Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 289 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koksværker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antal Timer efter Forkoksningsperiodens Begyndelse	1	5	10	15	20	25	30	34
Vol % Ilt	0,2	0,3	0,3	0,4	0,4	0,3	0,2	0,2
— Kvælstof	8,7	8,0	7,1	8,3	8,4	9,2	11,2	15,6
Gassens Sammensætning i Vol % omregnet til Gas fri for Ilt og Kvælstof:
Tunge Kulbrinter	6,8	6,4	5,3	4,5	3,6	2,2	0,6	0,4
Methan	44,0	45,3	40,6	38,8	39,3	33,5	17,0	11,9
Brint	37,6	37,7	44,3	46,2	46,6	55,8	75,0	80,7
Kulilte	7,7	6,4	6,4	6,8	7,3	6,3	6,2	6,5
Kulsyre	3,9	4,2	3,4	3,7	3,2	2,2	1,2	0,5
Vægtfylde, Luft = 1	0,552	0,539	0,486	0,483	0,473	0,415	0,328	0,338
Øvre Brændværdi kg°	6323	6339	5861	5614	5491	4893	3872	3186
Antal m3 Gas udviklet pr. Time pr. t tørre Kul	11,7	9,8	9,7	10,3	9,3	9,1	4,8	1,3
Schreibers Forsøg	6136	6148	5871	5397	4978	5009	3527	2383

Forkoksningsperioden hersker der i Koksovnene de
bedst mulige Betingelser for
Udvikling af en alm. god Gas (hermed mener Forf.
en Gas, der egner sig til at leveres videre til
Konsumenter til Kraft, Varme ell. Lys, altsaa
det, der ovenfor er kaldet Prima-Gas,
Tyskernes Reich-Gas). . . . . Der danner sig i
Koksovnen under Forkoksningen først langs de
glødende Sidevægge et Lag paa 3 til 5 cm
Tykkelse af smeltede Kul, der er ved at
omdannes til Koks. De herfra dannede
Destillationsprodukter trænger ind mod Midten af
Kulmassen, og da denne endnu ikke er
gennemhedet, fortættes Destillationsprodukterne
herved for en stor Del til Tjære. Der danner sig
i Massen en saakaldet »Forkoksningsrand« d.
v. s. en Skillevæg paa Overgangen mellem den
hede, allerede afgassede og forkoksede Masse
og den indre, kun c. 100° varme Kulmasse,
hvor Forkoksningen og Afdestillationen endnu
ikke er begyndt. Det er af stor Bet. for et
økonomisk godt Resultat, at der ved
Forkoksningen virkelig danner sig saadan en Rand,
thi denne bevirker, at Temp., i St f. at falde
jævnt ude fra de hede Vægge og helt ind mod
Massens Midte, danner et Spring ned der, hvor
Randen skærmer, saa at den Del af Massen,
der ikke er forkokset, ikke i Utide varmes for
stærkt op (det giver daarligt Udbytte af Tjære
og Ammoniak). I samme gunstige Retning
virker et vist Indhold af Fugtighed i Kullene.
Forholdet bliver netop det mest ideelle: at
Forkoksningen, idet den skrider frem, træffer
Kul, der ikke i Forvejen ved for høj Temp.
er delvis afgassede, men som netop
afgasses og forkokses samtidigt.

Endnu en Fordel opnaas ved den lave Temp.,
i den ikke afgassede Masses Indre, nemlig den,
at de Kulbrinter, der findes i den producerede
Gas, ikke spaltes, naar Gassen paa sin Vej bort
fra Ovnkammeret søger bort gennem
Kulmassen, og det trods den lange Forkoksningstid af
henimod 36 Timer (i alm. Retortovne er
Forkoksningstiden kun c. 8 Timer). Det bliver
netop først henimod Forkoksningstidens
Slutning, naar hele Massen er færdig forkokset,
at Gassen udsættes for den stærke Varme, og
det er ogsaa i de sidste Timer, at Gassens
Kvalitet derfor gaar stærkt tilbage.

Hvis det er Gaskul, der er anvendt, vil
den udviklede Gas tilfredsstille de Fordringer,
som kan stilles til alm. god Gas til
Konsumenternes Brug, men der kræves hertil, at
Koksværkets Ovne drives saaledes, at de holdes
tætte, og at den Sugning, hvorved Gassen suges
bort fra Ovnkammeret, ikke er for stærk.
Dette er forøvrigt ogsaa indlysende af den Grund,
at Koksovnene i dette Tilfælde arbejder paa
ganske samme Maade som Kammerovnene
i de store moderne Gasværker. Ved K.
kommer nu imidlertid et Forhold til, der skal
iagttages, nemlig at Koksenes Kvalitet bliver,
saa disse kan bruges til Smelteovne og
Industribrug, d. v. s. at Koksene ikke er skøre og
let smuldrende. Den Slags Koks faas kun, naar
Gaskullene blandes med magre Kul, ell. man
udelukkende bruger en bestemt Slags Kul, der
særlig egner sig hertil, men som ikke er egl.
Gaskul. Heraf følger atter, at Gassens
Kvalitet hurtigere bliver ringere, end naar man
kun bruger Gaskul, og at man derfor ikke kan
bruge al Gassen, men kun en Del af den til
Konsumenterne. I Aachen-Egnene er der
udviklet Gas i Koksovne af Kul med 16—18 %
flygtige Bestanddele, og her var Brændværdien
(øvre) af Gassen i de første 4—5 Timer af den
25 Timer lange Forkoksningstid over 5000 kg°.
I Distriktet Rhein-Elbe fik man af Kul med
30 % flygtige Bestanddele Gas med
Brændværdi 6580 kg° og nedefter. Naar man hidtil
saa ofte kun har naaet det daarlige Resultat
af 3500 kg°, saa skyldes dette i første Række
ikke Kullenes Kvalitet, men mere, at der ved
Driften af de K., der ikke skulde levere
Gas til Konsumenter, ikke er lagt Vægt paa
at fremstille god Gas, men kun paa at faa
saa mange Biprodukter som muligt. Dette
opnaas ved at suge Gassen saa hurtigt som
muligt ud af Koksovnen, thi herved forhindres, at
Benzol og Ammoniak spaltes og ødelægges; til
Gengæld suges der herved en Mængde falsk
Luft og Forbrændingsprodukter ind gennem
Utætheder i Ovnen, og herved opspædes
Gassen, og dens Kvalitet forringes. En Drift af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>