- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannet ejendommeligt Giftstof
(Koleratoksinet), som, opsuget i Organismen, bevirker de
kort skildrede Symptomer. Koleraspirillen
kommer i Alm. ikke ind i Blodet, bliver i Tarmen
og forlader denne i Millionvis med
Dejektionerne, som ved direkte Berøring, gennem
Linnedet, Vand og forsk. andre Bærere for
Smitten, overfører Spirillen til andre Mennesker.
Det er lykkedes Koch at rendyrke denne
Koleraspiril og derved atter at bevise, at det er
den, som er K.’s Smitstof, ligesom ogsaa
Maaden, hvorpaa den gør kolerasyg. Beviset for,
at det er den Koch’ske Kommabacil, som er
Aarsag til Koleraanfaldet, er sikret derved, at
der dels ved tilfældig, dels ved forsætlig
Synken af dens Renkultur hos Læger og andre er
opstaaet mere ell. mindre heftige
Koleraanfald og mindst 3 Dødsfald. Ved nu paa forsk.
Vis at studere denne Koleraspirils
Livsbetingelser har man fundet en Del Forhold, som
har stor praktisk Betydning til Forklaringen
af og for Modarbejdelsen af Epidemierne. Den
kan saaledes alene skabe K. hos Mennesket,
ikke hos Dyr. I Ganges-Deltaet fandt Koch
den levende frit i en Tank ved et Kolerahus.
Stærk Indtørring dræber meget hurtig
Kommabacillen. I Vand, som er rent, kan den holde
sig i Live, men ikke formere sig, i nogle faa
(3—7) Dage; i snavset Vand, Kloakvand, kun
1—2 Dage. Paa ren Kulturjord holder den sig
levende i indtil over 14 Dage. I Latrintønden
kun 1—2 Dage, men i selve
Koleradejektionerne, f. Eks. paa den Kolerasyges Linned, kan
den holde sig levende i 3—4 Uger. I støvtørret
Tilstand, paa Husfejning, kan Kommabacillen
leve indtil 3 Dage, i Mælk 2 Dage, paa Brød og
kold Steg indtil 8 Dage, paa Frugt og
Grønsager indtil 4 Dage. I Tarmen hos Fluer, som
man havde ladet indsuge Kolerakultur, fandtes
der levende Kommabaciller indtil 3 Dage efter.
I det hele kræver Koleraspirillerne uden for
Menneskets Tarm en Middelfugtighed for at
holde Leveevnen oppe. Og, hvad der har den
største Bet., de formerer, sig ikke i
den fri Natur
. Bet. af disse Fakta for
Smitteudbredningen, Epidemiernes Bekæmpelse
er øjensynlig. Her skal endnu kun atter
fremhæves, at man i de sidste Epidemier i
Hundreder af Tilfælde fandt levende og
smittedygtige Koleraspiriller i Tarm og Afføring hos
sunde Mennesker, som alle hørte til Familier,
hvor K. optraadte, ell. som havde haft
Samkvem med Kolerasyge, og at slige Bacilbærere
kunde gaa med Spirillen i Tarmen i fl. Dage
uden at blive syge. Behandlingen af
selve den Kolerasyge gaar ud paa at standse
Diarreen og holde Kræfterne oppe. Under
Epidemier gælder det om at undgaa alle Ekscesser
og holde Fordøjelsen i Orden, samt sørge for
Lægebehandling af selv de letteste gastriske
Forstyrrelser. Lægens Midler imod selve
Koleraanfaldet er Opium mod Diarreen samt
Tanninopløsninger til Udskylning af Tarmen,
Ispiller og isafkølet Vin; i det algide Stadium er
Indsprøjtning under Huden af steril, lunken
Saltopløsning i de sidste Epidemier af og til
med Held benyttet for at skaffe Fortynding af
Blodet. I Indien har Haffkine foretaget
Vaccinationer med svækkede Kolerabaciller
efter Pasteur’s Metode, og som det synes med
Held. I Distrikter, hvor K. herskede epidemisk,
har han 1895 vaccineret 42176 Personer. Bl. et
lgn. Tal ikke Vaccinerede, under samme
Forhold levende, var der 19 Gange saa mange,
som fik K., og 17 Gange saa mange, som døde
af den, end bl. de vaccinerede Individer. Men
en saadan præventiv Vaccination har
selvfølgelig kun Bet. for de Egne, hvor K. er endemisk.

I korte Træk er K.’s epidemiske
Forhold
da flg.: 1) K. er en Smitsot, som har
hjemme i visse Dele af Indien. 2) Til visse
Tider kan den brede sig langt ud over Indiens
Grænser og kan da optræde epidemisk med
samme Voldsomhed som i Hjemstavnen over
hele den tempererede Zone. 3) Denne Vandring
følger altid — til Lands ell. til Vands — den
menneskelige Samfærdsel; ingen Sinde er der
i Europa opstaaet en Koleraepidemi under
Forhold, hvor Import kunde udelukkes. 4) Smitten
bredes alene gennem kolerasyge Mennesker
og deres Effekter. 5) Udbredelsen begunstiges
ved Pilegrimstog, Krige og Sammenkomster
af mange Mennesker i det hele. 6) Farsotten
vinder ikke Udbredelse gennem Luften og
heller ikke gennem sunde Mennesker og alm.
Handelsvarer fra kolerasmittet Sted. 7)
Smitstoffet — Koleraspirillen — findes alene i den
Syges Stolgang og Opkastning. 8) Personer og
Genstande, som har været i Berøring med den
Syge og hans Dejektioner, kan overføre
Smitten. 9) Særlig farlige er i den Henseende
Vadsketøj og Vand. 10) Epidemierne begunstiges
paa Steder, hvor offentlig og privat Renlighed
er forsømt, særlig, hvor Vandforsyningen er
daarlig.

Tidligere mente man i Europa at kunne
værge sig imod Farsotten ved Afspærring, men
K. frygtede hverken Ruslands eller Preussens
Militærkordoner; den angreb selve Soldaterne
og vandrede videre. En absolut Afspærring af
et Land ell. en By er ogsaa, selv om den lod
sig udføre, en Umulighed i vor Tid; en absolut
afspærret Bys Indbyggere kunde maaske slippe
for at dø af K., men var saa dømte til at dø
Hungersdød. Ikke engang en noget generende
Afbrydelse af Handelssamkvemmet mellem
Landene er nu mere mulig. Men de
Beskyttelsesforanstaltninger, som Europa i sin
Helhed saavel som det enkelte Land og den
enkelte Lokalitet nu sætter i Værk mod
Farsotten i Henhold til dens epidemiske Karakter,
er ikke blot bedre end tidligere, de er ogsaa
tilstrækkelig betryggende og virksomme at
dømme efter de sidste Aars Erfaringer

Efter en Del tidligere Konferencer
enedes de fleste af Europas Lande 1893 i Dresden
og 1894 i Paris om flg. Forholdsregler: 1) At
underrette hinanden straks om tilstedeværende
Epidemier af K. ad officiel Vej og, for at
kunne dette, at indføre Anmeldelsespligt for
Lægernes Vedk. Enkelte Koleratilfælde
betragtes ikke som en Epidemi. 5 Dage efter det
sidste Dødsfald ell. Sygdomstilfælde betragtes
Lokaliteten som epidemifri, og hvad der har
forledt Stedet 5 Dage før Epidemiens
Konstatering, er ikke underkastet Foranstaltningerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free