- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
296

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kold, Kristen Mikkelsen - koldblodet - Koldbrand - Koldbænk - kolde Farver - Kolderup, Amunda - Kolderup-Rosenvinge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ejendommelige Gaver som Lærer, at han bevægede
ham til at komme til Ryslinge, hvortil Birkedal
1849 var kaldet som Sognepræst. I Ryslinge
Præstegaard begyndte K. sin
Højskolevirksomhed, idet han 1851 samlede 14—15 unge Karle
om sig med det Formaal at samle, levendegøre
og frugtbargøre de Kundskaber, Almueskolen
havde meddelt dem, men som de i Alm. havde
lært mek., samt, som K. udtrykker sig, at faa
dem vakt til Tro paa Guds Kærlighed og paa
Danmarks Lykke. Af denne ringe Beg.
udviklede sig efterhaanden den omfattende
Højskolegerning, der har efterladt saa dybe Spor i
dansk Aandsliv, særlig hos Landbefolkningen.
1850 byggede han selv en Skole paa Ryslinge
Mark, hvorfra han 1853 flyttede til Dalby ved
Kjerteminde. Her oprettede han ved Siden af
Skolen for Voksne en Børneskole, der blev
Mønstret for alle senere Grundtvig’ske
»Friskoler«. Da Forholdene atter blev for smaa
her, byggede han i Hjallese en Bygning, der
skulde kunne modtage et meget stort Antal
Elever, og 1862 flyttedes Virksomheden dertil.
Medens han hidtil kun havde modtaget unge
Mænd paa sin Skole, aabnede han den 1863
ogsaa for unge Piger, saaledes at Højskolen nu
havde faaet den Form, alle Skoler af samme
Art senere har beholdt. I 5 Vintermaaneder
holdt han Skole for unge Mænd og i 3
Sommermaaneder for unge Piger. Som K. selv
stillede grumme faa Krav, maatte hans Elever
paa Skolen leve yderst tarvelig.
Undervisningen var udelukkende mundtlig og Fagenes
Antal stærkt begrænset (Bibelhistorie med
Kirkehistorie, Fædrelandshistorie og
Verdenshistorie, lidt Geografi og lidt Skrivning og Regning);
hver Time begyndte med Sang. — K. var en
udpræget Personlighed, en udpræget
Handlingens Mand, heri laa en Del af hans Styrke
som Lærer. Skønt han ikke var i Besiddelse
af mange positive Kundskaber, var der over
hans Foredrag noget, der altid virkede løftende
og befrugtende paa Tilhørerne. Ud fra
Historien forstod han at meddele af sit eget Livs
rige Erfaringer, og han havde en egen Evne
til at forme sine Ord saaledes, at de bed sig
fast hos de Unge. »Jeg opliver først, og saa
oplyser jeg bagefter«, siger K.; han vilde først
bringe sine Elever til at føle, at de trængte til
Oplysning, for derefter, naar Trangen var til
Stede, at tilfredsstille den ved
Kundskabsmeddelelse, og derved har han været et
Forbillede inden for den danske Folkehøjskole. Ogsaa
denne Skoles ydre Fremtræden som den store
Mængdes Skole og dens stærkt kristelige Præg
skyldes ham. De Efteraarsmøder, der nu
holdes paa de fleste Højskoler, er K. ogsaa Fader
til, idet han i Sommerferien samlede navnlig
Friskolelærere og andre Venner af de
Grundtvig’ske Skoletanker om sig til Foredrag og
befrugtende Samliv uden for Undervisningstiden.
Jævnsides med, at K. skabte og prægede den
danske Højskole, greb han dybt ind i
Undervisningsmaaden for Børn, idet hans mundtlige,
meget personlige Fremstillingsmaade Tid efter
anden har fundet Indpas i al
Børneundervisning i Danmark. (Litt.: Af den rige K.-Litt.
kan anføres: Fr. Nygaard, »Kristen K.,
Folkehøjskolens Banebryder« [1895]; Joakim
Larsen
, »K. M. K. og Friskolen« [i
»Nationaltidende«’s Undervisningstidende Nr
116—118, 1895]; Samme, »Den danske Folkeskoles
Historie« 1818—98« [1899]).
(Fr. Th.). H. A. S.

koldblodet, se Hvirveldyr.

