- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
253

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koboltrosa - Koboltrødt - Koboltsafflor - Koboltsalte - Koboltsilikater - Koboltsolution - Koboltsort - Koboltspat - Koboltsulfat - Koboltsulfider - Koboltsulfur - Kobolttveilte - Kobolttveilteforbindelser - Kobolttveiltehydrat - Koboltultramarin - Koboltviolet - Koboltvitriol - Kobresia - Kobrin - Kobryggre - Kobsa - Kobu Leufu - Koburg - Kocculin - Koch, Carl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Koboltrosa, se Koboltofosfat.

Koboltrødt, se Koboltofosfat.

Koboltsafflor, se Kobolt og
Koboltoxyder.

Koboltsalte. Kobolt danner to Rk. Salte,
i den ene, Koboltosaltene, optræder
Koboltatomet divalent, i den anden Række,
Koboltisalte, optræder det trivalent.
Koboltosalte, Koboltoxydulsalte,
Koboltforiltesalte, er oftest i vandig
Opløsning røde, i vandfri Tilstand blaa. —
Opløsningerne af de normale Koboltosalte
reagerer p. Gr. a. Hydrolyse surt. Naar de
Indeholder fri stærke Syrer, fældes de ikke af
Svovlbrinte, i ganske svagt eddikesure
Opløsninger udfælder Svovlbrinte Koboltsulfid;
samme Forbindelse fældes ved Tilsætning af
Natrium- ell. Ammoniumsulfid til en neutral eller
basisk Koboltosaltopløsning. Det udfældede
Koboltosulfid er, til Trods for, at det ikke fældes
i svagt saltsur Opløsning, p. Gr. a. en vis
Reaktionstræghed uopløseligt i fortyndet Saltsyre.
Det opløses i Kongevand under Dannelse af
Koboltoklorid. — Koboltisalte,
Koboltoxydsalte, Kobolttveiltesalte, er i
ren Tilstand ubestandige, kun Koboltisulfat (s. d.)
er bestandigt, men der kendes en stor Mængde
komplekse Salte, hvor Koboltatomet optræder
trivalent, f. Eks. Koboltikaliumnitrit og alle
Koboltiammoniakforbindelserne (se
Metalammoniakforbindelser).
M. M-r.

Koboltsilikater. Fældes en Opløsning af
et Koboltosalt med en Natrium- ell.
Kaliumsilikatopløsning, faas et Bundfald af
Koboltosilikat, kiselsurt Koboltoxydul,
kiselsurt Koboltforilte, CoSiO3. Det
fremstilles i Sverige og anvendes som blaa
Smeltefarve og til Fremstilling af ren Smalte.
Smalte, Koboltglas, Blaafarve,
Sachsiskblaat, undertiden kaldet
Koboltblaat, er et stærkt blaafarvet Glas, hvis
farvede Bestanddel sandsynligvis er
Kaliumkoboltosilikat, K2O,CoO,6SiO2. Det
fremstilles ved at sammensmelte Koboltoxyd, som
det gaar i Handelen, med Kaliumkarbonat og
Kvarts, og hælde Smeltemassen ud i Vand. Den
pludselige Afkøling bevirker, at Massen revner
og spaltes paa Kryds og Tværs, og dette letter
den paafølgende Finmaling. Det malede Pulver
slemmes og gaar under forsk. Navne efter
Finheden. Det groveste Produkt kaldes
Blaasand ell. Strøblaat; de finere Pulvere,
der afsættes i de flg. Slemmekar, gaar under
Navne som Couleur, Echel og
Sumpechel, efter Finheden. Efter Slemning og
Tørring sigtes de forsk. Fraktioner og blandes ofte
til bestemte Mærker, der benævnes med de
ovennævnte Navne sammen med Bogstaver,
der betegner Kvalitet som S. F.-Superfin,
O-Ordinær o. s. v. De koboltrige stærkt blaa Smalter
benævnes ofte Kejserblaat ell.
Kongeblaat. Smalte fremstilles næsten udelukkende
i Tyskland i Sachsen og Hessen. Smalte
anvendes til Farvning af Glas, Porcelæn og Emailler
samt til Malerfarve. Den er ganske
overordentlig holdbar og bestandig mod Angreb af
Atmosfæren, af Syrer, af Varme og Fugtighed.
M. M-r.

