Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kohler, Josef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole. I forreste Række af K.’s gigantiske
Forfatterskab staar hans »Deutsches Patentrecht«
(1878), der har spillet en indgribende Rolle i
Tysklands Industrihistorie, og som efterfulgtes
af »Forschungen aus dem Patentrecht« (1888),
»Handbuch des deutschen Patentrechts in
rechtsvergleichender Darstellung« (1900—01 med
Register af F. Rathenau 1904), »Lehrbuch des
Patentrechts« (1908), »Musterrecht, Geschmacks-
und Gebrauchsmusterrecht« (1909),
»Warenzeichenrecht« (1919) o. m. a. Med Maximilian
Mintz udgav K. »Die Patentgesetze aller
Völker« (I—II, 1907 og 1912). Af betydeligt Værd
er ogsaa hans autorretlige Arbejder, »Das
Autorrecht, eine zivilistische Abhandlung. Zugleich
ein Beitrag zur Lehre vom Eigenthum, vom
Miteigenthum, vom Rechtsgeschäft und vom
Individualrecht« (1880), og »Das literarische und
artistische Kunstwerk und sein Autorschutz.
Eine juridisch-ästetische Studie« (1892), hvortil,
foruden talrige Afh., sluttede sig »Urheberrecht
an Schriftwerken und Verlagsrecht« (1907),
»Kunstwerkrecht (Gesetz vom 9. Januar 1907)«
(1909) og »Der unlautere Wettbewerb.
Darstellung des Wettbewerhsrechts« (1914). Men
K. udstrakte i øvrigt sin Virksomhed til alle
Dele af den borgerlige Ret. »Pfandrechtliche
Forschungen« (1882), »Gesammelte
Abhandlungen aus dem gemeinen und französischen
Civilrecht« (1883) o. a., navnlig ogsaa til Studiet
af den borgerlige Lovbog. Sammen med V. Ring
stiftede han 1889 »Archiv für Bürgerliches
Recht«. Af sine Bidrag hertil udgav K. »Zwölf
Studien zum Bürgerlichen Gesetzbuch« (I—II,
1900 og 1909), og i »Lehrbuch des Bürgerlichen
Rechts« (I 1906, II, 1 1906, 2 1919, III, 1
1915) fremstillede han sit eget System. Med
Felix Meyer, Heinrich Dove og Hans Trumpler
redigerede han 3. Opl. af Oscar Borchardt’s
»Die Handelsgesetze des Erdballs« (I—XIV,
1912—14). Lige saa frugtbar var K. paa Processens
Omraade, hvor hans konstruktive Evner og
Tilbøjeligheder fandt en rig Tumleplads —,
han skrev saaledes bl. m. a. »Der Prozess als
Rechtsverhältniss. Prolegomena zu einem
System des Civilprozesses« (1888),
»Prozessrechtliche Forschungen« (1889), »Gesammelte
Beiträge zum Civilprozess« (1894) og den
værdifulde »Lehrbuch des Konkursrechts« (1891). I de
af K. foranstaltede Nybearbejdelser af Franz
von Holtzendorff’s »Encyclopädie der
Rechtswissenschaft« (6. Opl., I—II 1904, 7. Opl. I—V,
1913—15) fremstillede han selv, foruden
»Rechtsphilosophie und Universalrechtsgeschichte«,
ogsaa »Bürgerliches Recht« og »Civilprozess
und Konkursrecht«. K.’s bedste Bidrag til
Strafferetten angaar væsentlig dennes Historie.
Lidet betydelige er de Hegel’ske »Das Wesen
der Strafe. Eine Studie« (1888) og »Leitfaden
des Deutschen Strafrechts« (1912); tungere vejer
derimod »Studien aus dem Strafrecht« (I—VI,
1890—97), af hvilke de sidste 5 Hæfter
indeholder det betydningsfulde »Das Strafrecht der
Italienischen Statuten vom 12.—16.
