Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobber - Kobberacetat - Kobberalder - Kobberammoniakforbindelser - Kobberantimonglans - Kobberarsenit - Kobberaske - Kobberbarilla - Kobberblaat - Kobberblende - Kobberblik ell. Kobberplader - Kobberblomst - Kobberblyglans - Kobberborat - Kobberbrunt - Kobbererts - kobberfast - Kobberferrocyanid - Kobberfløjl - Kobberforgiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktionen yderligere at være steget til 1,4
Mill. t. Produktionsværdien var i 1915 c. 2
Milliarder Kr.
K. har været kendt allerede ved Beg. af den
historiske Tid, selv om utvivlsomt Jernet har
været kendt og anvendt tidligere end K.; at
Jerngenstande kun forekommer saa
overordentlig sjældent fra de tidligste Perioder af
Menneskehedens Historie, forklares meget
naturligt ved, at de sønderdeles saa meget lettere af
Vand og Luft end baade K. og Bronze.
Fønicierne, som var Mestere i K.’s Forarbejdelse,
fik det fra egne Gruber paa Cypern, hvoraf
Navnet. Romerne fik i stor Udstrækning K.
fra Spanien. I Folkevandringens Tidsrum blev
K.-Hytternes Drift bragt til Stilstand, og først
langt hen i Middelalderen blev efterhaanden
Udnyttelsen af f. Eks. et Flertal af de tyske
Gruber taget op. Fra 1850 begynder
K.-Produktionen at gøre sig gældende i U. S. A., og i de
paafølgende Aar gør denne rivende Fremskridt,
saa at den snart overfløjer alle andre
kobberproducerende Landes. Fra 1800—1912 menes
Verdensproduktionen at være steget til det
50-dobbelte, alene i Aarene fra 1900—1912 er den
fordoblet. (Litt.: Ulmann, »Encyklopädie
der technischen Chemie«, Bd VII; Peters,
Practice of Copper-smelting; Karl A.
Hoffmann, »Lehrbuch der anorganischen Chemie«).
Carl J.
Kobberacetat, se Kupriacetat.
Kobberalder. I de fleste europæiske Lande
er der fremdraget Oldsager, forarbejdede af
Kobber ell. dog kun lidet tinholdig Bronze.
Efter disse Genstandes Former og Fundforhold
har man i den senere Tid ment at kunne
henregne dem til et eget Kulturafsnit, K., der skal
have dannet et Overgangsled fra Stenalderen
til Bronzealderen, men endnu hersker der delte
Meninger om Berettigelsen af denne Paastand.
I hvert Fald maa det efter det nu foreliggende
Materiale af Kobbersager siges, at en egl. K.
kun kan eftervises i nogle europæiske Lande,
navnlig i dem, hvor Kobberet forekommer i
gedigen Tilstand, saaledes Spanien, Schweiz,
Østerrig og Ungarn. I andre Lande, deriblandt
Danmark, er Kobbersagerne derimod endnu
for sparsomme i Tal og af for faa Arter til, at
de kan betragtes som repræsenterende et eget
Tidsafsnit; her synes, i hvert Fald efter det
hidtil foreliggende Materiale, Metaltiden at være
begyndt som en ren Bronzealder. (Litt.: M.
Much, »Die Kupferzeit in Europa« [Jena 1893];
O. Montelius, i »Archiv für Anthropologie«
[Bd XXV, S. 443 ff. og Bd XXVI, S. 1 ff. og 459
ff.]; Soph. Müller. »Vor Oldtid«, S. 269 ff.).
C. Ngd.
Kobberammoniakforbindelser, se
Kuprisulfat, Kuprooxyd, Kuprioxyd og
Metalammoniakforbindelser.
Kobberantimonglans (Chalkostibit,
Wolfsbergit), et graat, metallisk Mineral,
bestaar af Kobber, Antimon og Svovl (CuSbS2)
og findes ved Wolfsberg i Harzen.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberarsenit, se Kupriarsenit.
