- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
294

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolbeinn Tumason - Kolbeinsson, Thord - Kolbekappe - Kolberg - Kolberg, Andreas Johnsen - Kolberger Heide - Kolbetøj - Kolbevinkel - Kolbjørnsvig - Kolbu - Kolby-Kaas Havn - Kolbäckså

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod en Præst. Biskoppen hævdede, at han
alene havde Dommermyndighed over Præsten,
endskønt her kun var Tale om en verdslig Sag.
K. T. fik imidlertid Præsten dømt paa
Altinget, men Biskoppen tog ham i sin Beskyttelse
og satte K. T. i Band. Deres Venner fik dog
stiftet Forlig imellem dem, men snart brød
Stridighederne ud igen, da Biskoppen imod
Landets Love ivrig søgte altid at gøre den
kanoniske Ret gældende. Han bandsatte baade
K. T. og hans nærmeste Venner og underholdt
selv de Mænd, som K. T. havde faaet dømt
fredløse. Til sidst vilde K. T. bemægtige sig
de Fredløse og tog med 360 Mand til
Bispegaarden (8. Septbr 1208). Biskoppen havde
omtr. lige saa stor Styrke. Forgæves blev der
forsøgt at stifte Forlig. Biskoppen vilde da for
at undgaa Kamp drage bort fra Bispegaarden
med de Fredløse. Dette vilde K. T. forhindre,
og dermed begyndte Kampen, i hvilken K. T.
snart blev dødelig saaret. Hans Efterfølger
som Høvding i Skagafjorden blev hans Broder
Arnór Tumason. (Litt.: »Sturlunga Saga«).
B. Th. M.

Kolbeinsson, Thord, se Thord K.

Kolbekappe, se Kolbe.

Kolberg [’kålbærk], By i preuss. Provins
Pommern, i Regeringsdistrikt Köslin, ved
Persante, 3 km fra dens Udmunding i Østersøen og
ved Jernbanelinierne Belgard—K. og
Gollnow—K., har (1919) 29021 Indb. med Garnisonen.
Der er en Filial af Rigsbanken, et kgl.
Gymnasium, et Realgymnasium og en
Frøkenstiftelse, Jernstøberi, Maskinbygning, Træskæreri
og Tobaksfabrikation; endvidere findes Fiskeri.
K. var Fæstning til 1873, Skanserne ved Havet
og Fortet Münde blev dog først nedlagte 1887.
Ved Persante’s Munding findes en ved Moler
beskyttet Havn samt Forstæderne Münde og
Strandvorstadt og et besøgt Sø- og Slambad
(c. 14000 Badegæster). K., en af de ældste
Byer i Pommern, skylder sin Oprindelse til en
derværende slavisk Fæstning og var allerede
i 11. Aarh. en Tid lang Sædet for en Biskop.
1255 fik K. Stadsret og blev 1284 optagen i
Hanseforbundet. I Trediveaarskrigen blev K.
erobret 1631 af Svenskerne, men blev 1653
overgiven til Brandenburg. I Syvaarskrigen
forsvarede K. sig 1758 med en Besætning af 700
Mand mod de 10000 Mand stærke Russere;
ligeledes fik Belejringen i Septbr 1760 samme
Resultat; derimod blev Byen i Decbr 1761 efter
en fire Maaneders lang Belejring tvungen til
Kapitulation p. Gr. a. Hungersnød, men blev
1762 atter rømmet af Russerne. Lige saa
tappert forsvaredes K. 1807 under
Franskmændenes 6 Maaneder lange Belejring, indtil
Efterretningen om Freden i Tilsit indtraf.
G. Ht.

Kolberg, Andreas Johnsen, dansk
Billedhugger, f. i Kbhvn 25. Novbr. 1817, d. smst.
10. Aug. 1869. Han uddannedes paa Akademiet
og under H. E. Freund, vandt den store
Guldmedaille for Relieffet »Odysseus giver sig til
Kende for Eurykleia« og studerede derpaa 5
Aar i Rom, hvor han ogsaa senere opholdt sig
fl. Gange. Til hans bedste Arbejder hører »En
drukken Faun« og et Par gode Buster; han
var en ret talentfuld, men overfladisk og lidet
arbejdsom Kunstner, der nærmest skyldte sit
nære personlige Forhold til Kong Frederik VII
den Medgang, der i en Del af hans Liv fulgte
ham.
(S. M.) P. J.

