- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolbe, Hermann - KolbeKarl Wilhelm den Ældre og den Yngre - Kolbeand - Kolbeblomstrede - Kolbehals - Kolbehirse - Kolbeinn Arnórsson - Kolbeinn Tumason

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Substitutionsprocesser«. Alkoholer, Karbonsyrer,
Aldehyder, Ketoner afledes iflg. K. af Kulsyren.
Sulfonsyrerne af Svovlsyre o. s. v. — 1861
opdagede K. Dannelsen af Korallin af Fenol og
1873 en meget simpel Metode til Fremstilling
af Salicylsyre af Fenol og Kulsyre;
Salicylsyrens antiseptiske Egenskaber paaviste han i
det flg. Aar. — K. har foruden, talrige
videnskabelige Arbejder udgivet en Lærebog i
organisk Kemi (1855—64) og en kortfattet
Lærebog i uorganisk Kemi (1878, 2. Opl. 1884),
fremdeles en kortfattet Lærebog i organisk
Kemi (1883). Tillige har han udgivet
Beskrivelser af de kem. Laboratorier i Marburg og
i Leipzig samt et mindre Arbejde »Zur
Enwickelungsgeschichte der organischen Chemie«
(1881). Fra 1870 var han Udgiver af
»Journal f. praktische Chemie«, hvor hans senere
Arbejder, deriblandt adskillige stærkt
polemiske Artikler, er offentliggjorte.
(O. C.) R. K.

Kolbe, 1) Karl Wilhelm den Ældre,
tysk Tegner og Raderer, f. 1757 i Berlin, d.
i Dresden 1835, Lærer ved Gymnasiet i
Dessau, derpaa Bibliotekar i Berlin, hvor han af
sin Slægtning Chodowiecki førtes ind paa
Kunsten, uddannet fra 1793 ved Berlin-Akademiet,
Medlem 1795, udførte 1806—11 25 Blade efter
Gessner’s Akvareller; hans egne
Kompositioner bestaar i Landskaber og Idyller i
Waterloo’s og Gessner’s Smag, som »Hyrdedreng«,
»Den hjemvendende Hjord« o. a. 1825 udgav
han en Selvbiografi. — 2) K. W. K. den Yngre,
1781—1853, tysk Maler, Brodersøn af foreg.,
uddannet ved Berlin-Akademiet under
Chodowiecki samt ved Studium af gamle
hollandske Mestre i Berlin-Museet, 1830 Prof. ved
Akademiet, blev en af Berlin-Skolens
betydeligste Romantikere. Hans hist.
Ridder-Kompositioner (fl. i Berlin-Galeriet) er dog ret
teatralske; bedre er hans 10 Skitser til
Glasmalerier i Marienburg, forestillende den tyske
Ridderordens Kampe (1824), og den romantiske
Idyl »Altdeutsche Strasse« smst. K. har ogsaa
udført Vægmalerier til Schauspielhaus og
Slottet i Berlin (1826—28) samt »Christi
Himmelfart« til Slotskirken i Potsdam (1816).
(A. Ls.) A. Hk.

Kolbeand, se Ænder.

Kolbeblomstrede (Arales), Orden af
Enkimbladede, hvis Blomsterstand er en Kolbe.
Blomsterne er undersædige og for øvrigt
byggede efter den for Enkimbladede typiske Plan;
hos mange reduceres de ved Undertrykkelse af
Bloster ell. Forplantningsblade; de er saaledes
hyppig særkønnede. Frugten er forsk., dog
aldrig Kapsel; i Frøene findes en lille Kim, men
en stor, ofte olierig Frøhvide. Karakteristisk
er desuden, at Bladene gerne har fjer- ell.
fingerformet Nervation. De til Ordenen hørende
Familier er: Arumfamilien og Andemadfamilien.
A. M.

Kolbehals, se Kolbe.

Kolbehirse, se Skærmaks.

