Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Johanne Sophie - Knudsen, Jørgen Christian - Knudsen, Knud - Knudsen, Martin Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstille Parodien paa Tidens tragiske Manér.
K. var en natursøgende Skuespillerinde med
ægte Følelse og godmodig Komik, der i den
sidste Del af hendes Teaterbane ikke mindst kom
Holberg’s Magdelone til Gode. 1769 blev hun
gift med Skuepladsens Sufflør og Oversætter
Lars K. (1736—1818); det var ham, der gav
Rosenstand-Goiske Idéen til »Den dram.
Journal«. (Litt.: Rahbek’s Nekrolog i M. C.
Bruun’s »Svada« [Kbhvn 1796]; Robert
Neiiendam, »Breve fra danske Skuespillere
og Skuespillerinder«, I [Kbhvn 1911]).
R. N.
Knudsen, Jørgen Christian, norsk
Skibsreder og Politiker, f. 1843 ved Arendal.
Efter et længere Udenlandsophold overtog han
sammen med Broderen, ovenn. A. G. K., efter
Faderen en betydelig Skibsrederiforretning i
Forbindelse med et Skibsbyggeri beliggende ved
Porsgrund, hvor han bosatte sig og snart blev
Byens første Tillidsmand. Fra 1877 var han
stærkt benyttet til alle Slags kommunale Hverv
og repræsenterede desuden Byen paa samtlige
Storting 1880—88, 1892—1900, undtagen 1896 og
1903—06, hvorefter han trak sig tilbage fra det
politiske Liv. Han tilhørte Stortingets Højre.
Siden 1905 har K. været Medlem af Norges
Banks Repræsentantskab, hvor han f. T. er
Næstformand.
(K. V. H.). Wt. K.
Knudsen, Knud, norsk Skolemand og
Sprogforsker, f. af Husmandsfolk i Holt ved
Tvedestrand 6. Jan. 1812, d. i Kria 4. Marts
1895, blev efter fl. Aars Lærervirksomhed og
Arbejde paa egen Haand hjulpet til at studere,
blev 1832 Student og tog 1840 filologisk
Eksamen, blev s. A. Adjunkt ved Latinskolen i
Drammen, forflyttedes 1846 til Kria’s
Katedralskole, hvor han var Overlærer fra 1852, til han
1880 tog sin Afsked. Som Lærer i Norsk
kæmpede K. for Indførelse af nordisk Mytologi, af
dansk-norsk Litteraturhistorie og af Svensk som
Skolefag. Af den klassiske Dannelse var han en
afgjort Modstander. Ligesom Grundtvig saa han
Idealet i en historisk-poetisk Uddannelse, med
Tyngdepunktet i Modersmaal og Historie, og
Realfagene som Bifag. I »Latinskole uten latin«
(1884) hævder han den Mening, at Indholdet
af den gl. Kultur lige saa godt, ell. bedre, lader
sig meddele gennem gode Overs. Den
betydningsfuldeste Del af K.’s Virksomhed danner
dog hans utrættelige Kamp for det saakaldte
dansk-norske Maalstræv, som hævder, at
Bevægelsen vil og bør gaa i Retning af den dannede
Bytales Fornorskning og Hjemliggørelse. Som et
Programskrift for disse Synsmaader er at anse
hans Afh. »Om Lydene, Lydtegnene og
Retskrivningen i det norske Sprog« (1846). Den
norske Sprogform i dens Forhold til den
danske er fremstillet i K.’s »Haandbog i
dansk-norsk Sproglære« (1856), et udførligt, men
dilettantisk Arbejde, samt i »Den landsgyldige
norske Udtale« (1876). Ikke mindre end
Danismerne hadede K. Germanismerne og alle
andre Fremmedord. Mod disse er rettet »Tyskhet
i Norsk og Dansk« (1888) og hans Hovedværk
»Unorsk og Norsk ell. Fremmedords Afløsning«
(1881). Som Repræsentant for en kraftig
national Bevægelse oplevede K. at se meget af det,