Kolberger Heide [’kålbærgər-’ha^idə] (ell.
Kolberger Red), Navnet paa den Del af
Kiel-Bugt, der ligger mellem Femern og
Kiel-Fjord. 2 Gange er K. H. bleven bekendt i den
danske Søkrigshistorie. 1) 1. Juli 1644 stod
her et Søslag mellem den danske Flaade, 39
Skibe stærk, komanderet af Rigsadmiralen
Jørgen Vind (med Køn Joachim Grabow, Kong
Christian IV og Pros Mund som
Eskadrechefer), og en svensk Flaade paa 36 Skibe under
Claes Larson Fleming. Slaget, hvor Vind paa
»Patientia« og Christian IV paa »Trefoldighed«
begge saaredes haardt (Vind døde endog efter
Hjemkomsten til Kbhvn, Christian IV mistede
det højre Øje), endte med, at Svenskerne blev
indespærrede paa Kiel-Fjord, hvorfra de dog
2. Aug. slap ud igen. 2) 24. Apr. 1714 sejrede
samme St. Carl Chr. Gabell med 11 Skibe over
en sv. Eskadre paa 6 Skibe, kommanderet af
den yngre Wachtmeister. Gabell jog
Svenskerne paa Land, hvor de havde begyndt at
ødelægge Skibene, da Tordenskjold som Chef
for Fregatten »Løvendal’s Galei« kom til og
truede dem til at overgive sig samt holde inde
med Ødelæggelsen. 5 af de sv. Skibe med
tilsammen 238 Kanoner erobredes derved; det 6.
ødelagdes.
C. W.-S.

Kolbetøj, se Lystfiskeri og
Fiskeredskaber.

Kolbevinkel, den Vinkel, som en Midtlinie
gennem Geværkolben og Kolbehalsen danner
med Forlængelsen af Løbets Midtlinie; den er
i Reglen 12—18°. En stor K. formindsker
Tilbagestødet af Geværer under Skydningen, men
svækker Styrken af Kolbehalsen, idet Fibrene
derved kommer mere paa tværs.
(E. P.). C. Q.

Kolbjørnsvig, se His Herred.

Kolbu, Herred, (Vestoplandene
Politimesterdistrikt), Opland Fylke, (1920) 2488 Indb.,
udgøres af K. Sogn af Vestre Toten
Præstegæld; det omgives af Herrederne Østre Toten,
Vestre Toten, Elna og Hurdalen. — I
den søndre Del er det opfyldt af mindre,
skovdækkede Aaspartier (c. 500 m høje),
gennemskaaret af Dalfører og Vasdrag, medens
den tætteste Bebyggelse og det største
opdyrkede Areal ligger i dets nordre Del, særlig i
Lenas Dalføre. Af industrielle Anlæg mærkes
Savbrug, Møllebrug, Brænderi, Teglværk,
Farveri, Garveri m. fl. Nordbanens. Sidelinie
Reinsvold—Skreia gennemskærer Distriktets
nordligste Del. Herredets Areal er 131,2 km2.
Antagen Formue 1919 var 6766240 Kr. og Indtægt
847951 Kr.
M. H.

Kolby-Kaas Havn ligger paa den sydlige
Del af Samsø’s Vestkyst, c. 2 km V. f. Kolby.
Dybden i Havnen er 4 à 5 m.
G. F. H.

Kolbäckså [’kålbæks’å.]. Vandløb i det
mellemste Sverige, har sit Udspring fra nogle
Smaasøer i Dalarne, løber i denne Landsdel gennem
Søerne Wessman samt Nord- og Sydbarken,
hvorefter det i sydlig Retning gennemstrømmer
Vestmanland, idet det hist og her danner Søer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free