- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
281

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kok, Johannes Georg Elias - Kokaal - Kokain - Kokalos - Kokan - Kokanada - Kokarde - Kokbekty - Kokel - Kokelburg - koket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ivrig i dens Tjeneste, medens han tillige
fortsatte de Studier over det danske Sprog i
Sønderjylland, som han havde begyndt i
Burkal. 1867 blev han konstitueret Præst ved
Almindeligt Hospital og Abel Katrines Boder,
1872 tillige i Citadellet. Allerede som Student
var K. stærkt paavirket af H. L. Martensen,
dengang Prof. i det teol. Fakultet, han vedblev
hele sit Liv at være en afgjort Tilhænger af
den Martensenske Skole, og han førte flere,
undertiden skarpe, litterære Fejder med denne
Retnings Modstandere, især med Grundtvig’s
Tilhængere. K.’s betydeligste og mest
fortjenstfulde litterære Arbejde er: »Det danske
Folkesprog i Sønderjylland« (2 Dele 1863—67),
hvortil slutter sig: »Danske Ordsprog og
Talemaader fra Sønderjylland« (1870). Hans Formaal
med dette Værk var at vise, at Sønderjydsk
er en opr. rent dansk og nordisk Sprogart.
Desuden har han udgivet: »Det Hellige Land
og dets Nabolande« (1878) og »Evangelisk
Huspostil« (1879), en Samling Prædikener af
Præsier af Martensens Retning ell. Indre Mission.
H. L. M.

Kokaal (Brássica oleracea acephala lævis),
Gruppe af Bladkaal (se Kaal) med meget
kraftig Stængel; Bladene stilkede, fjersnitdelte
med et stort, ovalt Endeafsnit. En Form med
tenformet opsvulmet Stængel (Marvkaal)
danner Overgangen til Knudekaal. Former med
meget høj Stængel (1—2 m) benævnes
Kæmpekaal ell. Trækaal, medens de mere
lavstammede Former stundom kaldes
Markkaal. De dyrkes som andre Kaalformer og
anvendes til Kvægfoder, men har kun meget
ringe Udbredelse i de nordiske Lande.
K. H-n.

Kokain, d. s. s. Cocaïn.

Kokalos var efter græske Sagn Konge over
Sikanerne i Byen Kamikos, Borgen i den senere
anlagte By Akragas, paa Sicilien. Da Daidalos
maatte flygte fra Kreta, kom han til K. og
fandt gæstfri Modtagelse hos ham. Senere kom
Minos, Kretas Konge, til samme Sted og
fordrede Daidalos udleveret, men blev tagen af
Dage af K.’s Døtre, der havde fattet Interesse
for den flygtede Kunstner.
H. A. K.

