasejlinger.
Efter fl. Aars Overvejelser og Forhandlinger
afsluttedes da Novbr 1905 en Overenskomst
mellem Kbhvn’s Kommune og Havnevæsen om
Opførelse af en ny K., og 30. Decbr 1908 aabnedes
den ny Bro for Færdselen. Denne ny Bro, der
er bygget tæt N. f. den gl., bestaar af to faste,
i Grundrids vifteformede Fag nærmest Land og
i Midten en Klapbro med 28,25 m Aabning
mellem Strømpillerne og 25,11 m fri
Gennemsejlingsaabning. Kørebanen er 6,9 m bred, Trottoirerne
4,24 m, paa Klapperne dog kun 3,45 m.
Strømpillerne, der indeholder store Hulrum for
Klaphalerne og en Del af Maskineriet, er funderede
i Dybden — 9,26 m paa den faste Kalk og for
øvrigt opførte »svømmende«, ved Hjælp af en
tæt Jernindfatning, der først bragtes paa Plads
— paa et i Forvejen under Vand udstøbt
Betonfundament — efter at en Del af Murværket
var opført inde i den. Den anvendte
Klapbrotype er angivet af Ingeniør Strauss, Chicago
(se Broer, S. 58), og adskiller sig i
Hovedsagen fra den ældre K.-Type derved, at
Kontravægten er anbragt over Brobanen, saa dens
Tryk maa overføres til Klaphalerne gennem
svære Støtter. I lukket Tilstand stemmer
Klapperne mod hinanden. Manøvreringen foregaar
ved Elektricitet og dirigeres fra to Maskinhuse,
som er anbragte over Brobanen i taarnlignende
Opbygninger, der ogsaa tjener til Styring for
Kontravægten under dens Bevægelse op og ned.
Hele Brobygningen har paa det nærmeste kostet
1 Mill. Kr. (Litt.: »Ingeniøren« [1909], Nr 8 og
15, »Teknisk Tidsskr.« [1907] S. 1).
A. O-d.
Knippepiller (arkitektonisk) hører hjemme
i den gotiske Stils Kirkebygningskunst; og
særligt har Arkadepillerne mellem Midtskib og
Sideskib faaet Knippeform. Til den opr. runde
(sjældnere firkantede) Arkadepille føjedes fire
slanke Trefjerdedelssøjler, der støtter
Arkadebuerne og Gjordbuerne, og mellem dem fire
endnu spinklere, runde Søjler, som støtter
Hvælvingernes Diagonalribber. Efterhaanden som
Gotikken udvikledes, blev det stedse almindeligere,
at Knippets fra først af runde Smaapiller fik
samme Profiler som Ribberne, skarpe Rygge og
dybe Hulstave, hvorved der opnaas en kraftig
Lys- og Skyggevirkning. Og medens K. i
Unggotikken altid havde Sokkel og Kapitæl, hvis,
Inddelinger svarede til Pillestavenes Antal (sml.
Bygningskunst, S. 329, Fig. 18), er det
i den senere hyppigt, at baade Fodled og
Kapitæler udelades, saa at K.’s Profiler fortsætter
sig uden Afbrydelse op paa Højkirkevæggene og
Hvælvingerne.
C. A. J.
Knipperdolling [’knepərdåleŋ], Bernhard,
en af Førerne for Gendøberne i Münster. Kort
efter Reformationens Indførelse i Münster kom
Johann af Leyden til Byen og blev optagen i
Huset hos Købmanden K., hvis Datter han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
