- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
229

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knælæbe - Knæpresse - Knæpresse (se Haandpresse) - Knäred - Knærod - Knæröd - Knæskal - Knæstykke - Knætræ - Knølhval - Knös, Thekla Levinia Andrietta - Knøsen - Ko - Koadamit - Koadjutor - Koagulation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store, hængende, gullige Blomster (i Juli—Aug.);
den opadvendte Læbe bærer Spore, og
Blomsterstilken er ikke snoet. K. vokser i
skyggefulde Skove og findes vel i Danmark og det
østlige Norge, men er meget sjælden.
A. M.

Knæpresse bestaar, som Fig. viser, af to
Vægtstænger a og b, som
danner et Knæ, og af
hvilke den ene, her a, støttes
mod et urokkeligt Leje c,
medens den anden paavirker et
Pressestempel e, som er styret
saaledes, at det kun kan gaa
frem og tilbage, alt som
Vinkelen mellem a og b varierer.
Genstanden, der skal presses, ligger
under Stempelet e paa det faste
Underlag f. Jo stumpere
Vinkelen mellem a og b er, desto
stærkere vil Kraften, som er
antydet ved Pilen, paavirke c og
e, og teoretisk vil dette Tryk
blive uendelig stort i det
Øjeblik, hvor Knæet er helt rettet
ud, forudsat naturligvis, at g
yder tilstrækkelig Modstand.
F. W.

Knæpresse.
Knæpresse.


Knæpresse, se Haandpresse.

Knäred (Knæröd), Kirkeby og Sogn i
Höks Herred, Halland, Sverige, nær Grænsen
af Smaaland, hist. kendt ved fl. Grænsemøder,
der her blev holdte mellem Nordens Konger
ell. deres Afsendinge paa den Tid, da Halland
endnu hørte til Danmark. Mest kendt er K.
blevet ved den der 18. (28.) Jan. 1613 afsluttede
Fred, der gjorde Ende paa Kalmar-Krigen. Det
var dog ikke i selve Kirkebyen, at denne
Begivenhed fandt Sted, men lige paa Grænsen
nær ved Sjöaryds Gæstgivergaard.
Sammenkomsterne under Fredsunderhandlingerne blev
nemlig holdte paa en Bro over Grænsebækken.
Paa begge Sider var der opslaaet Telte, til
hvilke Afsendingene trak sig tilbage under
Baadslagningerne. De to Riger
repræsenteredes af deres Rigskanslere, Christian Friis
og Axel Oxenstjerna, tillige med tre
Rigsraader fra hver Side. Som Mæglere virkede de
eng. Afsendinge Anstruther og Spens.
Fredsvilkaarene var i Hovedsagen flg.: Sverige
opgav sine Fordringer paa Sonneburg (Ösel).
Begge Konger skulde have Ret til at føre 3 Kroner
i deres Vaaben. Sverige opgav alle Fordringer
paa Sølappernes Land mellem Titis- og
Varangerfjord. Den gl. Toldfrihed mellem de
skandinaviske Riger stadfæstedes; heri
indbefattedes ogsaa Sveriges Toldfrihed i Øresund.
Begge Riger opgav de gjorte Erobringer, men som
Pant for Krigsomkostningerne, som fastsattes
til 1 Mill. Daler Sølv, der skulde betales inden
6 Aar, beholdt Danmark i samme Tidsrum
Elfsborg med Byerne Nya og Gamla Lödöse,
Göteborg samt 7 Herreder i Vestergötland.
G. Ht.

Knærod (Goodyera R. Br.), Slægt af
Gøgeurtfamilien med krybende Rodstok, stilkede,
temmelig brede og netribbede Blade og en
aksformet Klase af smaa Blomster. Den uleddede
og udelte Læbe mangler Spore; nogle af
Blosterbladene er klokke- ell. hjælmformet
sammenbøjede. 25 Arter. Krybende K. (G.
repens
[L.] R. Br.) bliver indtil 30 cm høj og
har en ensidig Klase af hvidgrønne Blomster.
Den vokser i Fyrreskove (Tisvilde, Hornbæk),
men er meget sjælden i Danmark,
almindeligere i det østlige Norge. Blomstrer i Juli—Aug.
A. M.

Knæröd, se Knäred.

Knæskal, se Knæ.

Knæstykke (i Modsætning til f. Eks.
Brystbillede, Halvfigur-, Hoftebillede), kunstnerisk
Fremstilling af Menneskelegemet omtrent til
Knæene; blev ret alm. i Portrætfaget under
Renaissancen.
A. Hk.

Knætræ kaldes det Gavntræ, oftest af Eg,
som dannes af et Stammestykke og en Gren,
idet Vinkelen mellem de to Dele gør Stykket
egnet til at forbinde Spanterne i et Fartøj med
enten Kølen ell. Dækket.
C. V. P.

Knølhval, se Finhval.

Knös [knø.s], Thekla Levinia
Andrietta
, sv. Forf. (1815—80), Datter af
Upsala-Professoren K. kom hun ind i den Kreds, hvis
bærende Navne var Geijer og Atterbom, og hun
modtog derfor blivende Indtryk af den
romantiske Opfattelse af Natur og Menneskeliv. 1851
modtog hun Akademiets Pris for et Digt
»Ragnar Lodbrog«, et Digt som næppe var blevet til,
hvis ikke »Frithiofs Saga« havde ledet hende,
og det flg. Aar udk. hendes temmelig
ubetydelige »Dikter«; men i saa høj Kurs stod den Art
Smaating, at disse allerede Aaret efter udkom
i 3. Udgave og da suppleredes med et nyt Bd.
Ogsaa som Æventyrforfatter optræder hun i
»Elvornas qvällar« (1858), men disse blev lige
saa hurtig glemt som hendes Digte. Interesse
har i Virkeligheden kun de Optegnelser, som
udgaves efter hendes Død af Geijer’s Datter
under Titlen »Efterlemnade anteckningar« (1881).
O. Th.

Knøsen, Sjælland (Holbæk Amt, Tudse
Herred, Skamstrup Sogn), en 99 m høj Bakke c.
5 km S. f. Mørkøv Station, med trigonometrisk
Station og vid Udsigt over Egnen. K. i
Vendsyssel, se Jyske Aas.
M. S.

Ko, Betegnelse for udvoksede, kønsmodne
Hundyr af Okseslægten; anvendes for
Tamkoens Vedk. ofte først, naar Dyret har faaet
sin 2. ell. 3. Kalv ɔ: naar det er 3 à 4 Aar gl,
men burde anvendes, naar Dyret 1. Gang
bliver Moder (efter 1. Kælvning), ell. endog saa
snart Kvien er blevet drægtig. I Praksis taler
man gerne om »Kvier med 1. Kalv« og »Kvier
med 2. Kalv«.
H. G.

Koadamit (nylat.) ɔ: Adam’s Samtidige, en
Benævnelse, der er bragt i Anvendelse af dem,
der antager mere end eet Stampar for
Menneskeslægten.
J. P.

Koadjutor (lat.: »Medhjælper«) kaldes i den
kat. Kirke den Præst, som for en Tid er ansat
som en Sognepræsts Medhjælper, ell. den
Prælat, som — sædvanlig paa Livstid og med Løfte
om at blive Efterfølger — er ansat som en
Biskops Medhjælper.
L. M.

Koagulation (lat.). Ordet K. blev allerede af
de gl. Alkymister benyttet for i Alm. at
betegne et Stofs Overgang fra en opløselig
til en uopløselig Form; Hvis Stoffet opr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free