Kokan (Kokand) [ka’kant], By i russ.
Centralasien, Hovedstad i Prov. Ferghana, forhen
Hovedstad i Kanatet K., ligger ved den
transkaspiske Bane og har (1908) 112428 Indb. Byen
er omgiven af en Lermur, har bedre Gader
end Flertallet af de andre centralasiatiske
Byer og har en livlig Handel og Industri. Den
største Bygning i Byen er Kanens Palads, der
i arkitektonisk Henseende staar højere end de
fleste centralasiatiske Bygningsværker. Det har
en retvinklet Grundplan, har fire Hjørne- og
to Midttaarne, hele Façaden er beklædt med
forskelligfarvede, glaserede Sten. Hele
Paladset med dets Gaarde og Fløje er omgivet af
høje Mure og Grave. Kanatet K. var i
Slutningen af Middelalderen selvstændigt under et
Dynasti, der nedstammede fra Timur Lenk.
En kort Tid (1511—97) stod det under Buchara,
men blev atter selvstændigt. 1841 kom K. i
Strid med Buchara, hvor den fanatiske Emir
Nasrullah herskede. Da Rusland imidlertid
blandede sig i Striden og bemægtigede sig
Dele af K., tog Nasrullah’s Efterfølger
Mozoffereddin sig af Kanen af K., Khudajar, erobrede
den østlige Del af K. og indsatte ham til Kan,
men tabte 1866 Slaget ved Iridshar, hvorefter
Khudajar maatte afstaa den nordlige Del af
sit Rige til Rusland og stille sig under russ.
Overherredømme. Dog beholdt han
Uafhængighed i indenrigs Anliggender. 1875 udbrød der
Oprør mod Khudajar p. Gr. a. hans vilkaarlige
Regimente. Insurgenterne indsatte hans Søn
Nasr-eddin til Kan og overskred derpaa den
russiske Grænse, men blev slaaet og maatte
afstaa den N. f. Sir-darja liggende Del af
Landet. Snart opstod atter Uroligheder, der dog
bilagdes, men Nasr-eddin var i Hænderne paa
det russerfjendtlige Parti og maatte love atter
at begynde Krigen. Russerne kom ham dog
i Forkøbet, og 1876 indlemmedes Resterne af
Kanatet i det russ. Generalguvernement
Turkestan. (Litt.: Vambéry, »Geschichte
Bucharas« [Stuttgart 1872]; samme, »Reise in
Mittelasien« [Leipzig 1873]; Krahmer, »Die
Eroberungen der Russen in Mittelasien«
[Grenzboten 1877]).
M. V.

Kokanada, se Kakinada.

Kokarde (fr.) begyndte med i Midten af 17.
Aarh. at være en Baandsløjfe, hvormed en
Side af Hattens brede Skygge fæstedes til dens
lave Puld. I 18. Aarh. kombineredes den med
en Strop (Krampe), der fra Pulden førtes
over K. og fæstedes paa en Knap under den.
K. stiliseredes som en cirkelrund pibet Plade
af Tøj og blev optagen i Hærene, hvor hvert
Regiment havde sin egen Farve. Den blev et
af Soldatens Hæderstegn, som fratoges ham til
Straf ell. erstattedes med en sort K. Den
store fr. Revolution gjorde den trefarvede K.
til et politisk Tegn i de nyskabte nationale
Farver og skulde bæres af alle fr. Borgere og
Borgerinder. Den nationale K. indførtes senere
i alle Hære.
Bernh. O.

Kokbekty, By i russ. Centralasien,
Provinsen Semipalatinsk, ligger ved Kokbektinka, en
lille Flod, der falder ud i Sajsan-Søen, og har
3500 Indb., hvoraf 2000 Kosakker.
M. V.

Kokel (ung. Küküllö). Flod i
Siebenbürgen, opstaar af Lille K. (Kis-K.) og Store K.
(Nagy-K.), der begge udspringer i Nærheden
af Mezöhavas i Østkarpatherne. Store K.
forener sig med Lille K. ved Blasendorf og
udmunder efter et 190 km langt Løb i højre Bred
af Maros.
G. Ht.

Kokelburg [-bork] ell. Kokel, 1) Grosz-K.
(ung. Nagy-Küküllö megye), tidl. ung. Komitat
i Siebenbürgen, Rumænien, har en Størrelse af
3337 km2 med (1910) 148800 for største Delen
tyske og rum., evang. Indb. K. er bjergrigt, mod
NV. meget frugtbart og vandes mod N. af Kokel,
mod S. af Aluta. Hovedstaden er Schässburg.
2) Klein-K. (ung. Kis-Küküllö), Komitat
umiddelbart N. f. foreg., har en Størrelse af 1714 km2
med (1910) 116100 hovedsagelig evang., rum.
Indb., er meget frugtbart og vandes af Kokel.
Hovedstaden er Elisabethstadt.
G. Ht.

koket (fr. coquet), behagesyg over for det
andet Køn, indladende, flirtende; Kokette,
k. Kvinde; Koketteri, k. Optræden;
kokettere, optræde k.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free