Jahrhundert«, der fik en Slags Fortsættelse i den af K.
og G. degli Azzi udgivne »Das Florentiner
Strafrecht des XIV Jahrhunderts mit einem
Anhang über den Strafprozess der italienischen
Statuten« (1909). Sammen med Willy Scheel,
Carl Koehne og Sigmund Feist bidrog K. til
Carolina-Forskningen med det store
kritisk-historiske Værk »Die Carolina und ihre
Vorgängerinnen. Text, Erläuterung, Geschichte«
(I—IV, 1900, 1902, 1904 og 1915). Af K.’s andre
strafferetlige Arbejder skal fremhæves »Treue
und Glaube im Verkehr. Ein Beitrag zur Lehre
vom strafbaren Betrug« (1893), »Gedanken über
die Ziele des heutigen Strafrechts« (1909) og
»Münzverbrechen und Münzversehen« i
»Vergleichende Darstellung des Deutschen und
Ausläudischen Strafrechts« (Spec. Del III, 1916).
1900 overtog K. Redaktionen af det næsten
50-aarige, af Goltdammer paabegyndte »Archiv
für Strafrecht und Strafprozess« og førte det i
forynget Skikkelse videre. Forholdsvis faa er
K.’s Bidrag til Statsretten, flere derimod til
Folkeretten og den mellemfolkelige Ret i det
hele, saaledes »Luftfahrtrecht« (1912),
»Internationales Strafrecht« (1917), »Grundlagen des
Völkerrechts. Vergangenheit, Gegenwart,
Zukunft« (1918). Hans »Not kennt seine Gebot.
Die Theorie des Notrechtes und die Ereignisse
unserer Zeit« (1915) er i Virkeligheden et
camoufleret Verdenskrigs-Skrift. K.’s »Zeitschrift
für Völkerrecht« (1907 ff.), hvorfra han straks
ved Verdenskrigens Begyndelse fjernede sin
Medredaktør, Prof. i Cambridge L. Oppenheim,
indeholdt ligesom K.’s egl. Krigs-Brochurer —
»Jurisprudenz und Krieg« (1915) og »Der
heilige Krieg« (1915) — voldsomme Udfald og
Angreb paa Tysklands Fjender og forsk. Neutrale.
Sine filosofiske og universalhistoriske Ideer
forfægtede K. i en Mængde »almindelige« Afh. og
Bøger, »Die Ideale in Recht« (1891),
»Einführung in die Rechtswissenschaft« (1902, 5.
Udg. 1919), »Moderne Rechtsprobleme« (1907,
2. Opl. 1913), »Das Recht« (1909) og »Lehrbuch
der Rechtsphilosophie« (1909, 2. Oplag 1917),
og i talløse større og mindre Arbejder
udviklede han baade den etnologiske Jurisprudens,
Naturfolkenes og de gl. Kulturfolks Ret fra et
sammenlignende, historisk Stade. I »Das Recht
als Kulturerscheinung. Einleitung in die
vergleichende Rechtswissenschaft« (1885) slog han
til Lyd for Bet. af Studiet af den
sammenlignende Retsvidenskab. Han dvælede baade ved
Australnegrenes, Papuaernes, Polynesiernes,
Malajernes, de afrikanske Negerstammers og
Hottentotternes Ret, særlig i Afh. i »Zeitschrift
für die vergleichende Rechtswissenschaft«, af
hvilket han blev Medredaktør 1882; han
undersøgte Aztekernes, Kinesernes, Israelitternes,
Arabernes, Islamitternes og Indernes —
»Kulturrechte des alten Amerika I. Das Recht der
Azteken« (1892), »Das chinesische Strafrecht«
(1886) o. m. a. Med F. E. Peiser udgav han
»Aus dem Babylonischen Rechtsleben« (I—IV,
1890—91, 1894 og 1898), med den samme
paabegyndte han Offentliggørelsen af
»Hammurabis Gesetz« (I 1904, fuldført med A. Ungnad,
II—V 1909, 1910 og 1911), med A. Ungnad
»Hundert ausgewählte Rechtsurkunden aus der
Spätzeit des babylonischen Schrifttums von
Xerxes bis Mithridates II (485—93 v. Kr.)«
(1911) og »Assyrische Rechtsurkunden in
Umschrift und Uebersetzung nebst einem Index
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