han kæmpede for, ført frem til Sejr. Den højere
Skoles Udvikling er saaledes væsentlig gaaet i
det af K. anviste Spor. Hans Maalstræv hyldes,
fraset dets Overdrivelser, af største Delen af
den yngre Slægt. Men er det end saa, at K.’s
aldrig trættede Stræv for at nationalisere og
demokratisere Sproget har bidraget meget til
at vække Sansen for en naturligere og mere
hjemlig Stil, saa er det lige saa ubestrideligt,
at K.’s egne positive Bidrag led af store
Skrøbeligheder. K. manglede den finere Sprogsans;
han tager paa Sproget med haarde Hænder,
hans Stil er ujævn, knudret og uharmonisk. Han
har Fortjenesten af at have fremdraget mange
gode norske Ord; men hans egne lavede
Kunstprodukter er kun ganske undtagelsesvis blevne
paaagtede. Han har stridt ihærdig for
Indførelsen af en norsk Udtale i Landets Skoler
og paa den norske Scene og derved afskaffet
megen »Knoten«; men han krævede ogsaa mod
al Præcedens, at Skriftsproget her skulde gaa
foran den almindelige dannede Tale. Med
Overbevisningens Kraft førte han i et Utal af
Avisartikler, Afh. og Bøger — hvoraf blot en
Del er nævnte ovf. — en ihærdig Kamp for
sin Idé, og denne Idé stod i Pagt med
Udviklingen. Hans fædrelandssindede og uegennyttig
opofrende Arbejde vandt ham en Højagtelse,
som, efter at Kampaarenes personlige Uvillie
svandt af Sindene, gik over til en i det store
alm. Sympati. Han var en af Stifterne af
Folkeoplysningsselskabet og sad i Bestyrelsen
der 1851—67; han var ligeledes en af
Medstifterne af »Det norske Teater«, hvor han i
mange Aar deltog i Styrelsen og den sproglige
Ledelse, og af »Kria- Arbejdersamfund« (1864).
Hans Marmorbuste, modeleret 1888 af Jo
Visdal, er nu opstillet i det ny Nationalteaters
Skuespillerfoyer. Sin efterladte Formue
testamenterede han til en »Stiftelse til Fremme af
det dansk-norske Maalstræv«. Efter at have
taget Afsked skrev han sine »Livserindringer«,
som dog foreløbig ikke er tilgængelige for
Almenheden. (Litt.: Joh. Storm, »Norsk
Sprogudvikling« [i Morgenbl.’s Ekstranummer
for 1895, Nr 1 ff.]; Hj. Falk, »Nekrolog over
K. K.« [i »Arkiv for nord. filol.«, XII, 92 ff.]).
H. F.
Knudsen, Martin Hans Christian,
dansk Fysiker, f. i Hasmark (Fyn) 15. Febr
1871, Student 1890, cand. mag. (Fysik) 1896,
s. A. Assistent ved den polytekniske Læreanstalt
og 1899 ved Universitetets medico-fysiske
Laboratorium, 1901 Docent i Fysik ved Univ. og nogle
Aar senere Bestyrer af det medico-fysiske
Laboratorium, 1912 Prof. ved Universitetet som C.
Christiansens Efterfølger. K.’s fremragende
baade tekniske og organisatoriske Evner blev
først anvendt paa Hydrografien, som han kom
ind paa ved allerede som Student at deltage
som Hydrograf i Ingolf-Ekspeditionen
(1895—96). Han har konstrueret nye hydrografiske
Maaleapparater og været virksom ved
Organisationen af de internationale Havundersøgelser.
Saaledes deltog han 1899 som sagkyndig
Delegeret i de grundlæggende Forhandlinger, der
førte til Oprettelse af de internationale
Havundersøgelser, og er siden 1902 Danmarks
Delegerede ved det internationale Raad for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