Kolbeinn Arnórsson [’kålbæ^in-’arno.’sån],
sædvanlig kaldet Kolbeinn ungi, isl.
Stormand af Ásbirningernes Slægt, f. 1209, d. 22.
Juli 1245. Sammen med sine Forældre rejste
K. A. 1221 til Norge, hvor hans Fader, Arnór
Tumason, døde om Vinteren. 1224 vendte K. A.
tilbage til Island og overtog det flg. Aar
Slægtens Herredømme over Skagafjorden. K. A.
spillede en overordentlig stor Rolle i Islands
Historie. Han var en ærgerrig og tapper,
voldsom og energisk Mand, hensynsløs og endog
grusom over for sine Fjender, men
overordentlig afholdt af sine egne Mænd. Ved Giftermaal
søgte han at forøge sin Magt. Da Sturla
Sighvatsson vilde undertvinge Landets Høvdinger,
sluttede K. A. Forbund med Gissur
Þorvaldsson. Kort efter Sejren paa Orlygsstadir 1238
tiltvang han sig Magten i Eyjafjorden og
bemægtigede sig alle de Goðorð, som Sighvatur
Sturluson havde ejet. Da Gissur Þorvaldsson
havde dræbt Snorri Sturluson, understøttede
K. A. ham og deltog med ham i Forræderiet
ved Hvitárbrú 1242 imod Úrækja Snorrason,
som de tvang til at rejse til Norge. Sturla
Þorðarson derimod undgik Udenlandsrejse,
ved at 11 af de mægtigste Bønder fra Egnene
omkr. Breiðifjorden sammen med ham aflagde
Troskabsed til K. A., der nu ogsaa fik
Overherredømmet over den største Del af
Vestfirðingafjerdingen (1242). Men K. A.’s store
Herredømme varede kun kort Tid. Efteraaret
1242 vendte Þórðr kakali Sighvatsson hjem
fra Norge. K. A.’s Forsøg paa at bemægtige
sig ham mislykkedes, og med en Energi, som
minder om Kong Sverre’s, rejste Þórðr paa
Vestlandet Opstand mod K. A. Efter forsk.
Fjendtligheder kom det 25. Juni 1244 til en
haardnakket Kamp paa Húnaflói. K. A. havde
overlegen Styrke og tvang til sidst Þórðr til
at flygte, men K. A. led dog det største Tab,
thi Þórð’s Mænd var øvede Sømænd og
anrettede et frygteligt Blodbad iblandt K. A.’s
Mænd. Om Efteraaret sluttede de
Vaabenstilstand. Det flg. Foraar blev K. A. imidlertid
saa syg — en Følge af et Fald under
Legemsøvelser 1239 — at han forudsaa sin snarlige
Bortgang. Da Gissur Þorvaldsson ikke vilde
overtage noget af hans Herredømme, overlod
han Eyjafjorden samt hans Faders
Efterladenskaber til Þórðr, imod at Þórðr indgik Forlig.
Brandr Kolbeinsson fik Herredømmet over
Skagafjorden og Húnavatnsþing. (Litt.:
»Sturlunga Saga«; B. Th. Melsted, Þættir
úr Íslendingasögu« [Kbhvn 1901—09]).
B. Th. M.

Kolbeinn Tumason [’kålbæ^in-’tumasån], isl.
Høvding, Farbroder til Kolbeinn Arnórsson, f.
omtr. 1170, d. 9. Septbr 1208. Efter sin Fader
Tumi Kolbeinsson’s Død 1184 blev K. T.
Høvding over Skagafjorden. Han viste sig snart
som en dygtig og bestemt Mand, der deltog
meget i det offentlige Liv. Ved 1200 var han
Indehaver af alle Goðorð i Skagafjorden og
Halvdelen af Húnavatnsþing. Hans Indflydelse
var da saa stor, at ingen paa Nordlandet
kunde maale sig med ham. Da Biskop Brandr
Sæmundarson døde 1201, lod han den
religiøse og asketiske Præst Guðmundr Arason
vælge til hans Efterfølger som Biskop til
Holar. Imod Forventning var Guðmundr som
Biskop meget eneraadig og ubøjelig, og
Forholdet blev da snart meget spændt imellem ham
og K. T. 1206 kom det til aabent Brud i
Anledning af en Gældssag, som K. T. anlagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free