- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
284

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kokscharov, Nikolaj Ivanovitsch von - Koksmat - Koksoak River - Koksovn, Koksovnsgas - Kokssten - Kokstaarn - Koksværker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejder under Fællestitelen »Materialien zur
Mineralogie Russlands« (11 Bd 1853—92).
(N. V. U.). O. B. B.

Koksmat (Søv.), en Mand af Skibets
Besætning, hvis særlige Hverv det er at hjælpe
Kokken med Madens Tilberedning og
Kabyssens (Køkkenets) Renholdelse.
C. B-h.

Koksoak River [’kouksouak?-’rivə, nedre
Løb af Kaniapiskau River, i det nordlige
Labrador, usejlbar p. Gr. a. Strømhvirvler.
M. V.

Koksovn, Koksovnsgas, se
Koksværker.

Kokssten, se ildfaste Sten.

Kokstaarn kaldes et med Koks fyldt Taarn,
der i den kem. Industri benyttes til
Absorption af Luftarter, der stiger op fra Taarnets
Fod, ved Hjælp af Vædsker, der indføres
foroven i Taarnet og ved at risle ned over
Koksene frembyder en stor Overflade for Luftens
Paavirkning. Ofte benyttes i St. f. Koks
Mursten ell. særlig til dette Brug fremstillede,
forsk. formede Legemer af Stentøj, Porcelæn
e. l.
K. M.

Koksværker. I Alm. tænker man, naar der
nutildags tales om Koks, altid paa de som
Biprodukt ved Gasværkerne fremstillede
Koks, men i Virkeligheden har der eksisteret
Anlæg til Fremstilling af Koks, længe før der
var Gasværker.

I de Egne, hvor Raajern udvindes, blandes
der ved Udvindingen Brændsel sammen med
Jernmalmen; opr. brugtes hertil Trækul, men
dette blev under Industriens Udvikling snart
for vanskeligt at skaffe i tilstrækkelig Mængde
og for dyrt; saa forsøgtes med alm. Kul, men
ved de høje Temperaturer i Højovnene
dannede Kullene en sammensmeltet, sammenbagt
Masse, der videre ned gennem Ovnen
smuldrede bort og tillige forurenede Jernet. Allerede
i det 16. Aarh. forsøgte man derfor som
Middel herimod at »afsvovle« Kullene, hvilket
skete ved en Art Forkoksning af Kullene, og i
Slutn. af det 18. Aarh. finder man i England
Udvinding af Koks og Anvendelse af disse i
Jernindustrien. Efterhaanden som de
opstaaede Gasværker (d. v. s. Anlæg, hvor
Fremstillingen af Kulgassen er Hovedformaalet, men
Koksene Biproduktet) leverede Koks, har
Anlægget af K. væsentligst fundet St. i
Jernværksegnene, hvor Gasværkernes Koksproduktion
ikke slog til. Tillige har de egl. K. søgt at
fremstille et haardt, ikke for skørt og
smuldrende Brændsel, saaledes som det bedst
passer for Højovnene.

Dette opnaas ved Anvendelse af store
Ovnkamre og lange Forkoksningsperioder, medens
de alm. Gasværkers smaa Retortladninger og
kortere Afgasningsperiode giver Koks, der
lettere knuses og smuldrer. I de Egne, hvor
Gasværkerne ønsker at konkurrere med Koks
fra de egl. K., indretter Gasværkerne sig
derfor nuomstunder ofte paa lgn. Maade og
benytter Ovne med store Kamre. Til Gengæld
har K. søgt at forbedre den udviklede,
uensartede Gas og indført bedre Rensning af den
m. m. Dette har ført til, at der i den nyeste
Tid for de store K.’s og for de store
Gasværkers Vedk. er fremkommet saa betydelige
Lighedspunkter i Anlæg og Konstruktion, at
Grænserne glider over i hinanden (f. Eks. de
nyeste Gasværker i Wien og Budapest). Paa
St. hvor Forholdene taler for det, er der
tillige i den nyeste Tid af og til etableret et
Samarbejde mellem K. og Gasværkerne,
saaledes at K. ligefrem afleverer den producerede
Gas til Gasværkerne, og disse sælger den
videre sammen med deres egen producerede
Gas. Desuden er der i mederne K. indført en
saa rationel Udnyttelse og Indvinding af
Biprodukter som muligt; dette gælder særlig
Tjære, Ammoniak og Benzol. Tillige søger man
at bygge Værkerne saa store som muligt, thi
jo større Ovnene er, desto mindre
Anlægskapital bindes der pr m3 Gas, de afgiver, og pr
t Koks, der produceres, ligesom ogsaa selve
Driften bliver billigere. Dette gælder
selvfølgelig ogsaa Gasværkerne, hvorfor disse ogsaa
nu anvender store Ovne og ofte slutter sig
sammen i Grupper og fordeler Gassen gennem
Højtryksledninger, langt ud i Oplandet.
Herved fremkommer atter en Lighed mellem de
store K. og Gasværkerne, idet de store K.
som Biprodukt faar stor Mængde billig, men
ikke helt ensartet Gas, der ligeledes (da K.
oftest ligger i selve Jernværksdistrikterne,
borte fra egl. Byer) gennem lange Ledninger
under højt Tryk sendes ud til Distriktets Byer,
hvor Befolkningen bruger Gassen til Kraft og
Varme. Saadanne Anlæg er hyppige i
Amerika.

Ovnene, der anvendes, er i Tidernes Løb
ændrede i høj Grad. De ældste Typer mindede
mest om Trækulsmiler; Koksudbyttet var næppe
50 %. Saa fulgte forbedrede Former, hvoraf
Appolt—Ovnen (1856) var den første med
lodrette Kamre (Retorter). I 1867 kom
Coppé-Ovnen, der havde store, vandret
liggende Kamre, som laa i Rk. ved Siden af
hinanden og opvarmedes af Flammer, der
spillede uden om disse Kamre (Flammeovne,
Udbytte 60—70 %). Det er den af selve Kullene
under Forkoksningen udviklede Gas, der
benyttes til Ophedning af Ovnene, idet de forsk.
Kamre i Rk. fyldes og tømmes paa forsk. Tid,
saa der samtidig baade er Kamre, hvor
Forkoksningen er saa godt som færdig, og Kamre,
hvor Forkoksningen er i sin første Udvikling,
og hvor der derfor afgives mest Gas.

Efterhaanden som K. udviklede sig, begyndte
man ogsaa at interessere sig for Indvindingen
af Biprodukterne, navnlig den sammen med
den udviklede Gas fremkommende Tjære og
Ammoniak, og »Destillationsovnene« og
»Tjæreovnene« var de første Forsøg i den Retning,
men de gav en mindre god Kvalitet Koks,
Først gennem mange Forsøg og Spekulationer
naaedes brugelige Konstruktioner (Carvès,
Hoffmann, Otto, Koppers er nogle af de mest
kendte Navne), og nogle af de bedste
Resultater naaedes først i Tyskland, i Schlesien og
i Westfalen. Her fremstod »Otto’s Koksovne«,
hvor den under Forkoksningsperioden
udviklede Gas blev rationelt udnyttet dels ved
Ovnbatteriets Drift, dels til Udvikling af Damp i
Dampkedelanlæg. For at undgaa unyttig
Varmetab ved Straaling maatte Kedelanlæggene til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free