Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kochanowski, Jan - Kochel - Kochem - Kocher - Kocher, Emil Theodor - Kochi - Kochia - Kochins - Kochowski, Hieronym Wespazyan Nieczuja - Koch-Weeks Bacil - Kock,Charles-Paul de og Paul-Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryk i det dejlige Sørgedigt »Treny« (»Elegier«),
hvis Vers mange St. har Folkevisens Enfold og
Dybde. K. har oversat David’s Salmer (1578). —
Hans samlede Værker er ofte udgivet, bl. a.
»Dziela K.«, I—IV, Kraków 1882. (Litt.: J.
Przyborowski, »Wiadomość o źyciu i
pismach Jana Kochanowskiego« [Posen 1857];
St. Tarnowski, »Jan Kochanowski« [Kraków
1888]).
(A. M. B.). H. C-e.
Kochel [’kåkəl], Flække i Bayern i
Regeringsdistriktet Oberbayern, ligger smukt ved
Foden af de bayerske Alper ved K.-Sø, der
gennemstrømmes af Isars Biflod Loisach. Søen
er 7 km lang, 1—4 km bred og er i den
sydlige Del omsluttet af Bjergene, medens den
nordlige er bevokset med Siv og Rør og
efterhaanden gaar over i Loisachs Mosflader. Søen
har opr. udfyldt hele dette Terrain, hvis
Nordende bestaar af Ammer-Sø. Ved Søen ligger
Badet K. med en Natronkilde og
Kneippkuranstalt.
G. Ht.
Kochem [’kåkəm] (Cochem), By i den
Preuss. Rhinprovins, ved Mosel og ved
Jernbanen Koblenz—Trier, har c. 3800 Indb. Op over
Byen hæver sig Borgen K., der 1689 blev
ødelagt af Franskmændene, men er genopført
1869—77.
G. Ht.
Kocher [’kåkər], højre Biflod til Neckar i
Württemberg, opstaar af 2 Kilder, S. f. Aalen,
gennemstrømmer en for største Delen snæver
og stærkt bugtet Dal og udmunder efter et 180
km langt Løb nær Kochendorf omtr. ved
Württembergs Nordgrænse.
G. Ht.
Kocher [’kåkər], Emil Theodor, schweizisk
Kirurg, f. 25. Aug. 1841 i Bern, d. smst. 27.
Juli 1917, studerede i Wien, Prag og Paris og
overtog 1872 det kirurgiske Professorat efter
Lücke, hvis Assistent han havde været, efter
at han 1866 havde taget Doktorgraden. Som
ung havde han i særlig Grad beskæftiget sig
med Anatomi, og hans Undersøgelser over
Leddenes Statik og Mekanik resulterede i en Rk.
Arbejder over Frakturer og Luksationer. K.’s
Abduktions-Elevationsmetode til Reposition af
Skulderluksationen er nu indført overalt, og
hans indgaaende Studier over de Brud, der
berører de store Led, bekræftedes fuldstændig, da
Røntgenundersøgelsen indførtes. Ogsaa
Operationsteknikken gjorde store Fremskridt under
K. Han indførte Vismutemulsionen som
Antiseptikum og var bl. de første, der brugte
Sublimat. Han angav ny Metoder til Ledresektion
og til Operation for Brok. Verdensberømt blev
han ved sine Undersøgelser over
Skjoldbruskkirtlens Fysiologi og Patologi. Han beskrev
Cachexia strumipriva (1883) og viste 1892, at
Kretinismen var begrundet i en Hypothyreose,
og han udvidede disse Undersøgelser til at
omfatte alle Skjoldbruskkirtlens Sygdomme og
spc. Mb. Basedowiis Afhængighed af
Centralnervesystemet. Nobelprisen tildeltes ham 1910.
Under K.’s Ledelse blomstrede Berns Univ. op
til at blive et videnskabeligt Centrum af Rang.
(Litt.: »T. K.; Reden gehalten in der
Heiliggeistkirche in Bern 31. Juli 1917«).
J. S. J.
Kochi, d. s. s. Kotshi.