Koboltsolution, Koboltopløsning, en
Opløsning af Koboltonitrat (salpetersurt
Koboltilte).
M. M-r.

Koboltsort, d. s. s.
Koboltmanganmalm. K. bruges til Fabrikation af blaa
Koboltfarver.
M. M-r.

Koboltspat (Sfærokobaltit), et
rosenrødt Mineral, som bestaar af kulsurt Kobolt
(CoCO3), krystalliserer romboedrisk og er
fundet ved Schneeberg i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.

Koboltsulfat, se Kobolto- og
Koboltisulfat.

Koboltsulfider. Ved Fældning af en
neutral ell. basisk Opløsning af et Koboltosalt med
Natrium- ell. Ammoniumsulfidopløsninger
dannes Koboltosulfid, Koboltsulfur,
CoS, som et sort Bundfald, der er uopløseligt
i meget fortyndede, stærke Syrer. Det findes
ogsaa i Naturen som Syepoorit. Et andet
naturligt forekommende Sulfid er
Koboltkis, Co3S4, der findes som metalglinsende,
staalgraa, ofte gulligt anløbne Oktaedre, der
altid er nikkelholdige og derfor ofte kaldes
Koboltnikkelkis ell. Linneit.
M. M-r.

Koboltsulfur, se Koboltsulfider.

Kobolttveilte, se Koboltoxyder.

Kobolttveilteforbindelser, se
Koboltiforbindelser.

Kobolttveiltehydrat, se Koboltoxyder.

Koboltultramarin, se Koboltblaat.

Koboltviolet, se Koboltofosfat.

Koboltvitriol, se Koboltosulfat.

Kobresia Willd. (herunder Elyna Schrad.),
Slægt af Halvgræsser, Fjeldplanter med
tueformet Vækst og stive, oprette Blade. I Norge
og arktiske Egne vokser 2 Arter: K. scirpina
Willd. med et smalt valseformet Aks af talrige
Smaaaks, der hvert er sammensat af 1 hanlig
og 1 hunlig Blomst, og K. caricina Willd., der
har et ovalt Aks af faa (5—6) mangeblomstrede
Smaaaks. Begge vokser højt til Fjelds og er
sjældne.
A. M.

Kobrin [’kåbrin] (Kobryn), Kredsby i det
østlige Polen. Guv. Grodno. ligger ved
Muchavetz, har Korn- og Kvæghandel og c. 12000
Indb. Her maatte 27. Juli 1812 den sachsiske
General Klengel overgive sig til Russerne.
G. Ht.

Kobryggre (Søv.), 1) Dækket i tidligere
Krigsskibe mellem Stor- og Fokkemasten.
Foran for K. laa Bakken, agtenfor
Skansen. I tidligere Tid var K. paa Linieskibe
og Fregatter gennembrudt midtskibs af en stor,
aaben Luge, Kulen. Skibets indenbords
Fartøjer stod da op gennem denne, hvilende paa
det nedenunder liggende Dæk, øverste
Batteri
(ell. i Fregatter: Batteriet). 2)
Gangbræt. En løs Bro med Rækværk, der bruges
som Forbindelsesvej mellem et ved Bolværk
liggende Skib og Land.
C. B-h.

Kobsa [’kåbza], hos Lillerusserne et gammelt
Strengeinstrument, i Lighed med en Lut ell. Lyre.

Kobu Leufu, se Colorado.

Koburg [’ko.bork], se Coburg.

Kocculin, se Pikrotoxin.

Koch, Carl, dansk Præst og Forf., f. 17.
Septbr 1860 i Ribe, Student 1878, Cand. theol.
1884, Lærer ved Birkerød Latinskole 1884—87.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free