Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at smitte andre igen og bevirke en
Koleraepidemi paa Stedet, naar det kommer i en for
det egnet Jordbund. Og som en saadan mener
han efter Farsottens Udbredelse at kunne
angive de diluviale og alluviale Dannelser, som
har et passende Humuslag og Grundvandet
ikke alt for langt nede, medens Egne med
Klippegrund tæt op til Overfladen skal være
immune Steder. Kendskabet til K.’s Smittekim,
Koleraspirillen, har i Hovedsagen omstødt
denne Pettenkofer’s Lære. Det er ikke i
Lokalitetens Jordbund, men i de paa denne Jordbund
levende Mennesker, at Koleraspirillen ved
Smitte vinder sin Evne til at skabe en Epidemi.
Hvorfor Lyon ell. Stuttgart ingen større
Koleraepidemier har haft (mindre Epidemier har der
været i Lyon), kan næppe nogen Sinde
forklares. At Farsotten særlig søger de Byer og
Egne, som er placerede paa alluviale
Dannelser, i Floddale og ved Flodernes Udløb, har
sin naturlige Grund deri, at det næsten
udelukkende er paa slige Steder, paa den
frugtbare, dyrkelige Jord, at vor Verdensdels
Befolkning lever. At K. viser en særlig
Forkærlighed for de Byer, hvor der
hersker stor Urenlighed, hvor Afløbet
og Vandforsyningen er slette, hvor der er en
stor, fattig Arbejderbefolkning, og hvor
Beboelsesforholdene er slette, giver enhver af
dens Vandringer talrige Beviser for.
Ejendommelig og heller ikke fuldt forklarlig er den
Forkærlighed, som K. i Europa har for
Færdselen paa Vandvejene. De fleste
Epidemier tilføres gennem Skibsfarten, hvad enten
det er Søskibe ell. Flodskibe. Saaledes har K.
bredt sig i Rusland og Tyskland, hovedsagelig
langs de store Vandveje, ikke langs
Jernbanerne. Og det er ikke gennem Flodernes Vand,
som man 1893 troede i Tyskland, men gennem
de Mennesker, der færdes paa Floderne, at
Sygdommen spredes. Den 1892 begyndte
Kontrol med Flodskibenes Besætning og Passagerer
paa Elbens Vandveje viste, at der i Tiden 13.
Oktbr til 20. Novbr bl. de 205954 undersøgte
Flodskibsfolk fandtes 108 med K., og den
fortsatte Undersøgelse godtgjorde, at største Delen
af de langs Vandvejene tilstedeværende
Smaaepidemier hidrørte fra saadanne landsatte
kolerasyge Skibsfolk. Ligeledes er det Reglen, at
de store Søstæder paa Fastlandet faar deres
Koleraepidemier tilførte ad Søvejen, ikke pr
Jernbane. Skønt hjemmehørende, endemisk, i
Ganges-Deltaet har K. paa sine Vandringer vist
sig at kunne optræde epidemisk saa langt mod
N. som i Archangel og at kunne holde sig
Vinteren igennem under en Temp. paa ÷ 30 i
Orenburg ell. ÷ 20 i Moskva 1829 og 1830.
Ogsaa den sidste Pandemi viste en Rk.
Vinterepidemier ligesom alle de tidligere. Men
trods alt det maa K. dog kaldes en Sommer-
ell. Eftersommersygdom. Den har paa
samtlige Vandretog i Europa vist sig mest
udbredt i Titlen Juli—Oktober. Vinterepidemierne
er i Reglen smaa; Farsotten overvintrer, synes
det, med særlig Forkærlighed i Rusland. 1849
havde Petrograd en Epidemi i Januar Maaned,
som bortrev 4514 Personer, og en 1852, som i
Decbr og Januar krævede 1449 Liv. Ligeledes i
Moskva, Reval o. a. Byer kender man fra før
og nu sidst Vinterepidemier. Men alligevel viser
f. Eks. Preussens Koleratabel fra 1848—59
tydelig, at Farsotten foretrækker Tiden Juni—Novbr,
som for de 12 Aar viser 155973 Dødsfald af K.
mod 11186 i Tiden Decbr—Maj; og paa lgn.
