- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
297

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolderup-Rosenvinge - Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas (Retslærd) - Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas (Botaniker)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nederste grønt, hvori to som en Krans
sammenslyngede Rosentorne, over Skjoldet en kronet
Hjelm uden Hjelmtegn. Han blev Fader til
Juristen Janus Lauritz Andreas K.-R.
(s. d.), hvis Søn, den fortjente Direktør for
Vandbygningsvæsenet, Oberstløjtnant
Valdemar K.-R. (1828—89), var Fader til Slægtens
eneste nulevende Medlem, Prof. Janus
Lauritz Andreas K.-R.
(s. d.).
P. B. G.

Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz
Andreas
, dansk Retslærd, f. i Kbhvn 10. Maj
1792, d. i Nantes 4. Aug. 1850, Student 1809,
1813 Univ.’s Guldmedaille for Besvarelse af en
retshistorisk Prisopgave, s. A. cand. jur., 1815
Lic. jur. — De usu juramenti in litibus
probandis et decidendis juxta leges Daniæ antiquas</i>,
I — 1817 Dr. jur. med 2. Del af den nævnte
Afh. 1814 blev K.-R. Notar, 1815 Adjunkt ved
det jur. Fakultet, 1818 Prof. extraord., 1830
Prof. ord. ved Univ., Medlem af Konsistorium
og refendarius consistorii, 1822 ekstraordinær
Assessor i Højesteret, 1828 Lærer i Kirkeret ved
Pastoralseminariet og Medlem af dettes
Direktion, 1834—48 Medlem af Direktionen for
Univ. og de lærde Skoler, 1824 Medlem af
Videnskabernes Selskab, 1838 af Kommissionen
for den Arnemagnæanske Stiftelse, og i øvrigt
Medlem af en stor Del videnskabelige og lærde
Selskaber og forsk. Kommissioner. K.-R. var
en utrættelig Arbejder, trods et skrøbeligt
Helbred jernflittig baade som Docent og Skribent,
vistnok betydeligere som Historiker end som
dogmatisk-eksegetisk Jurist, men selv paa den
positive Rets Omraade paa sin Vis en
Foregangsmand ved de af ham forfattede
kortfattede systematiske Lærebøger — Grundrids —,
der den Gang repræsenterede noget nyt og
stiftede megen Nytte, og et smukt Vidnesbyrd
om K.-R.’s varme Interesse for sit Fag og hans
Iver for de Studerendes Tarv og
Retsundervisningen i det hele. Til denne Gruppe af K.-R.’s
Skr hører »Grundrids af den danske Politiret«
(1825), »Grundrids af den positive Folkeret«
(1829), »Grundrids af den danske Kirkeret«
(I—II, 1838—40, 2. Udg. ved C. T. Engelstoft
1851) og »Grundrids af den jur. Encyklopædi«
(1849). Men navnlig ved sit Virke for Studiet
af dansk Retshistorie, baade som selvstændig
Forf. og som Udgiver, har K.-R. indlagt sig
varig Fortjeneste. Hans »Grundrids af den
danske Lovhistorie« (I—II, 1822—23, 3. Opl.
1860, i de senere Opl. »Retshistorie«), den
første sammenhængende Fremstilling af den
danske Rets Historie, har været en væsentlig Støtte
for den senere retshistoriske Forskning — paa
Tysk blev 1825 Bogen oversat af den
fremragende Germanist C. G. Homeyer og benyttes
endnu i vore Dage. I »Juridisk Tidsskrift« —
Medudgiver deraf fra 17.—37. Bd (1831—40) —,
»Danske Magazin«, »Vidensk. Selsk. Skr«,
»Historisk Tidsskr.« o. a., skrev K.-R. en anselig
Rk. Afh. — »Om den saakaldte ny Sjællandske
Lovs Alder« (1820), »Undersøgelser om Kong
Christian den Andens saakaldte gejstlige og
verdslige Lov«. (1823), »Om Rigens Ret og Dele«