Koldbrand, se Gangræn.

Koldbænk kaldes en afbrugt Varmebænk,
naar Undervarmen er gaaet tabt.
L. H.

kolde Farver kaldes Farverne grøn, blaa og
violet.
A. Hk.

Kolderup, Amunda, norsk Sangerinde, f.
15. Decbr 1847 paa Hol (Hedemarken), d. 28.
Septbr 1882 i Kassel. Som ganske ung vakte
hun Opmærksomhed ved sin skønne Stemme
og den Lethed, hvormed hun tilegnede sig,
hvad hun hørte. 1869 fik hun den første
Undervisning i Kria, drog 1872 til Sthlm for at
uddanne sig for Operaen, optraadte 2 Aar
efter første Gang i Sthlm og kort Tid
efter ved en af Musikforeningens Koncerter
i Kria, hvorpaa hun lod sig høre i Kbhvn. Paa
alle disse St. vakte hun Opsigt. Hun begav
sig derpaa til Wien for under Prof. Richard
Lewy at indstudere fl. Operapartier paa Tysk.
Septbr. 1875 debuterede hun paa Teateret i
Olmötz som Leonore i »Troubadouren« og
gjorde megen Lykke, derpaa med end større
Succes som Agathe i »Freischütz«. 1876 modtog
hun Engagement i Salzburg og 1877 i
Würzburg, gav med stort Bifald Gæsteroller paa
Hofteatrene i Dessau og Mannheim, modtog
smigrende Engagementstilbud fra Teatrene i
Düsseldorf, Köln, Breslau, Hamburg o. fl. a. St.,
men begav sig til Milano, hvor hun med Prof.
ved Konservatoriet San Giovanni instuderede fl.
Operapartier paa Italiensk. 1879 var hun
engageret ved Stadtteateret i Aachen, 1880 i Mainz
og fra Foraaret 1881 ved Hofteateret i Kassel.
I Sommerferierne besøgte hun sit Fødeland,
hvor hun gav talrige Koncerter. K. var i
Besiddelse af en sjælden klangfuld, skøn og
sympatetisk Stemme, og saavel denne som hendes
Intelligens, store Energi og karakteristiske
Opfatning af de forsk. Roller skaffede hende i
Tyskland i kort Tid et meget anset Navn.
Hendes Arbejdslyst og Udholdenhed bragte hende
imidlertid til at trække for store Veksler paa
sit Helbred, saa hun døde som Følge af
Overanstrengelse. Af hendes meget betydelige
Operarepertoire kan nævnes: Elisabeth i
»Tannhäuser«, Elsa i »Lohengrin«, Leonore i
»Fidelio«, Grevinden i »Figaros Bryllup«, Valentine
i »Hugenotterne«, Margrete i »Faust«, Selica i
»Afrikanerinden«, Donna Anna i »Don Juan«,
»Aida«, Michaela i »Carmen«, Rezia i »Oberon«,
Mathilde i »Wilhelm Tell« og mange fl.
I. H.

Kolderup-Rosenvinge, dansk adelig Slægt,
som nedstammer fra Sognepræst til Bodö
Jesper Andreas Kolderup og Susanne
Kaasbøll Rosenvinge
’s Søn, Direktør
i Generalpostamtet, Etatsraad Peder
Andreas Rosenvinge Kolderup

(1761—1824), der 9. Juli 1811 optoges i den danske
Adel med Navnet K.-R. og flg. Vaaben:
Skjoldet tværdelt ved en Guld Bjælke, øverste Felt
delt af Sølv, hvori en fembladet blaa Rose, og
rødt, hvori en Sølv Vinge (Rosenvinge),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free