- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kodifikation - Kodille - Kodok - Kodolie - Kodor - Kodriver - Kodros - Kodschend - Kodshi - Kodyma - Kœberlé, Eugène - Koefficient - Koefoed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Købeloven, Firmaloven, Vekselloven, Aktieloven o. s.
v. — I England findes der overhovedet ikke
en eneste omfattende codex i moderne
europæisk Forstand.
E. T.

I Norge bestemte Grl. af 1814, § 94, at »en
ny alm. civil og kriminel Lovbog skal
foranstaltes udgivet paa første ell., om dette ikke er
muligt, paa andet ordentlige Storting«. Ved
Kriminalloven af 1842 blev Strafferetten
kodificeret nok saa fuldstændig. De nu gældende
Strafferets-K. — den alm. borgerlige og den
militære Strl. — er af 22. Maj 1902. Den
borgerlige Straffeproces blev kodificeret ved L. 1. Juli
1887 (»Juryloven«) og den militære ved L. 29.
Marts 1900. Paa Civilrettens Omraade findes
der endnu ingen større K. Som den mest
omfattende kan ogsaa her nævnes Søloven af 20.
Juli 1893. Mindre K. er L. om Køb af 24. Maj
1907 og L. om Afslutning af Aftaler m. v. af
31. Maj 1918. Civilprocesretten er kodificeret
ved L. om Domstolene. L. om
Rettergangsmaaden for Tvistemaal og L. om
Tvangsfuldbyrdelse, alle af 13. August 1915; de træder i Kraft
fra 1. Jan. 1923.
K. Ø.

Kodille [ko’diljə] ell. Kruk i L’hombrespil,
hvorved Spilleren faar Dobbeltbet, indtræder,
naar denne gør færre Stik end en af
Modspillerne.
Carl Br.

Kodok, det nuv. Navn paa Faschoda.

Kodolie, d. s. s. rektificeret Harpiksolie (se
Fyrrenarpiks).

Kodor [ka’dår], Flod i det vestlige Kaukasien,
181 km lang, udspringer paa Sydsiden af
Kaukasus og udmunder efter et vildt og rivende
Løb med 3 Arme i det sorte Hav ved
Karatshai.
M. V.

Kodriver, se Primula.

Kodros (Codrus), efter Sagnet den sidste
Konge i Athen, Søn af Melanthos, der var
indvandret fra Pylos. Sagnet beretter, at da
Dorerne under hans Regering gjorde Indfald i
Attike, og Oraklet i Delfoi havde spaaet dem,
at de skulde faa Landet i deres Magt,
medmindre de dræbte K., klædte denne sig, da han
havde faaet Nys herom, ud som Tigger og søgte
frivillig Døden, hvorved han reddede sit Land;
men fra den Tid af skal Athenerne have
afskaffet Kongeværdigheden (efter den
overleverede Tidsregning 1068 f. Kr.). Af hans Sønner
blev Medon livsvarig Archont, medens Neleus
udvandrede til Lilleasien.
H. H. R.

Kodschend, d. s. s. Chodschend.

Kodshi, se Risbrændevin.

Kodyma [ka’dima], en 160 km lang Flod i
det sydvestlige Rusland, Ukraine, danner
Grænsen mellem Guvernementerne Cherson og
Podolien og falder ved Koneypol i Dnjepr’s Biflod
Bug. Ved dens Bred besejrede Münnich 1739
den tyrk. Hær.
G. Ht..

Kœberlé [kebær’le (kåe-?)], Eugène, fr.
Kirurg, f. 4. Jan. 1828 i Schlestadt i Alsace, d. 13.
Juni 1915 i Strasbourg, Student 1849, Dr. med. 1853
(Obs. sur quelques points d’anatomie), Prof.
agrégé
1853, overtog et Docentur i Anatomi og
blev 1854 Prof. i operativ Kirurgi. K., der
navnlig paa det anatomiske Omraade havde
udfoldet en meget betydelig Virksomhed, blev mest
kendt som den, der (1862) udførte den første
Ovariotomi i Frankrig, og han blev Føreren
paa dette Omraade. Han behandlede denne
Operation i fl. Skr og samlede sine Resultater
i Résultats statistiques de l’ovariotomie,
Compte rendu des opérations pratiquées depuis
1862 jusqu’au 1866
(1869). Desuden konstruerede
K. først af alle (1865) en blodstandsende Pincet,
forsynet med en Lukkemekanisme, der tillod at
gradere det Tryk, der udøvedes paa det
blødende Kar. Princippet var et lgn. som det, der
nu til Dags anvendes i Péans Pincet, der
konstrueredes 1868 og først blev beskrevet 1873,
men K.’s Pincet havde dog Forgængere i
Matthieu’s og Charrière’s Forbindingspincetter
(1864 og 63). Der har været stor Strid om
Prioriteten af disse Opfindelser, der har haft en
uhyre Bet. for Kirurgien. Efter 1870 blev K. i
Strasbourg, men virkede under Forhold, der
gjorde, at han blev glemt. Man forsøgte at faa
ham til Pariserfakultetet, men uden Held. K.
var en meget frugtbar Forf., der bl. a. skrev:
Des cysticerques de ténias chez l’homme (1861);
Sur le crétinisme (1862); Anatomie de l’orcille
(1861) og Documents pour servir à l’histoire de
l’exstirpation des tumeurs fibreuses de la
matrice par le méthode sous-pubienne
(1865).
Desuden har han skrevet om cataracta
pyramidalis
(1858) og et enkelt obstetritisk Arbejde:
L’enfoncement du crâne des nouveau-nés (1858).
(Litt.: Pichevin, Le docteur K. [1914]).
J. S. J.

Koefficient (mat.). I et Produkt kaldes ofte
Produktet af nogle af Faktorerne K. til
Produktet af de andre. Saaledes danner i en
Lignings Led de kendte Faktorer K. til Produktet
af de ukendte, i 3ax2y3 f. Eks. er 3a K. til
x2y2, i en Funktions Rækkeudvikling efter
Potenser af en Størrelse x er K. de Faktorer,
hvormed disse Potenser er multiplicerede.
Binomialkoefficienter kaldes Faktorerne n/1,
n(n—1)/1·2 o. s. v. i Binomialudviklingen af (a +
b)n (se Binomialformelen). Undertiden
bruges Betegnelsen δ, Differentialkoefficient i
St f. Differentialkvotient.
Chr. C.

Koefoed (Kofoed), to udbredte, fra
Bornholm stammende Slægter, hvis Navn ogsaa føres
af kognatiske Linier.

1) Den ene Slægt kan sikkert følges tilbage
til Hans K. til Blykoppegaard i Nyker Sogn,
der 1608 betegnede sig selv som Frimand,
ligesom sin barnløse Slægtning, Landsdommer paa
Bornholm Jens K. (d. 1625), som imidlertid
stadig har været regnet til Adelen, da han i sin
Bestalling tiltales »vor Mand og Tjener«. En
Jens Madsen K. (1481—1519), der skal
have været disse Personers Farfader, angives som
adlet 14. Juni 1514 af Biskop Børge i Lund.
Adelsbrevet betragtes som et Falsum. Nævnte
H. K.’s ældste Søn, Borgemester i Rønne,
Kaptajn Peder Hansen K. (1598—1648), som
1645 var med til at overgive Bornholm til
Svenskerne og derfor dømtes til at undvige
Riget, var Fader til Borgemester i Rønne
Hans Pedersen K. Dennes Sønnesøns Søn,
Direktør i Generalpostamtet, Konferensraad
Hans Hansen K. (1720—96), var Fader til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free