Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koagulation - Koagulationsnekrose - Koagulen - koagulere - Koala - koalisere - Koalition - Koalitionskrig - Koalitionsministerium - Koantiloper - Koanza - Koaptation - Koarata - Kobalt - Kobaltit - Kobanke - Kobbe - Kobbel - Kobbel (i Orgelet) - Kobbelbrug - Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan koagulere et negativt Kolloid (f. Eks.
Arsentrisulfid). Fænomenet kaldes
Kolloidkoagulation. Resultatet af Sammenblandingen af
saadanne to Kolloider kan være meget forsk., alt
efter de anvendte Mængder. Holder vi
Mængden af det ene konstant, medens det andet
efterhaanden tilsættes i voksende Koncentration,
vil man paa et vist Punkt iagttage fuldstændig
K., idet Elektricitetsmængderne har
neutraliseret hinanden. Ved fortsat Tilsætning af det
andet Kolloid kan alle Partiklerne faa dettes
Ladning, saaledes at Bundfaldet atter gaar i
kolloid Opløsning.
Den Hastighed, hvormed
Koagulationsprocessen finder Sted, er sammensat af to
Hastigheder, idet der medgaar Tid dels til at gøre
Partiklerne større og dels til at ophæve den
homogene Fordeling i Dispersionsmediet.
Endelig træffer man ved Studier over K.
nogle ganske ejendommelige
Tilpasningsfænomener. En vis Portion Arsentrisulfidsol
(Endelsen sol betegner kolloid Opløsning) vil for
Eksempel koaguleres af en bestemt Mængde
Baryumkloridopløsning, der tilsættes paa een
Gang. Men tilsætter man den samme Mængde
Baryumkloridopløsning lidt efter lidt til samme
Mængde Arsentrisulfidsol, kan K. udeblive.
K. E.
Koagulationsnekrose, se Nekrose.
Koagulen, et Præparat fremstillet af
Blodplader (s. d.) i Okse- ell. Hesteblod. Det
indeholder et Stof, der fremskynder Blodets
Stivnen (Koagulation), og benyttes derfor til
Indsprøjtning hos Patienter med visse Former af
Blødertilbøjelighed, hvor Blodet ikke vil
»standse«, selv ved Smaalæsioner.
O. T.
koagulere (lat.), løbe sammen, se
Koagulation.
Koala, se Pungaber.
koalisere (sig) (fr., af lat.), forene sig; de
koaliserede, de forbundne, forenede,
allierede (Magter e. l.).
Koalition (egl. »Sammenvoksning«, af lat.
coalescere) bruges om en mellem to eller flere
Magter indgaaet Forbindelse ell. Alliance,
rettet mod en tredie Stat; heraf Betegnelsen
Koalitionskrig, som særlig er blevet knyttet til
de heftige Kampe, der fandt Sted i 18. Aarh.’s
Slutn. og i 19. Aarh.’s Beg. som Følge af de
europæiske Fyrsters K. mod det revolutionære
Frankrig, og senere mod Napoleon I.
Ogsaa inden for den enkelte Stats Grænser taler
man om K., naar forsk. politiske Partier
slutter sig sammen, f. Eks. for at styrte den
siddende Regering. Bliver K.-Partierne
repræsenteret i Regeringen, kaldes den et
Koalitionsministerium.
(C. V. N.). G. R.
Koalitionskrig, se Koalition.
Koalitionsministerium, se Koalition.
Koantiloper, se Antiloper.
Koanza, d. s. s. Cuanza.
Koaptation (lat.), d. s. s. Tilpasning,
Tilvænning; koaptere sig, lidt efter lidt
tilpasses til forandrede Forhold.
Koarata, By i Abessinien, ligger ved den
sydøstlige Bred af Tana-Søen, 10 km N. f. Abais
Munding. Den er kendt for sin Kirke, der
nyder højt Ry som Helligdom.
C. A.
Kobalt, se Kobolt.
