Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koblenz - Koblenz (Landby i Schweiz) - Kobleri - Koblerske - koblet - Kobling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klemens-Pladsen med en omtr. 20 m høj Obelisk
samt Slotspladsen. K. har 10 kat. Kirker,
hvoriblandt Liebfrauenkirche (1431), der ligger paa
det højeste Punkt i Byen og har 58 m høje
Taarne, samt Kastor-Kirken, der er den ældste
kristelige Kirke i Rhin-Egnen og grundlagt 836
af Ludvig den Fromme, men i sin nuv. Form
(med 4 Taarne) stammer fra Slutn. af 12. Aarh.;
endvidere findes evangeliske Kirker, hvoriblandt
Florinskirken (12. Aarh.), samt en Synagoge.
Af verdslige Bygninger nævnes det kgl. Slot,
der er opført 1778—86 af den franske Arkitekt
Peyne, den tidligere kurfyrstelige Borg, der
er opført 1276, men tjener som Fabrik, det
saakaldte Kaufhaus, der er opført 1479 som
Raadhus, men nu er Realskole, det 1530 byggede
Schöffenhaus, der tjener som
Kunstindustrimuseum, samt Stadttheater (18. Aarh.). K. er
Sædet for Overpræsidiet for Rhin-Provinsen,
Distriktsregering, en Landret, en Amtsret, en
Filial af Rigsbanken, et Handelskammer. Af
Undervisningsanstalter har K. et Seminarium,
et kat. Gymnasium (grundet 1580), et
Realgymnasium og et Lærerindeseminarium. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af skummende
Vine, Cigarer, Maskiner, Lædervarer og Sæbe
samt Skibsbygning. Handelen med Mosel- og
Rhinskvine er temmelig betydelig; dog staar
K. baade i industriel og i merkantil Henseende
tilbage for sine Nabobyer. K. blev efter 1815
omdannet til en stærk Fæstning; 1890 blev K.’s
og det lige over for liggende Ehrenbreitstein’s
Fæstningsværker delvis nedlagte, idet kun de
paa Højene liggende Forter er bibeholdte. 1918
blev den besat som et af Rhinens Brohoveder.
Langs Rhinen strækker smukke Anlæg sig mod
S. indtil den 1877—79 byggede Jernbanebro for
Jernbanen Berlin—Metz, og 5 km oven for K.
ved venstre Rhin-Bred ligger Bjergslottet
Stolzenfels. — Drusus anlagde her Aar 9 f. Kr. et
Kastel, der efter Rhinens og Mosels Forening
fik Navnet Confluentes, hvoraf Navnet Covelenz
(Cobelenz). 486 kom K. under Frankerne, hvis
Konger den undertiden tjente til Opholdssted.
Henrik II gav 1018 K. med Omegnen til
Ærkebispedømmet Trier, som byggede et Kastel og
indskrænkede Byens Rettigheder og Friheder.
Den sidste Kurfyrste af Trier, Klemens
Wenzeslaus, forlagde 1786 Residensen til K. Under den
fr. Revolution blev K. Midtpunktet for den fr.
Udvandring. 1801 kom K. til Frankrig, 1815 til
Preussen og blev 1822 Hovedstad i
Rhin-Provinsen.
G. Ht.
Koblenz [’ko.blænts], Landsby og
Jernbaneknudepunkt i det schweiziske Kanton Aargau,
5 km NV. f. Zurzach nær ved Aares Indløb i
Rhinen, som her danner nogle
Strømsnævringer.
G. Ht.
Kobleri, se Rufferi.
Koblerske, se Rufferske.
koblet (Blad), se sammensat Blad.
Kobling. Ved K. betegner man de
Maskindele, der tjener til at forbinde 2
Aksler, saaledes at de danner en
sammenhængende Aksel. Det er dog ikke altid nødvendigt,
at disse Aksler ligger fuldstændig i Flugt med
hinanden. Naar Forbindelsen skal være stiv,
saa Akslerne udgør saa godt som eet Stykke,
anvendes stive K.; naar der tillades en
Afvigelse fra den nøjagtige Stilling, benyttes
bevægelige K., og endelig anvendes
udløselige K., naar Forbindelsen skal kunne
ophæves og tilvejebringes med Lethed.
a) Stive K. Den simpleste K. af denne
Art bestaar af en hul Cylinder, der er
udboret efter Akselendernes Diameter, og som
skydes ind over disse og fastkiles. Denne K.
har den Ulempe, at det kan være vanskeligt
at adskille Akslerne, naar de har været
samlet i længere Tid. Dette undgaas ved
Skive-K. ell. Flange-K., den mest anvendte faste
K., som bestaar af 2 Skiver med Nav, hver
fastkilet paa sin Akselende. De 2 Skiver
forbindes med Bolte og centreres, ved at et
cirkulært Fremspring paa den ene Skive passer
nøjagtigt i en tilsvarende Fordybning i den
anden. Skal Forbindelsen løses, maa Akslerne
forskydes saa meget fra hinanden, at
Fremspringet kommer ud af Fordybningen, hvilket
ofte kan være vanskeligt; det undgaas ved
Brugen af Seller’s Klem-K.; som bestaar
af et udvendig cylindrisk og indvendig dobbelt
konisk udboret hult Legeme, der omslutter 2
opskaarne, udvendig koniske og indvendig
cylindriske Hylstre. Ved aksialt liggende Bolte
bliver disse to Hylstre pressede dels mod hver
sin af de to Akselender, og dels mod det før
omtalte cylindriske Legeme, saaledes at
Akslerne væsentlig kobles sammen ved Friktion,
dog sikres Forbindelsen ved en Kile.
b) Bevægelige K. Der haves mange
Konstruktioner, som i Reglen kun tillader
saadanne smaa Afvigelser, som kan ventes at
fremkomme ved Slid, ved at Underlaget
synker lidt o. l. Dog er der ogsaa K., som tilsteder
større Afvigelser, saaledes Universal-K.,
der tillader Akslerne at danne en ret
betydelig Vinkel med hinanden. Universal-K. har 2
Gafler, en paa hver af de Akselender, som skal
forbindes, og et korsformet Stykke, som
anbringes mellem de 4 Gaffelgrene. Enderne af
Korsstykket er ved Tapper forbundet med
Gaffelgrenene.
c) Udløselige K. Disse kan være
Tand-K. ell. Friktions-K. Den alm. Tand-K.
bestaar af en Muffe, der er forsynet med
Tænder, og som er fastkilet paa den ene
Akselende, samt en lgn. Muffe paa den anden
Akselende, dog ikke fastkilet derpaa, men forbundet
dermed ved een ell. to Fjedre, der indgriber
i Noter paa Muffen, saaledes at denne vel kan
forskydes i Akslens Længderetning, hvorved
Tænderne henh. bringes i og ud af
Indgribning, men naar Muffen drejes rundt, tager
den Akslen med. Forskydningen foregaar ved
en Vægtstang, der ender i en Gaffel, hvis
Grene har Tapper, der griber ind i en Rille,
neddrejet i Navet paa K.’s bevægelige Del. At
indrykke en saadan Tand-K., medens den
drivende Aksel er i Gang, vil almindeligvis ikke
kunne tilstedes p. Gr. a. det voldsomme Stød,
som fremkommer ved, at den drevne Aksel
med alle derpaa siddende Masser pludselig
skal gaa i Gang med fuld Hastighed.
Indrykning maa derfor som Regel kun ske, medens
Maskineriet staar stille. Udrykning kan derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