Kobberaske, d. s. s. Kobberhammerskæl.
Kobberbarilla, d. s. s. Barillakobber.
Kobberblaat, d. s. s. Bjergblaat.
Kobberblende, se Falerts.
Kobberblik ell. Kobberplader
fremstilles ved Valsning. Udgangsmaterialet er
raffineret Kobber, som udstøbes i Kokiller af
passende Form. Udvalsningen af Kobberblokkene
sker, saa længe Pladerne er tykke — indtil c. 25
mm — i rødvarm Tilstand; den sidste Del af
Udvalsningen sker med de kolde Plader, idet
det dog er nødvendigt mellem Valsningerne at
udgløde Pladerne for at gengive dem den
mistede Smidighed. Mellem For- og
Eftervalsningerne afmejsles Slaggeklumper, som ved at
valses ind i Pladen vilde kunne gøre denne
ubrugelig. Pladernes Opvarmning sker i
Flammeovne med Stenkulsfyr ell. Gasflammer; ogsaa
Kanalovne kan finde Anvendelse. De glødede
Blik afkøles ved at kastes i Vand, hvorved
Glødskallen springer af, bejdses, hvorpaa de
afskæres i de ønskede Størrelser. Tyndt K. fra
0,5 mm og nedefter gaar som Ruller i
Handelen og kaldes Rullekobber. 1 m2 K.,
1 mm tyk, vejer 8,8 kg. Til
Kobbersmedearbejde faas de saakaldte Skaale fra
Kobberværkerne, ligesom ogsaa runde Plader, der er
tykkest paa Midten (Skiver, Bunde), alt for
at lette den endelige Forarbejdelse ved
Hamring etc. K. anvendes til det meste
Kobbersmedearbejde, til Skibsforhudning,
Tagbeklædning, til Fremstilling af Kobberstik, til
Fyrkasser, Lokomotiver etc. Wachwitzmetal
er blød Staalplade, hvorpaa der paa den ene
ell. paa begge Sider er svejset tyndt K.; bruges
særlig til Tagbeklædning, hvortil det er
væsentlig billigere end K.
Carl J.
Kobberblomst, se Rød Kobbermalm.
Kobberblyglans kaldes visse kobber-, bly-
og svovlholdige Mineraler fra Chile,
sandsynligvis Blandinger af Blyglans og Kobberglans.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberborat, se Kupriborat.
Kobberbrunt, Breslauer Brunt,
Kemisk Brunt, Hatchetts Brunt, er en
brun Vandfarve, som bestaar af
Kupriferrocyanid, Cu2Fe(CN)6. Den faas ved
Fældning af en Opløsning af Kuprisulfat med
Kaliumferrocyanid.
M. M-r.
Kobbererts, d. s. s. Kobbermalm.
kobberfast (Søv.). Et Skib ell. Fartøj er
bygget k., naar de enkelte Planker og Tømmer er
forbundet med Kobbernagler og Kobberbolte.
I Alm. er saadanne Fartøjer kun k. under
Vandet, men særlig godt udførte Skibsbaade,
som f. Eks. Marinens Fartøjer, er k. overalt.
H. P. C.
Kobberferrocyanid, se
Kupriferrocyanid.
Kobberfløjl, se Cyanotrichit.
Kobberforgiftning er i det hele sjælden, er
enten akut ell. kronisk. Den akutte K., der
opstaar ved Indtagelsen af større Mængder
Kobber i en ell. anden Forbindelse, fremkalder i
Reglen stærke Opkastninger, hvorved Giftens
Virkning svækkes stærkt, samt Diarré, ofte
blodig, undertiden ogsaa Svimmelhed, Delirier o.
a. nervøse Symptomer. Mælk, brændt Magnesia
er Modgifter. Den kroniske K. kan opstaa hos
Arbejdere, som har meget med Kobber at gøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