Kobaltit, se Koboltglans.
Kobanke, Sydøstsjælland (Præstø Amt,
Fakse Herred, Kongsted Sogn), en 123 m høj
Bakke, Sjællands næsthøjeste Punkt, liggende i
Sjællands sydøstlige Hovedvandskel, 1/2 km Ø.
f. Kjøge—Vordingborg Landevej i Gavevænge
Skov.
M. S.
Kobbe, norsk Navn, alm. i det vestlige og
nordlige Norge, paa Sæl ell. Sælhund.
R. Hg.
Kobbel. Man taler om et K. Kreaturer
(Heste, Kvæg, Hunde), hvor fl. saadanne ved
Kæder ell. Reb er bundne sammen, som oftest for
at lette deres Transport.
H. G.
Kobbel (Koppel), en Mekanisme i Orgelet,
ved Hjælp af hvilken man kan forbinde Pedal
og Manual (Pedalkobbel) ell. Manualerne
indbyrdes (Manualkobbel) og derved
opnaa at kunne benytte samtlige Orgelets Registre
paa een Gang ell. kombinere dem paa forsk.
Maade. Se Orgel.
S. L.
Kobbelbrug kaldes det
Agerdyrkningssystem, ved hvilket Jorden i en bestemt
Rækkefølge afvekslende benyttes til i et Antal Aar at
give Sæd og derefter i et Antal Aar til Høslæt
og Græsning, hvorefter den ved
Brakbehandling gøres egnet til atter at begynde den samme
Rotation. Over Holsten kom K. i Midten af 18.
Aarh. til Danmark, ved Aarhundredets Slutn.
var det ret alm. anvendt og efter 1830 det
alm. System. K. afløste Trevangsbruget, over
for hvilket det betegnede et Fremskridt; thi
ved at tage al Jorden under Dyrkning (medens
Trevangsbruget lader en stor Del henligge som
vedvarende, naturlig Græsning) faar Jorden
gennem Hvilen i Græsningstiden heldigere
Betingelser for Sæddyrkning. I lange Tider var
K. et passende Driftssystem, men Landbrugets
Nutidsforhold, det udviklede Husdyrhold og
Nødvendigheden af fuld Udnyttelse af Jorden
har medført Bestræbelser for Indførelsen af
Vekselbruget med dets intensive Benyttelse af
Jorden og Brakkens Afskaffelse.
H. H-l.
Kobber, lat. cúprum, heraf den i Kemien
for K. brugte Betegnelse Cu; næst efter Jernet
det i Nutiden i Teknikken og i det daglige Liv
mest anvendte Metal. Det er temmelig udbredt
i Naturen, findes i mange Forbindelser og paa
ret mange Findesteder; kun et Faatal har dog
større teknisk og økonomisk Bet. Gedigent K.
opstaaet ved Reduktion af naturligt dannede
K.-Saltopløsninger, er ikke sjældent; store
Forekomster findes ved den sydlige Bred af Lake
superior i Nordamerika og danner der
Grundlaget for en betydelig K.-Industri. Langt den
vigtigste K.-Malm er Kobberkis,
Chalkopyrit, CuFeS2, teoretisk med et K.-Indhold
paa 34,5 % Cu, ofte guld- og sølvholdigt; i
Reglen forekommende sammen med og
inderligt sammenvokset med større ell. mindre
Mængder af Svovlkis, FeS2, Zinkblende, ZnS, og
Blyglans, PbS. De andre fra Mineralogien kendte
i K.-Mineraler som Kuprit, CU2O (88,8 % Cu),
Malakit, CuCO3, Cu(OH)2, (57,4 % Cu),
Kobberlasur, 2CuCO3, Cu(OH)2, (55,2 % Cu), er i
Reglen at betragte som Forvitringsprodukter,
opstaaende hvor Lagene af Svovlforbindelserne
træder frem i Dagen. I mange Tilfælde er
Kobbermalmen, særlig Kobberkis, indsprængt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
