Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kokille ell. Coquille - Kokillestøbning - Kokkedal - Kokkelskorn - Kokker - Kokkolit - Kokkolitter - Kokkosfærer - Kokleare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kokille ell. Coquille (fr.), Form af
Støbejern, anvendes navnlig ved Støbning af
Staalblokke, men desuden til haardstøbt Jern. I
videre Forstand er alle Metalforme til Støbning
af Knapper, Kugler, Tinsoldater o. l. Smaating
K. Blokkenes K. kan være udelte ell. delte paa
langs og da sammenholdte med Baand, med
Bund ell. uden Bund; de udelte K. maa have
Slip, for at Blokken kan skilles fra Formen; et
kvadratisk Tværsnit med afrundede Kanter er
alm. for K.’s indre Form, for Blokke til Plader
gøres Tværsnittet langagtigt. K. maa oftest
indpensles med et isolerende Lag, for at Metallet
ikke skal hænge ved den efter Størkningen.
(F. W.). E. Su.
Kokillestøbning, se haardstøbt
Jern.
Kokkedal, Hovedgaard i Øster-Hanherred,
paa Limfjordens nordlige Bred, nordøstlig for
Færgestedet Aggersund. K. tilhørte 1407
Væbneren Anders Albrechtsen og synes at være
bleven brændt i Bondeoprørene 1438—43.
Senere ejedes den af Godske Andersen, hvis
Enke Kirsten Eriksdatter Gyldenstjerne ægtede
Anders Nielsen Banner til Asdal og Vinstrup
m. m., som opførte den paany. K.’s mest
bekendte Ejer af denne Slægt var Rigsmarsken
Erik Eriksen Banner, der sad som Lensmand
paa Kaløhus, da Gustaf Vasa var der som
Fange og undslap. Under Grevens Fejde led
K. samme Skæbne som under Bondeoprørene
i 15. Aarh.: at blive plyndret og opbrændt.
Ved hans Sønnedatter Karen Banner’s
Ægteskab med Henrik Lykke gik K. over til denne
Slægt. Nævnte Ægtepar byggede 1596 den
nuværende Hovedbygning (4 sammenbyggede
Fløje paa to Stokværk og med højt Taarn).
1823—38 tilhørte den Kronen og kom saa atter
i privat Mands Eje. 1870 købtes den af Kmh.
R. Bruun til Stenalt, hvis Søn 1917 solgte den
til Prins Erik.
B. L.
Kokkelskorn, se Anamirta.
Kokker (lat. cóccus) er en Fællesbetegnelse
for Bakterier (og visse Alger) af Kugleform.
Paa Dansk kaldes K. i Alm. ogsaa
Kuglebakterier (Mikrokokker), idet de har
fuldstændig Kugleform. De kan optræde
enkeltvis i uregelmæssige Hobe, som
Stafylokokker, naar de enkelte Celler løsner sig fra
hinanden straks efter Delingen. Undertiden
hænger de løst sammen nogen Tid efter denne,
og hvor de saaledes optræder 2 og 2 sammen,
kaldes de Diplokokker; i saa Tilfælde
runder de sig ikke altid af, men kan antage
Halvmaane- ell. Bønneform, som f. Eks.
Gonokokker (Gonorrebakterien). Undertiden
optræder 4 og 4 sammen, som Tetrader, hvor
Cellerne deler sig efter to Planer, vinkelret paa
hinanden. Det hænder ogsaa, at Delingen sker
efter 3 Planer, hvorved der dannes Pakker paa
8, 16, 32 o. s. v., de saakaldte
Sarcinaformer, der forekommer ret alm. i Luften og i
Vandet. Og endelig kan der dannes lange Kæder
af K., de saakaldte Streptokokker, hvor
Kuglebakterier, der kun deler sig efter et Plan,
bliver ved at hænge sammen længe efter
Delingen. Iøvrigt henvises til Artiklen »Bakterier«.
Fr. W.
Kokkolit, se Pyroxengruppen.
Kokkolitter kaldes nogle meget smaa
Kalklegemer, der i meget stor Mængde forekommer
paa Bunden af alle Have. Set fra Fladen har
de Form al en noget aflang Skive i
Gennemsnit henved 1/100 mm, hvis mest synlige Del
danner en forholdsvis solid Ring. Set fra Siden
viser K. sig dobbelte, omtrent som en
Kraveknap. Undertiden sidder K. paa nogle
kugleformede Legemer, de saakaldte
Kokkosfærer; disse bestaar inderst af en
æggehvideagtig Masse, paa hvis Overflade K. er
anbragte i et Antal af omtr. 20. Kokkosfærens
Diameter er omtr. 1/50 mm. Uagtet
Kokkosfærerne altid er til Stede i et meget ringe Antal
i Forhold til K., kan det dog anses for sikkert,
at alle K. opr. har siddet paa Kokkosfærerne,
hvoraf de saa er løsrevne. K. har i de c. 50
Aar, i hvilke de har været kendte, været
henregnede snart til det ene og snart til det andet
af de tre Naturriger; nu synes det imidlertid
at være afgjort, at Kokkosfærerne er levende
Væsener, og de henregnes i Alm. til Algerne.
Saa vidt man ved, lever de i Overfladen af alt
Saltvand som en Bestanddel af Planktonet;
herfra synker de saa ned paa Havbunden, i
hvis Aflejringer K. spiller en overordentlig stor
Rolle; navnlig i de stærkt kalkholdige
Aflejringer, det saakaldte Globigerinaler, udgør de
sammen med Foraminifererne langt den
overvejende Masse. Ogsaa i de fleste Kalksten fra
de tidligere Jordperioder findes de i
overordentlig stor Mængde; her er i Reglen kun den
solide mellemste Ring bevaret; den er
imidlertid altid let at kende p. Gr. a. dens
karakteristiske Struktur. Af danske Bjergarter er det
navnlig fra Skrivekridtet, at K. er mest kendt;
her udgør de Hovedmassen af den allerfineste
Grundmasse, i hvilken saa Foraminilfererne og
de større Forsteninger ligger indlejrede; men
ogsaa Saltholmskalk og Limsten og andre af
Danmarks Kalkstene, ligesom ogsaa de
kalkholdige Former af det plastiske Ler, bestaar
for en stor Del af K., som saaledes rimeligvis
bidrager umaadelig meget til Opbygningen af
Danmarks Undergrund.
O. B. B.
Kokkosfærer, se Kokkolitter.
Kokleare (Cochlearia L.), Slægt af
Korsblomstrede, en-, to- ell. fleraarige, glatte og
kødfulde Urter med hele ell. næsten hele Blade.
Blomsterne er oftest hvide, og Skulpen er
kort, kugleformet ell. elliptisk med stærkt
hvælvede Klapper; Skillevæggen er bred.
Omtr. 15 Arter. De dansk-norske Arter er alle
to-aarige og blomstrer Maj—Juni. Læge-K.
(C. officinalis L.) har stilkede Grundblade og
siddende Stængelblade; den bliver 10—30 cm
høj. Kronbladene er omtr. dobbelt saa lange
som Bægerbladene, hos en Var. (C. anglica
L.) 3 Gange saa lange. Vokser ved
Strandbredder, hist og her i Danmark og Norge. Hos
Dansk K. (C. danica L.) er alle Blade
stilkede. Kronbladene er omtr. dobbelt saa lange
som Bægerbladene. Den bliver 8—15 cm høj og
er ikke sjælden i Danmark paa lgn. Lokaliteter
som de foreg. Arter. Den friske blomstrende
Urt af begge Arter er officinel (Herba
Cochlearia recens) og anvendes til Fremstilling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