Maade grupperer Tallene sig, naar de fra andre
Lande tages med. Maksimum falder efter
Pettenkofer’s Beregninger i Septbr. Aarsagen til
dette Forhold er vistnok for en Del Varmen,
men ogsaa Nedbøren synes at spille en Rolle,
idet særlig varme og tørre August- og
Septembermaaneder synes at give store Epidemier.
Man mener ogsaa at have erfaret, saaledes
særlig udtalt i Paris 1849, at heftige, pludselige
Regnskyl har kuperet Epidemier. Dog
foreligger der ogsaa Iagttagelser i modsat Retning. I
K.’s Hjemstavn, særlig i Ganges-Deltaet, er den
regnløse Tid den egl. Epidemitid. Men i andre
af Indiens Egne, hvor Jordens Fugtighed ikke
er saa stor, der optræder Epidemierne oftest i
Regntidens Beg. for henimod dens Ophør atter
at forsvinde. Alt i alt synes en vis, ikke for
stor Varme og Fugtighed at begunstige K.
Epidemiernes fortrinsvise Optræden i Europa
i Eftersommermaanederne har Pettenkofer i
Tilknytning til sin Jordbundsteori sat i Forhold
til den samtidige Synken af Grundvandet. Men
hverken for K.’s ell. den tyfoide Febers Vedk.
kan denne Grundvandets Synken og Stigen
antages at have nogen direkte Indflydelse paa
Epidemiernes Forløb. Begge disse Fænomener
er sikkert parallelt løbende Naturbegivenheder,
som er uafhængige af hinanden, i alt Fald er
Grundvandets Synken ikke overalt og til alle
Tider Koleraepidemiernes stadige Følgesvend.
Epidemiernes Udbrud og Forløb paa de
forskelligste Steder viser sig i Hovedsagen ens. For
det meste optræder der i de første Dage kun
enkelte mere samlede, senere fl. mere spredte
Tilfælde; men efter 8—10 Dages Forløb viser
Antallet af Syge og Døde sig ret stort, og i Løbet
af 3—4 Uger naar da Epidemien sit Maksimum,
medens den stedse bruger 2—3 Gange saa lang
Tid til igen at ophøre. Epidemiernes Varighed
er størst i de store Byer. Paa Landet varer de
kun kort. Kbhvn’s Epidemi 1853 varede 14
Uger og var omtr. 6 Uger om at naa sit
Højdepunkt. Berlins Epidemier har haft en Varighed
fra 12 til 24 Uger. Hamburgs Epidemi 1892
varede c. 12 Uger, den naaede sit Maksimum paa
15 Dage, idet der nemlig c. 9 Dage efter dens
Beg. indtraf en pludselig, eksplosiv Udbredelse
af Sygdommen; i 5 Dage fra 26. Aug. til 30. Aug.
indtraf der c. 5000 Tilfælde, og med 30. Aug.
var Maksimum naaet.
En saadan eksplosiv Optræden af en
Epidemi er foruden i Hamburg truffen ikke saa
faa Steder. Paa Nietlebens Sindssygeanstalt, i
Stettin 1893 og fl. a. St. i tidligere Tider indtraf
der mindre Epidemier af denne Art. Aarsagen
til en saadan Eksplosion er i de kendte
Tilfælde den, at Vandet er blevet inficeret med
Koleradejektioner. I Hamburg drak man ufiltreret
Elb-Vand og sendte Vandklosetafløbet direkte
ud i Floden paa et Sted, hvorfra Kloakvandet
ved Flodtidshøjvande førtes op til
Indtagelsesstedet for Byens Drikkevand. Man fandt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
