Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koksværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(indvunden ved Destillation af Tjære, fri for
Benzol og af saadan Beskaffenhed, at
Størstedelen af den destillerer over mellem 200—300°
C), der risler ned i modsat Retning af
Gasstrømmen, som i Forvejen skal være fri for
Tjære og Ammoniak og tilstrækkeligt afkølet.
Benzolen udvindes saa ved Destillation af
Vaskeolien, der herefter atter kan benyttes, naar
den har gennemgaaet en særlig Destillation.
Angaaende K.’s almindelige Drift maa det
bemærkes, at den Temp., der under
Forkoksningen skal holdes i Ovnene, er til en vis
Grad afhængig af Kullenes Art og Kvalitet og
i Reglen svinger fra 900—1100° C. Den med
Forkoksningen sideløbende Afdestillation af
Kullene og Gasudvikling forløber ogsaa paa
en noget anden Maade end i de almindelige
Gasværksretorter, da Temperaturen er noget
højere i de sidstnævnte (højest ved
Retortens Sidevægge). I K. af gasses i Reglen ikke
rene Gaskul, da dette ikke vilde give
tilstrækkelig haarde Koks, og K.’s Koks er i Reglen
bestemte fortrinsvis til industriel Anvendelse,
i Smelteovne o. l. For at faa saadanne haarde
Koks, der uden at smuldre hen kan taale at
blandes med det Jern, der skal smeltes, maa
der blandes magre Kul mellem de Kul, der
forkokses. Tillige skal Kullene helst være
temmelig fint fordelte, og undertiden stamper man
ligefrem gode og mindre gode Kul sammen,
inden de indsættes til Forkoksnmg. Den Gas,
der udvindes af de her anvendte
Kulblandinger, har til Gengæld ikke saa høj en
Brændværdi som den Gas, der udvikles i alm.
Retorter af rene Gaskul. Dette betyder dog nu om
Stunder ikke saa meget som tidligere, thi
nutildags anvendes næsten aldrig den rene
Kulgas (Lysgas), men Gasværkerne producerer af
deres egne Koks Vandgas (s. d.) og blander
denne i Kulgassen og leverer saa ud til
Forbrugerne en saadan Blandingsgas, der i
Reglen holder en Brændværdi af 4200—4400 kg° pr
m3. Man kan derfor godt anvende den fra
Koksovnene udviklede Gas, naar man blot nøjes
med at udsende den Del, der stammer fra Beg.
af Forkoksningsperioden. I Løbet af
Forkoksningsperioden varierer den udviklede Gas
nemlig temmelig meget, Brændværdien bliver ringere
og ringere, og man plejer derfor for sig at
opsamle den bedste Del (Tyskerne skelner her
mellem »Reichgas« i Modsætning til »Armgas«),
Prima-Gassen, der kan anvendes ganske som
Gassen fra de alm. Gasværker.
