Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk - Kolera, indenlandsk - Kolerabakterie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samkvem med Skibe. De Syge isoleredes, og der
desinficeredes, ligesom de Personer, der havde
været i Berøring med de Syge, interneredes
under Lægetilsyn i 7 Dage. Byen slap fri for
nogen Epidemi. Og det gik paa samme Maade
under de samme Foranstaltninger 1873, da der
var en betydelig Epidemi i Skaane, særlig i
Helsingborg. 748 Skibe fra kolerasmittet Sted
medførte 2 Koleralig og 16 Kolerasyge; men
Kbhvn gik fri. Og dette Isolations- og
Inspektionssystem er i 1890’erne anvendt i stor
Udstrækning over Tyskland, Østerrig, Holland,
Belgien, Frankrig og selv i Ruslands Byer.
Meget taler for, at det derved er lykkedes at
holde Farsotten fra at hærge Byerne som
tidligere. Landdistrikterne, som synes forholdsvis
mere hjemsøgte under denne sidste Vandring,
har i de fleste Lande ikke fuldt ud kunnet nyde
godt af den obligatoriske Anmeldelsespligt, som
er hele Systemets egl. Grundpille. Frankrig,
som først 1894 fik sin Anmeldelsespligt for
Lægerne, var et af de Lande i Europa, som
saavel i By som paa Land har de største
Epidemier. At Isolations- og Inspektionssystemet
ikke altid magter at dæmpe en Epidemi, viser
Hamburgs store Epidemi 1892. Men Grunden
dertil er ogsaa klar.
Beskyttelsesforanstaltningernes sluttede Kæde blev brudt ved, at
udesinficerede Koleradejektioner kom i
Drikkevandet og gav paa 3—4 Dage 5000 Mennesker K.;
saa hører ethvert Forsøg paa at afværge en
Epidemi op.
Den store Vandreepidemi, som begyndte i de
første Aar af 1890, og som i Rusland medførte
551473 Syge og 76620 Dødsfald af K., og som
i Hamburg 1892—93 bortrev 8000, bredte sig i
mindre Epidemier rundt om og ophørte i
Hovedsagen i Løbet af 1894 for Vesteuropas Vedk.
Men 1894 fik Rusland atter fra SØ. en mindre
K., som bredte sig til Galizien, hvor den
medførte fra 7. Apr. til 13. Decbr 14975 Syge og
8238 Døde. Konstantinopel havde 1320 Døde af
K. 1894 og Polen 1894—95 459 Koleradødsfald.
Der var spredte Koleratilfælde i det østlige
Tyskland op til den russ. Grænse og ligeledes
spredte Tilfælde i Belgien og Holland, medens
der endnu i det vestlige Ruslands
Guvernementer indtil Midten af Jan. 1895 noteredes 8829
Koleradødsfald. Men ellers var Europa
kolerafri 1895, og fra 1896 var ogsaa Rusland
kolerafri. Derimod var der i Ægypten en
Koleraepidemi, som var udgaaet fra Alexandria, og som
bredte sig over hele Landet; den kulminerede i
Slutn. af Septbr med 21353 Kolerasyge.
Fremdeles 1897 var Europa kolerafri, naar undtages
15 Kolerasyge i Paris. Men ellers var Europa
fri for K. lige til 1908. 1909 var der atter K.
i Rusland i Petrograd, imod Sædvane kun en
lille Epidemi. Der var 450 Syge og 187 Døde
af K. Men fra denne Petrograd-Epidemi kom
der her til Landet en Kolerasyg, som blev
stoppet ved Undersøgelsen i Helsingør og indlagt
paa Isolationshospital. Der blev paavist
Koleraspiriller i hans Afføring; Patienten kom sig.
Ogsaa til Østpreussen førtes denne
Petrograd-Epidemi; særlig i Distriktet Gumbinnen, hvor
der 1909 var 7074 Koleratilfælde og 30,8 %
Døde. 1911 var der i Genua en lille Epidemi
med 1523 Syge og 214 Bacilbærere. 1912—13 var
der under Krigen mellem Rumænien og
Bulgarien 2660 Kolerasyge med 1155 Dødsfald bl.
Tropperne, og bl. den civile Befolkning var der
5835 Syge med 2317 Dødsfald af K. Under
Verdenskrigen 1914—18 synes K. ikke at have
efterladt sig Spor, men har fra 1918 atter taget
fat og er fra SØ. væltet ind over Rusland, som
1921 havde 177897 Kolerasyge.
Om de Haffkineske Vaccinationer
kan faa nogen Bet. i Fremtiden i Europa som
Beskyttelsesmiddel for en Bys Befolkning
under en tilstedeværende Epidemi, er vel
tvivlsomt, men iflg. Vaccinationens Væsen ikke
udelukket. Ferran drev 1884—86 slige
Vaccinationer mod K. i Spanien; man troede dengang
ikke paa hans opgivne Resultater og dømte —
viser det sig nu — Manden falskt. (Litt.:
Lebert i »Ziemssens Hdb.«, II; Pettenkofer,
»Ueber den gegenwärt. Stand der Cholera«
[München 1887]; Cuningham, »Die
Cholera« [1885]; »Arb. aus dem Kaiserl.
Gesundheitsamte« [10.—12. Bd]; Schleisner, »K.’s.
Optræden i Danmark 1874«; Hübertz,
»Choleraepidemien i Kbhvn 1853«; J. Carlsen,
»Den asiat. K.« [1894]; J. Petersen,
»Choleraepidemierne m. særligt Hensyn til Danm.«
[1892]; H. A. Nielsen i »Med. Aarsskrift«
[1894]; norsk Tidsskr. »Eyr«, Bd 6—10; »Norsk
Magasin for Lægevidenskab«, 2. Rk., Bd 3—8;
Société des nations, Renseignement
épidémiologiques, S. 28—30 [Genève 1922]).
H. A. Nielsen.
Kolera, indenlandsk, d. s. s. Kolerine.
Kolerabakterie, Koleravibrion
(Spirochæle choleræ asiaticæ Hueppe [Microspira
Comma Schroeter; Spirillum chol. asiat.
Flügge; Pacinia chol. asiat. Trevisan; Bacillus
choleræ Koch
(Opdager: 1883)];
ogsaa benævnt
Kolerabacil,
Kommabacil),
er den under
den asiatiske
Kolera i
Menneskets Tarm
massevis
optrædende, tæt
skrue sno ede,
men i talløse,
halvcirkel- ell.
kommaformede Led yderst
let
sønderfaldende Bakterie.
K. er livligt
bevægelig, forsynet
med en lang
Svingtraad i
den ene Ende,
den farves ikke efter den Gram’ske
Metode. Den vokser godt paa de fleste kunstige
Næringssubstrater (Bouillon, Gelatine, Agar).
Ret karakteristisk er dens Evne til at danne
Indol i Bouillon. Dette kan paavises alene ved
Tilsætning af Svovlsyre til Bouillonen, der da
farves rødviolet, medens det er unødvendigt
at sætte Nitrit til (hvad man ellers maa for
 |
| En Renkultur af Kolerabakterie paa fugtigt Linned. Man ser mange »Kommabaciller« (a) og enkelte spirillignende. (Henved 600 Gange forst.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