(1847) o. m. a. Som Udgiver udførte K.-R. et
Pionerarbejde. Med beundringsværdig Flid og
Taalmod skabte han det store, men ufuldendte
Værk, »Samling af gl. Love, udgivne med
Indledninger og Anmærkninger og til Dels med
Overs.« (I, 1. Afd. 1846, II 1821, III 1837, IV
1824, V 1827); i et Universitetsprogram havde
han 1826 udg. »Knud den stores eng. Love«.
Et nyt Kildemateriale forelagde han
Offentligheden i et andet Hovedværk, »Udvalg af gl.
danske Domme, afsagte paa Kongens
Retterting og paa Landsting« (I 1842, II 1844, III
1845, IV 1848); hertil sluttede sig »Danmarks
Rigens Ret« (1842). Han udgav tillige nogle Bd
af Schou’s Forordninger og den gejstlige
Reskriptsamling. K.-R. var en sjælden alsidig
Natur; som faa beherskede han baade den jur.
og hist. Litt. og dansk og fremmed
Skønlitteratur; han var meget musikalsk og forsøgte
sig selv som Digter, bl. a. ved Overs. af J. H.
Wessel’s »Kærlighed uden Strømper« og
Calderon’s »Dronning Zenobia« (1849, anonymt),
vistnok kun hæderlig Dilettantisme, men i
hvert Fald Vidnesbyrd om en levende aandelig
Stræben og Rigdom. I sine senere Leveaar
»spaserede« han oftere, navnlig i Breve, med
Søren Kierkegaard. Naar H. Brøchner i sine
Erindringer om Kierkegaard (»Det 19. Aarh.«
[1876—77, S. 363]) omtaler K.-R. som dengang
værende »temmelig sløvet og i mange
Henseender yderlig bornert«, finder denne Dom ingen
som helst Støtte i de offentliggjorte Breve fra
K.-R. til Kierkegaard, ej heller i K.-R.’s lige
til det sidste fortsatte litterære Virksomhed.
Brøchner har maaske særlig tænkt paa K.-R.’s
politiske Syn. Baade som Jurist og Politiker var
K.-R. en Discipel af A. S. Ørsted, Om K.-R.’s
konservative Opfattelse vidner bl. a. forsk. af
ham udgivne Smaaskrifter »Stemmer fra
Frankrig og England om Tokammersystemet« (1848.
Ed. Laboulaye og Lord Brougham), »Om
Kirkebestyrelse, Kirkeforfatning og Kirkens
Ejendomsret« (1850) o. a. Han var sit Fædreland en
tro Søn. Hele hans rige Virksomhed var
Udtryk for hans Følelser for sit Land. I
»Sendschreiben an den Herren F. C. Schlosser« (1843)
traadte han i Skranken mod den tyske
Historikers Skildring af Danmarks Historie
under Frederik V og Christian VII, derunder
Schlosser’s Angreb paa Ove Høegh-Guldberg.
(Litt.: »Ved Konferensraad K.-R.’s Jordefærd«
[Kbhvn 1850]; i A. S. Ørsted, »Oversigt over
det Kgl. danske Vid. Selsk. Forhandl. i Aaret
1850«, S. 97—124; C. Molbech, »Hist.-biogr.
Saml. 1851«, S. 466—76; H. O. Lange, »Søren
Kierkegaard’s og K.-R.’s Spasereture i Breve«
i »Dansk Tidsskr.« [1898], S. 69—102).
Fz. D.

Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz
Andreas
, dansk Botaniker, ovenn.’s
Sønnesøn, f. i Kbhvn 7. Novbr 1858, blev Student
1876 og tog 1882 Magisterkonferens i Botanik;
Dr. phil. 1888. 1886 blev han ansat som
Assistent og Bibliotekar ved Univ.’s bot. Have og
blev 1895 tillige Docent, hvorved det overdroges
ham at holde Forelæsninger og Øvelser over
Kryptogamer. Desuden blev K. R., fra 1900, i
hvilket Aar han optoges som Medlem af
Videnskabernes Selskab, Docent ved Polyteknisk
Læreanstalt; da Botanik 1902 afløstes af Kursus
for Fabriksingeniører i Mikroskopi og
Zymoteknik, overtog han Undervisningen deri; til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free