Secunda-Gassen bruges saa til Ovnenes Ophedning. For
at udføre en saadan delt Opsamling kræves
særlige Indretninger ved K., nemlig to
forskellige Systemer af Tjærekanaler, særlige
Køleanlæg, Omstillingsventiler, Rensere,
Beholdere o. s. v., kort sagt: den prima Gas skal kun
tages fra for sig og for sig kunne behandles
gennem alle de til et alm. Gasværk hørende
Apparater. Gennemsnitlig kan det regnes, at
der pr. t afgasset Kul produceres c. 70 m3
prima Gas (K. bruger i Reglen temmelig
gasfattige Kul), og som Eksempel paa
Sammensætningen af den prima Gas skal anføres
(Strache) fra de store Everett Koksværker i
Amerika: 44,3 Vol % Brint + 6,2 Vol %
Kulilte + 37,4 Vol % Methan + 5,0 Vol % tunge
Kulbrinter + 2,9 Vol % Kulsyre + 4,1 Vol %
Kvælstof + 0,1 Vol % Ilt, hvilket svarer til den
høje Brændværdi af 6300 kg° pr m3 (øvre
Brændværdi). Den udviklede »anden Sort« Gas
indeholdt 51,8 Vol % Brint + 5,0 Vol % Kulilte +
29,2 Vol % Methan + 2,5 Vol % tunge
Kulbrinter + 2,0 Vol % Kulsyre + 9,1 Vol %
Kvælstof + 0,4 Vol % Ilt og havde ogsaa en
forholdsvis høj Brændværdi, nemlig 4580
kg° pr m3. Det indvundne Resultat
afhænger forøvrigt i høj Grad baade af den
Kulsort, der anvendes, og navnlig af, hvor
længe Forkoksningsperioden udstrækkes, og
hvor omhyggeligt der sørges for, at der ikke
gennem Utætheder suges falsk Luft ind i
Forkoksningskammeret. Nedenstaaende Tabeller
viser (Handb. d. Gastechnik IX, Pag. 30)
Resultaterne opnaaede med Otto-Hoffmann’ske
Regenerativovne i Nordamerika (Glassport Pa.) med
Dominion-Kul. Kullene holdt 9,9 % Fugtighed.,
Tørre Kul gav 71,13 % Koks + 3,38 % Tjære
+ 1,373 % Ammoniumsulfat og indeholdt 5,84
% Aske. Der brugtes 4619000 kg° til at afgasse
de 6,175 t tørre Kul, en Ovnladning indeholder.
Dette svarer til pr t Kul af gasset: 748000 kg°
i 34 Timer ell. 22000 kg° pr Time. Der blev
ialt udviklet 294 m3 Gas af Ovnladningen, og
heraf regnedes de i de første 14 3/4 Time
udviklede 145,5 m3 (49,5 %) at være brugelige til
Konsumenterne, medens de i de resterende
19 1/4 Time udviklede 148,5 m3 (50,5 %) brugtes
i selve Ovnen. Gennemsnitlig var
Sammensætningen af den prima Gas og den til
Ovnene brugte secunda Gas følgende (første
Tal gælder prima, andet secunda). Indhold i
Vol. %: Tunge Kulbrinter 5,2—2,4; Methan
38,7—29,2; Brint 38,4—50,5; Kulilte 6,1—6,3; Kulsyre
3,6—2,2; Ilt 0,3—0,3; Kvælstof 7,7—9,1; Vægtfylde
0,512—0,421. Øvre Brændværdi 6100—5040 kg°. I Løbet
af Forkoksningsperioden svingede Værdierne
saaledes: (Tabellens Tal illustrerer meget
tydeligt det typiske Forløb af Kuls Afdestillation
og Forkoksning, se f. Eks. Indholdet af tunge
Kulbrinter). (Se Tabellen næste Side).
I Tabellens underste Linie er til
Sammenligning anført den øvre Brændværdi efter
Maalinger foretagne ved et i Drift værende tysk
K., der brugte neder-schlesiske Kul og havde
Koppers-Ovn, og hvor der i Ovnen holdtes c.
1000° Varme.
Da Resultaterne angaaende Gas fra K.
dels fra nogle Sider mødes med stærk
Mistro, dels først gennem de seneste Aars
Erfaringer kan siges at være fastslaaede, navnlig
hvad det Punkt angaar, at man uden at frygte,
at Konsumenterne skulde lide under
uregelmæssig Gasforsyning, kan risikere at levere et
større Distrikt Gas fra et Koksværk i St. f.
fra et Gasværk, skal her anføres, hvad der
i Journ. f. Gasbeleuchtung 1914 er angivet
(Witzeck) som Resultat for Tysklands
Vedkommende. M. H. t. det, at der virkelig i selve
Princippet ikke er noget forkert, men tværtimod
noget rigtigt i at anvende de store Ovnrum i
St. f. smaa Retorter til Gasudvikling, anføres
der:
»I de første 2/3 ell. endda 3/4 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