Kochia [’kåkia], se Tangurt.
Kochins [’kåt∫inz], se Høns, S. 137.
Kochowski [kå’kåfski], Hieronym
Wespazyan Nieczuja, polsk Digter (1630—99),
er ubetinget den karakterfuldeste Type, den
jesuitiske Tid i Polen har frembragt. Hans hele
Digtning er gennemsyret af religiøs Fanatisme
og flammende Begejstring for den katolske
Kirke og dens Kampe. K. studerede i Kraków
og levede siden i mange Aar et halvt
eventyrligt Krigerliv, som han besang i mærkelig
løsslupne, sprudlende Vers. Han deltog i alle
Polens Kampe, baade mod Svenskerne og mod
»det kosakkiske vantro Pak«. Wiens Befrielse
fra Tyrkerne 1683 hilste han begejstret i »Dzielo
Boskie albo Pieśni uwolnionego Wiednia« (»Guds
Gerning ell. Sange for det befriede Wien«). I
sine senere Aar gik han over til Udmaling af
bibelske Emner i endeløse sanselig-pietistiske
Digte som: »Ogród panieński« (»Jomfru Mariæ
Urtegaard«) og »Chrystus cierpiący« (»Den
lidende Christus«). Hans skønneste Digtning er
hans sidste: »Psalmodya polska« (1693), en
Efterligning af Davids Salmer. Hans Stil er
ofte baade mægtig og kærnefuld, men
skæmmes, selv hvor Emnet er kristeligt, af en tom
Prangen med antik Mytologi.
(A. M. B.). H. C-e.
Koch-Weeks Bacil [kåk-wi.ks-]. 1883
er af R. Koch første Gang beskrevet (under
Koleraepidemien i Alexandria) en lille Bacil,
der optraadte i en Del Tilfælde af »ægyptisk
Øjenbetændelse«. Det har vist sig, at ægyptisk
Øjenbetændelse er forsk. Sygdomme; ved en
bestemt Form forekommer en lille Bacil, ofte
liggende hobevis i de hvide Blodlegemer i
Betændelsessekretet. 1887 dyrkedes denne Bacil
af Weeks (New York), dog ikke i Renkultur,
men sammen med den saakaldte Xerosebacil.
1890 lykkedes Renkultur for Weeks, og
Renkulturen viste det sig at kunne frembringe den
karakteristiske Øjenbetændelse, naar Bacillerne
førtes ind paa Øjelaagets Slimhinde. Bacillen
viser paa mange Punkter fuldstændig
Overensstemmelse med den af Pfeiffer
beskrevne og rendyrkede Influenzabacil (der næppe
er Influenzaens virkelige Aarsag), er dog ikke
identisk med den. Sygdommen synes særlig at
optræde i Ægypten, Palæstina, Norditalien, men
for øvrigt ses den lejlighedsvis og i
Smaaepidemier overalt paa Jordkloden. Den maa ikke
forveksles med en anden »ægyptisk Øjensyge«,
der gaar under Navnet Trachom. Sygdommens
Inkubationstid er kort (oftest 36—48. Timer).
Øjenlaagene bliver kraftig røde, særlig langs
Randen, let svulne, der dannes et
slimet-materieagtigt Sekret. Undertiden griber
Betændelsen ogsaa over paa Hornhinden. De akutte
Tilfælde varer i Reglen 2—4 Uger, men uden
Behandling kan Betændelsen gaa over i et
kronisk Stadie. Bacillen er en lille (0,5—2μ) Stav
med Antydning af stærkest Farvelighed i
Enderne (»Polfarvning«). Den affarves efter den
Gram’ske Metode.
O. T.
Kock [kåk], 1) Charles-Paul de, fr.
Romanforfatter, f. i Passy 21. Maj 1794, d. i
Paris 29. Aug. 1871. K. var Søn af en holl.
Bankier, der blev henrettet i
Revolutionsperioden, kom selv først i Lære i en Bank, men
opgav allerede i sin tidligste Ungdom alt
andet for at skrive. En Tid lang forfattede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
