- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kodama, Gentaro - Kodde - Kode - Kodeben - Kodebøjning - Kodegalle - Kodehaar - Kodein - Kodeks - Kodeled - Kodeseneben - Kodiak - Kodicil - kodificere - Kodifikation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtig fra den ene Grad til den anden, blev 1881
Oberst i Generalstaben og 1889 Generalmajor og
Direktør for Krigsakademiet, hvorefter han
1891 foretog en længere Studierejse til Europa
(navnlig Tyskland). Under Krigen 1894—95 var
han Vicekrigsminister og maatte derfor forblive
i Japan; men alt 1895 blev han Baron og
Generalløjtnant samt Guvernør paa Formosa;
samtidig var han fra 1900 til 1902
Krigsminister og 1903 midlertidig Indenrigs- og
Undervisningsminister. Snart efter ansattes han som
Vicegeneralstabschef og ledede da med stor
Dygtighed den mantshuriske Hærs Operationer
som Generalstabschef hos Marskal Oyjama.
Indtil 1906 vedblev han at være Generalguvernør
paa Formosa, og udnævntes da til Vikomte og
Chef for Generalstaben. Han var en i Meckel’s
Skole opdraget Generalstabsofficer og nærede
stedse megen Veneration for sin tyske
Læremester. Tillige var han meget begavet i
organisatorisk og nationaløkonomisk Retning. Efter
sin Død blev han ophøjet i Grevestanden og fik
tildelt den højeste Klasse af den hellige Milan’s
Krigsorden.
P. Nw.

Kodde, jævnlig benyttet Betegnelse for
Kønskirtlerne hos Handyrene.

Kode kaldes den Del af Hestens Lemmer,
hvis benede Grundlag dannes af de to første
Taaben, K.- og Kronbenet. Den øverste
Ende af Kodebenet er ved et stærkt
Hængselled (Kodeledet) forbunden med den
nederste Ende af Mellemfodsbenet. Et lgn. Led,
Kronledet danner Forbindelse mellem K.
og Kronbenet, og dette er igen med sin
nederste Ende forbundet med det tredie og yderste
Taaben, Hovbenet ved Hovledet. I den
velbyggede Hestefod ligger samtlige tre
Taaben i hverandres Forlængelse, naar Hesten i
slaaende Stilling støtter ligelig paa alle 4 Ben.
Med Mellemfoden (Piben) danner K.
derimod en fortil aaben Vinkel paa 135—145°. Den
»velstillede« K. har saaledes omtr. Hældning
som Hornvæggen fortil i den normale Hov.
Hælder K. stærkere, siges den at være blød ell.
gennemtrædende, og sænker den sig saa
stærkt, at den nærmer sig den vandrette
Stilling, kaldes Hesten bjørnefodet. Hvor
Kodeaksens Hældning mod det vandrette Plan
er mindre end 45—55°, betegnes K. som
stram, stejl ell. ret (se ogsaa
Senestyltefod). I Forhold til Legemets lodrette
Midtplan skal Kodeakserne være parallelle;
viser de udad fortil, siges Hesten at indtage
»fransk Stilling«; nærmer de sig Midtplanet
fortil, kaldes K. indaddrejet ell.
indadvisende. Af K.’s regelmæssige Stilling
afhænger dens Evne til under Bevægelsen at
bryde Nedfaldsstødet og føre Hoven lige frem
(se Strygning). Ved Bedømmelsen af en
Hests Værdi tages der derfor meget Hensyn til,
om K. er mere ell. mindre velstillede.
(G. S.). F. N.

Kodeben, se Kode.

Kodebøjning kaldes den tyndhaarede,
finhudede bageste Flade af Koden.

Kodegalle er Betegnelsen for den kroniske
(serøse) Vædskeansamling (»Ledevand«) i
Kodeledet (se Galle). Lidelsen forekommer meget
alm. hos Heste, som maa bevæge sig i hurtige
Gangarter paa haard Grund (makadamiserede
Veje, brolagte Gader), og viser sig ved en
afrundet, blød Hævelse paa begge Sider af
Kodeledet. Da Ledkapslen poses frem umiddelbart
foran den inderste af Fodens Sener,
Gaffelbaandet, betegnes K. undertiden som
Gaffelgalle.
(G. S.). F. N.

Kodehaar kaldes de mere ell. mindre lange
Haar, som fra Kodeledets Bagflade hænger
ned og dækker Kodebøjningen.
(G. S.). F. N.

Kodein, se Opiumsalkaloider.

Kodeks, d. s. s. codex.

Kodeled, se Kode.

Kodeseneben kaldes de to smaa Knogler,
som er fæstede til den øverste Del af
Kodebenets Bagflade. K. fuldstændiggør Kodebenets
øverste Ledflade, og i den Fordybning, de i
Forening danner bagtil, glider Taaens Bøjesener
som over en Trisse.
(G. S.). F. N.

Kodiak, se Kadjak.

Kodicil (lat. codicillus), en sidste
Viljeserklæring, der slutter sig til et tidligere
oprettet Testamente. Efter Romerretten var der en
skarp Adskillelse mellem K. og Testamente,
idet navnlig Indsættelsen af en Arving kun
kunde ske ved Testamente, ikke ved K. Formen
for Oprettelsen var ogsaa forsk., idet der til
Testamentes Oprettelse krævedes
Tilstedeværelsen af 7 Vidner, til K.’s kun 5 Vidner. Efter
nyere romanistisk Ret er imidlertid denne
Forskel mellem K. og Testamente bortfalden. Efter
dansk og norsk Ret har den aldrig bestaaet, og
der gælder derfor angaaende et Dokument, der
kalder sig K., hvad Former og Indhold angaar,
ganske de samme Regler, som angaar
Testamente.
K. B.

kodificere (lat.), at samle, ordne, indbyrdes
afpasse og fuldstændiggøre spredte Retsregler
angaaende et vist større Emne til en
Lovgivningshelhed (Lovbog, Kodifikation).
E. T.

Kodifikation (lat.), Tilvejebringelse af en
codex, en Lovbog, i Bet. af en ordnet,
sammenhængende og i Hovedsagen udtømmende
Samling Lovregler om et vist større Emne.
Benævnelsen bruges ogsaa om saadan
Virksomheds Resultat, altsaa = Lovbog. Medens corpus
juris
kun i temmelig udvortes Forstand kan
betegnes som en K., kan som Eksempel paa
egl. K. i stor Stil nævnes Tilvejebringelsen af
de Napoleon’ske Lovbøger: Code civil, Code
de procédure civile
, Code de commerce, Code
d’instruction criminelle
og Code pénal (se Code
Napoleon
). Genoprettelsen af det tyske
Kejserrige fremkaldte en Rk. Rigslove af
kodifikatorisk Karakter; den største af disse er
»Bürgerliches Gesetzbuch« (2385 Paragraffer).
— I Danmark havdes tidligere en
betydningsfuld K., nemlig Christian V’s Lovbog af 1683.
Af dens Regler er dog efterhaanden den største
Del traadt ud af Kraft. Nu haves de
væsentligste Dele af Strafferetten kodificeret i den
borgerlige Straffelov af 1866 og den milit. af 1881.
Den private Søret er kodificeret gennem
Søloven af 1892 og Retsplejereglerne ved
Retsplejeloven af 1916. Derimod har Danmark ingen
samlet borgerlig Lovbog ell. Handelslovbog, men
en Rk. begrænsede Emner er kodificeret i
særlige Love, saasom Arveloven, Aftaleloven,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free